Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stille 567
østøn Tistø (Mors), øst for Tisted er en
afsides egn; „no bløu et så still te di
ku so kløuefræ", Yuelb. 76; „de jén9st
di fur én smul wdU me wa tcoqan mk
c nyfé bdn, hér tow di fåseqti å sat stel
åpå mørii", Grb. 65. 12, det eneste, de
fo’r en smule varlig med var vuggen
med et nyfødt barn, hende (den) tog de
forsigtig og satte den stille på møddingen
;
,de bløw så still, te vi ku so hørfræ", lo
Gillsj. 39, om pludselig indtrædende stil-
hed i et selskab; tilsvarende udtryk se
havre-, kartoffelsæd ;
jfr. stilhed m. henv.
;
se blik-, bom-, døddum-. — 2) langsomt;
de ggr stel (Mors, Thy, Silkeb.); „så ku
piqan cyr så stel i fårwæj^, Grb. 18.15;
dæ gmml kun go så stel (Vens.); gi dce
kuns nd stel te 9n, o: hast ikke; vi td
wos hl stel jén hæn a véJ9n, inté di am
kgm (Søvind s.), o: vi gik langsomt. — 20
8) han æ dcer stel å stap (vestslesv.),
0: uafladelig, tidlig og silde; a hår æn
stel pin, stadig; de æ stel ud, o: til en-
hver tid; han hlow dær te stel hånd, i
jæn stel haml, el. stel væk (vestj.), o:
stadig ; tdip stel daw (Skanderb. egn), o
:
to udslagne dage; jfr. Aasen still, eng.
still, htsk stille.
3. stille, uo.
stel -9r stik stik (D.);
stel -9 stil stil (Søvind s., Andst);
stel -dr -t stelt (Agger); tf. også stelt
(Vens.). —
1) bringe til at stanse ; stel Uo (D.)
;
stel bløtc (Vens.); stel blad (Agger, alm.);
stanse blod ved trolddom, se nedenf. ;
„han
ær il te å stel hjæm (Søvind, også vestj.),
1) han er ikke til at holde hjemme, vil
altid ud; 2) han er ikke til at styre i
hjemmet; han kan int stels (Valsb.), har 40
ikke ro nogen steder; de ka nåk len,
mæn de ka ek stel æ pijn; om vinden:
hår æ iven lå sæ? — næj, ek ino’, mæn
de stehr å’ miJ9r o miJ9r (Agger); jfr.
Aasen, isl. stilla; — blod stilles, tre
dråber næseblod på en kile, der slås
ind, hvor sol ej skinner, Kr. VI. 282.286;
man kan slå kile ud af træstol, dyppe
den i blod og slå den i igen (vestslesv.);
jfr. Urdsbr. VI. 171, Urq. I. 186.2.5; ved so
klud om pind, Kr. Sagn IV. 586 nr. 42
;
ved at sætte økse i jord, nr. 43; ved at
sætte æg af le i jord, nr. 44; ved at
sætte kridt under tunge, nr. 45; koge
blod i æggeskal, nr. 47; drive kile med
3 bloddråber i træ, nr. 46; kniv, med
det blodige linned om, sættes i klemme-
Thiele Overtro nr. 510, Gaardboe Hl. 60,
jfr. sværd; man lader en dråbe blod fra
næse falde på gul edderkop, som løber
bort dermed, Thiele Overtro nr. 514;
ved forbinding med svedne linnedklude,
Isager, Folkemed. 24 ; man binder en
ulden tråd om venstre lillefinger (vest-
slesv., alm.), jfr. Strackerj. I. 82. 106; ved
en hul nogle på ryggen eller i nakken
(vist alm. kendt) ,
jfr. Liebr. Gervasius
s. 241.265; ved forlovelsesring i nakken,
Renvall, Åland s. 32 ; — ved , blodstem-
mustein", Arnås. I. 657, Thiele Overtro
nr. 513, se blodsten; ^blodstemmubok",
Wh. Vlk. XIII. 163 (Isl); ved amulet,
Amer. Folkl. IV. 1 45 ; ved at gnide næsen
mod rød sten, Rivista II. 4; på mang-
foldig måde ved besværgelser, Krist. VI.
359. 56. 57. 368. 142-44. 147. 151-52.159.17 1.
181. 269. 279, Sagn IV. 586, VI. 86.6. 23. 25. 27;
ved ordene „hanna betta", VI. 95, VII.
425. 18 flg. , 462. 93. 94, Thiele Overtro
nr. 516-20, Sgr. XI. 32.52.53, „dølge
blod", J. K. 354.52, J. Saml. 2 I. 57, Fb.
Fr. H. s. 48 ; — en kniv og gaffel , er-
holdte af bjærgfolk, stiller blod, J. K.
s. 150, Kr. Sagn I. 237.846; stille blod,
se Rydberg Magie s. 163, Amins. I. 106,
II. 102,111. 116, IV. 79. 81, Hazel. VIII. 67,
Wigstr. FS. 312.21 flg., Modin Signer, s. 7,
Sm. Medd. II. IX. XLII, Aldén Gelap. s. 1 1 1
;
jfr. Gavall. Wår. I. 414, W^igstr. I. 95. 213,
II. 395, Hofb., Nerikes. 227, RunaVIII.37,
Nyland IV. 134, Sundbl.«- s. 318, Nicol.
Nordl. III. 38, Haukenæs VI. 377, VII. 351,
Pomm. Volksk. I. 111.139, V. 88, Busch
Volksgl. s. 177, Mhoff s. 511.11, Urdsbr.
VI. 138, Urq. I. 169.13, V. 286, Z. f. M.
III. 327, IV. 159, Strackerj. I. 57 c, se
*blod; — st- løbske (s. d.) heste, se I.
600. 25 a, jfr. Krist. Sagn VI. 351. 87 flg.
;
st- ildebrand , se ild II. 11. 13 a. — 2)
møde på et bestemt sted, om soldater,
går over i det alm. mål. — 3) sætte på
en bestemt plads; hon stelt sæ liq met i
don (Vens.); stel æ klåk, vi ska hå æ
klåk stik (D.), stille urets viser; stel sé
an, åp (Søvind s.); ligeså: stel få’ sé,
sætte en mand i sit sted til krigstjeneste;
stel dæ te riqsdaqsma’h! (Agger); m ku
ene stel ham tefræ’s (Vens.). — 4) ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
