Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stibor—stifle 561
III. 178; genfærds sti mellem grave, Kr.
III. 161.25, Sagn II. 178.9, IV. 108.25,
V. 1 7 1 . 53, jfr. Wigstr. 1. 1 93, Le Braz
XXXII. ;
gennem korn, Thiele II. 38, jfr.
141. 210. 221, se Wigstrom II. 234,
Runa V. 52; sner aldrig til, P. Volksk.
1. 100.39. — 2) gang i have (Angel,
Sundeved); jfr. Aasen stig, isl. sligr hak.,
sti’ga uo. gå ; mnt. stTch ; se drive-, gang-,
gjen-, hare-, kirke-, kors-, skole-, stran-
de-, svik-.
stibor, no. se stigbord ; stibovl, no.
se stigbdjle; stibån, no. se stifbarn;
stieg, no. uo. se steg, stege,
stie, uo.
stij el. stic, sticør el. stij9r, stic el.
sUc9 el. stij, stic el. stij (Vens.)
;
[stij] -9r stij (Andst). —
springe, fare med voldsomhed; AflfJ lo
i særian, mæn hqj stic åp, da hqj hét
a kam; stic hæn å ta mce de, spring
hen og tag mig det; stic åp åpå i hæst,
springe op på en hest; haj stic9 øtmr
groban, han sprang over grøften; stic
som i bie (bi) te Knarkhust ætdr i pH,
Sgr. X. 110.341 (Vens.); læ mæ sic, do
ka stic! springe op i en fart, siges til
den sovende, man kalder på (Vens.);
,Jø horsr hqj lo é’, jé høimr stij di"
,
Grb. n.S’i, jo hårdere han lagde ad
(slog til), jo hojere sprang de; „piqsn
MiJ9 no %j, Grb. 128.48, pigen springer
nu ind; hon ka lér hæ piqdr å stij
(Vens.), om en skrap husmoder: lære
sine piger at springe; a wel ha men
kmn son, de hon ska stij åp æ weqøn
(væggene) nær hon sijd mæ; a skal hoq
te’ dæ, de dæ ka stij tij kromø hrøj uw
å di hals (sts) ; stejle, om en hest (Vens.)
;
æ hluw9 stij ud a’ ham (Andst), o : sprang
i en stråle; han hlow så gal, te han
stij9t åp fræ æ jowr, han blev så vred,
at han sprang op fra jorden; æ hæst
stiJ9r åp i æ vin ver, hestene stejler i
vilden sky; æ wan stijsr hæn o mæ,
vandet stråler hen på mig; de stij9r fræ
hwæra’nt, om skøre sager: springer i
stykker (Holstebro egn); han slår ned i
den sure mælk med den raske arm, at
mælken stier op i hovedet på ham, Kr.
V. 269; nok også i Vens. om korn:
trives, vokse rask; er det beslægtet med
stigbord? (s. d.).
stien, no. se sten.
Feilberi;: Jysk Urdbog. 111.
stifbarn, no. stibån æn -hon (Andst)
;
stiv- el. stivben flt. (Søvind s.) ; stybon flt.
(D.) ; stehår een (Agger) ; stibån et -bon
(Silkeborg) ; stebdn é best. -t flt. -bén (Vens.
;
Elst.); = rgsm.; i enkelttal nævnes sæd-
vanlig stifson el. -datter, undtagen i tale-
måden: o bliw stibån (Andst), o: at blive
tilsidesat; „de fkk hæ stebén å fél, få
fø å klær knérp9 hon mé", Grb. 101.5,
det fik hendes stifborn at føle, for føde
og klæder sparede hun på; jfr. Aasen
styvbarn, isl. sljupbarn; svensk har for-
stavelsen styf-, htsk stief-, plt. steef-, eng.
step-, ordet henføres til angels. stiepan,
berøve, se Aasen.
stifdatter, no. stydæUr æn -9r (D.);
stedæt9r æn (Agger) ; stedétør æn best. -9n
flt. -?r (Vens.); stidætdr (Andst); stydætør
(Bradr., Mellemslesv.) ; éybdatør (Fjolde);
= rgsm. ;
„hæ stedét9r mat leq utc i
framøst i dsk å moq", Grb. 96.8, hendes
stifdatter måtte ligge ude i køkkenet i
aske og møg; således er st- altid tilside-
sat, se Sgr. VII. 152, VIII. 81; jfr. stif-
moder.
stiffader, no. styf9r æn (D., Sem);
styfa (Sundev.); stif9r (Andst); stefår æn
(Agger) ; stefdr i best. -fQ9n (Vens.) ; stiv-
el. stifg9 (Søvind s.); stefåø (Elst.); syb-
far (Fjolde); = rgsm.
stiffel, no. stif9l æn stiflør (Malt, D.).
— 1) stiver i en mei gelgrav (Lindk.), de
lodrette pæle, der er nedrammede i bun-
den af vandet og som holder dæmningen
ved en mølle, og imellem hvilke skytterne
bevæger sig; jfr. mnt. stivel, Scli. Liibb.,
støtte, ærtestang. — 2) hertil hører sag-
tens: æn gamøl stiføl (vestj.), el. steføl
(Vind s.), en gammel særsindet stodder;
jfr. stimmel.
stifforældre, no. steforæUr flt. (Ag-
ger), = rgsm.
stifle, uo.
stiføl stipr stif9l stif9l (D.); ft. tf. -t
(Vens.)
;
stif9l stiflø stifølt (Elsted). —
1) stiføl nåw9t satnøl (Lindk.), kludre
noget sammen, der er gået istykker;
stiføl mæ øt (vestj.), tumle, arbejde strengt
med; hqj stiføhr gåt mæ 9, o: skynder
sig med arbejdet; tin ma sij å stiføl no
be9r (Vens.), skynde os mere. — 2) tænke
på, arbejde for; han hår et stifløt o aM
frå bånsbijøn aw (Malt). — 3) skynde
36
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
