Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
588 stoppelse—stor
stoppelse, no. stapils de besl. -t
(Vens.), hvad der stoppes i et hul, for-
ladning til bøsse; se for-.
stoppenål, no. ståpngl æn -nol (Ag-
ger); ståpdngl æn -nol (D.); stapnpl æn
-nol (Søvind); ståpønål æn -nål (Ager-
skov), -. rgsm. ; st-e satte for alle åb-
ninger mod hekseri, Kr. Sagn Vli. 276.43
;
ojeløs st- skal lægges i gåsens rede, Sgr.
II. 111, jfr. Arner. Folkl. 1. 139; fæstes i m
hojtagen piges særk, Kr. Sagn 1.336.10;
stukket i pæl (s. d.) holder spøgelset nede,
Thiele 11. 158, Kr. Alni. V. 216. 37, Sagn
V. 453.07; sættes i djævelens navn i spil-
lers klæder, så vinder han, Kr. VI. 289.58;
nyfødt barns svøb skal fæstes med st- og
ej med knappenål, så kan dværge eller
underjordiske ej forbytte det, Kr. IX. 2. n,
Sagn I. 313.44, 324.74; hænges i mælke-
spand, Amins. V. 90; udskydes af bøsse, 20
Mélus. VI. 228; jfr. Haukenæs III. 166,
Hofberg s. 1 54, Skytts h. s. 1 49, Djurkl.
Nerike 58; den værger mod spøgelser,
Kr. Anholt 114.292; sættes i hornrebet
på kotojr, når køer trækkes ud om for-
året, mod forgorelse, Kr. IX. 13.115; sat
over doren eller i dortrin hindrer den
heks i at komme ind, Kr. VI. 290. .365, I
VIII. 291. 5(X); underjordiske i at stjæle |
øl, Kr. Sagn 1.77.303; sættes den under so
heksens stol, kan hun ej rejse sig, Kr. !
IV. 200. 279; lægges den på den fundne
skat, kan denne ej fratages finderen, Kr.
Sagn I. 173.628, 179.650; se Liebr. Gerv.
100, jærn, knappenål, kniv, nål, stål, sy-
nål; sat i sengekappen i ævent. svarer
den. Efterslæt s. 25, se spytteklat; kvinde
vil dræbe barn med at stikke st- i hoved,
Kr. Alm. V. 172, jfr, som; i skæmtehist.
sættes st- i hølæs, Kr. Æv. III. 242, jfr. 40
Registr. nr. 109 f., Gr. KM. nr. 32, synål;
derom gåderne: var (hvad) æ de, dær
læfør å Hamhård gqr mæ æn stålnef
å æn horhql ? (N. Slesv.) ; hwq æ de, dær
gor jænyw9t te Icærk? (Hunderup), Sgr.
VI. 49.444; jfr. htsk stopfnadel ; se single-
nål, uldnål.
stopper, no. ståp9 æn (Søvind s.),
= rgsm. ; de skal æ nåk sæt æn ståpsr
fuwar (Agger); de ska vi si at sæt en »o
ståp9 få (Søvind s.).
stoppetørv, no. tørv som i gamle
dage brugtes i stedet for nu om tider
en låge, til at lukke ovnsmunden med,
når ovnen var hedet og brødene sat ind
;
idag skal du bære st- til konen, huni
skal til at bage; . . . konen fik da ingen
j
tørv den dag til at stoppe ovnsmunden]
med, Kr. V. 265-6.
stopsæk, no. stapsæk æn (D.); stap-
sæk i best. -* (Vens.), tyk, forædt person,!
mand, barn; også om velnærede dyr.
stor, to.
sfuwør flt. stumr; comp. star superl.
stost (D, , vestj., Agger, Grindsted);
comp. stor (Andst, Almind, Vib.);
stuør stU9r; star støst (Lild s.. Mors);]
stur el. stukBr, itk. stut, flt. stur; stér stost
(Tårs, Tolstrup, Åby, Vens.);
stuar, 8tuw9r itk, stU9t; stor stost
(Heil. h.).
— 1) som har et betydeligt omfang, hojde;
æn stuw9r hus, mark (D., osv.); å stdirn
stek9 træ, de æ stdw9rt (S. Sams); hust
æ stuør, de æ stu9t (Heil. h.); de hus
ær gråw stor, et gråw stor hus (Ager-
skov); it stoør hu9s, de sto hu9s, stor
hus (Bradr.) ; han ær et så stuw9r, te I
han ka sto o æn mødsti o håq æn tus,
nå med hagen til en tudse; lig.:, han
hlow hiJ9l stuw9r i æ huw9 ve 9t (vestj.),
o : undseelig, forlegen ; hlyw stur i hwdt U)e9
(Vens.), rød i hovedet; di æ lijq stqr(!)
Iis9m Pær Hij9 o hans kat (Agger),
el. Iis9m Bak-Ras9s drætfar (Skive), o:
lige store, siges spottende om to små
personer; forstærket: æn stumr9 jæn
(D,); æn stow9r9 man (Søvind s.), over-
måde stor, se storig; stuu>9r å æ. slaw
(vestj.), stor af sin art, også fig. ; stumr
o dom, liU o frorn (vestj.); dær wå
nåw9r stuw9r o nåw9r smo, lisom falk
go te kærk (vestj.) ; dær æ non stur å
non smo, lis9m féj hkjs9 te by (Vens.);
mæ o Pi9s træskow æ liq stmr, Krist.
Ordspr. s. 326; „no blywer a stor!" —
,ja, nu er du to tommer hojere end en
lav so", Kr. Ordspr. s. 542; døden gor sig
lille, fanges, W^h. Vlk. I. 159 (slavisk), se
lille II. 428. 27 b. — 2) voksen, som har
nået en vis storrelse; han æ stuw9r a
hans åUr (Andst); stuw9r piq (vestj.),
voksen pige. — 3) nået til en hoj grad,
omfang; stuw9r sår9, nød (D.); de tvår
i stu skd (Vens.) ; i stu gormqi (Vens.),
gårdmand, som har en stor gård ;
„hvor
stor en gård har så du?" — „den er
så stor, jeg lige kan vende en vogn i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
