Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
598 stort—straf
inde i storstuen at se livad der var i
kisterne ;
jfr. vester-, østerstue.
stort, to. bio. se stor.
stortavleret, to. 8tuwdtawUr9 (Ag-
ger), om toj: med store tærner.
storum, to. stowørom el. -roms (Sø-
vind s.); stumroms (Andst, Mors); stuwd-
rom (Thy); storoms (Agerskov, Bradr.),
herskabelig, storagtig; æn stumroms jæn
studse, afkorte; stotv^ti hor, studse hår;
se stubbe.
stovneret, to. æ Ijøfi æ sd stdwnard,
te 9n ka et ragijdr »r (Lem), stubbet,
kort.
stovt, to. ståtvt el. stdwt (Mors, Sall.,
Agger); stowt (Agerskov), anseelig, som
ser godt ud i person el. klæder; æn st-
homd, kål (Mors); „et ståwt støk toj*
(Mors) , bonde, som vil hæve sig over lo skal bruges (Als) , o : noget man synes
sin stand; altfor pæn i klæder (Sønderj.);
„do go stueroms mæ fåbi, vil it kendes
ve mæ", Kr. SkV. 276.4; stowøromhijad
(vestj.); storomsheør æn (Valsb.), hof-
færdighed.
stos, uo. se studse.
stot, to. stdt (Søvind s.); fo9r9n skal
il klepøs, insn di æ bléw9n stdt; ordet
hører mulig til Hads h. , o: undergroet,
at den ny uld begynder at komme frem ao
under den gamle; jfr, stunt.
stotter, to. skal siges om en ma-
skine: æn æ ståt9r (Malt), o: går, ar-
bejder stødende; jfr. htsk stottern, stam-
me; Aasen, stota.
stov, no. uo. se stub, stubbe; stue
og smstn. ; støv.
stovbuddi, no. stdwbudi æn -9 (Vor,
Tyrsting, Vrads h.); stdwho æn -bp9 (Sø-
om; æ do æn stdwt mø (sts), er du en
god pige; „dæn ul han glattet ståwt sit
skind" (Åbenrå), Grundtvig, GI. d. M. III.
223; jfr. hoU. eng. stout, henføres til
stolt (s. d.).
stovveket, to. æn stov9k9 fyr, kål
(D.), undersætsig, stærk ; svær i forhold
til hojden.
stovvel, uo. se stubbe.
strabas, no. strahg’s æn (Vens.),
anstrengelse, besvær; deraf uo. strah9-
si’J9r (vestj.), anstrenge, jfr. htsk strapazze,]
ital. strapazzo, slet behandling.
strabojser, no. se stabejser.
strade, no. stråd æn (Lonb.); strat\
æn (D.), række, gyde; æ hus leq9r i æn\
stråd (Lonb.); æ strat, kaldes nogle huse,!
der Ugger i en række i Hunderup sogn;|
liså Idri i æ hum som Sæjstrop strat;\
vind s.. Hads h.); i\t. -bor9r (Hindst. h.), 30 lang jordstrimmel el. en lang spids af etj
oldenborrelarver ; den første del af sam-
mensætningen er muligvis stub (s. d.), da
larverne almindelig findes ved at omploje
stubber, måske: de som roder eller bor
i stubberne(?) se bo, buddis.
stovbånd, no. et slags bindsel til
kør; vi havde også ståwwbånd til vore
kreaturer, de skred op og ned ad rende-
pælen, Kr. Almueliv I, 57. 197; hvad er
første del af smsætn.?
1. stovne, no. stdwn æn -9r (Lindk.,
Hvejsel, vestj.); stbwn æn (Vrads h.), stub
af et træ (Hvejsel); bøqistbwn (Tåning),
bøgestub; „hænn åpo en stown i skowen",
Tkjær II. 5; ligeså Angel, se Hagerup
„stavn"; stawn æn -9r (Agger), stilke,
der sidder i jorden, hvor toppen er af-
skåret, af lyng, kommen, kål, skafter af
ribbede fjer; de el. han stor o gom
sogns jord, når denne kiler sig ind i etj
andet sogn (vestj.), Mb. ; mnt. stråt, Sch.
Liibb. , af lat. [via] strata, landevej ; sej
stratenrøver, stræde.
straf, no. straf æn (D., vestj., Agger,
alm.), = rgsm. ; hqj hd fåt straf, ustgøn
hans straf (Vens.), o : str- idomt af dom-
stol; af straffe omtales: hoved på stage
(s. d.), stejles (s. d.), brændes I. 582.24 a,
40 gabestok (s. d.), halshugges (s. d.), hænges
I. 731.37 b, levende begraves II. 404,31a,
slides, trædes af heste I. 599.40 b, lægges
i pigtønde (s. d.), „bære sten" III. 551, 6b,
sættes i stok, se stok 6 , dyppes i tjære
(s. d.) , fjer (s. d.) , ride træhest (s. d.),
få tyvebrænde (s. d.); jfr. Kjær, Stavnsb.
22. 104. 334 flg., Fb. Bondeliv I. 172,
Kr. Alm. II. 70, 11.2- 25.7, Gr. RA. 680 flg,,
Dania II, 213, Hazel. VL 65; se mester-
si^Miwar (vestj.). O: der er fast bund under, so mand, skarpretter, skjelsten, tælle; folke-
ham har det ingen nød med, han er en
velhavende mand; jfr. Aasen stomn, isl.
stofn; se stavn; kål-, som-, tand-.
2. stovne, uo. stdwn -9r -9t (vestj.).
hge straffe: slæbes på vognhjul, køres i
mogbør på mødding, pige ridder på tyr,
slæbes af æsel gennem bydam osv. ; se
Meyer Vlk. 146. 157. 165; jævnlig frem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
