Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
600 strammekat—stranding
stram dæ ndj hæjdr åp! (Agger); de wa
swær såm hun wa stramad åp el. åp-
stramad (sts), o: pyntet; ka do stram 9t?
(vestslesv.), o : overkomme arbejdet ; stram
OB hoq (D.), gore hugget med leen dybere
og bredere ;
ji’r. Aasen, strama, plt. stram-
men, Schiitze.
strammekat, no. stramkat æn (D.),
skive, der bruges til at stramme snorløb
i møllen.
-strammer, no. se op-,
stramtandet, to. stramtæm (D.;
Malt, Vejle), siges om heste, der har
slidt kærnen af deres tænder, og som er
ca. 8 — 10 år gamle.
strand, no. strån æn strån (D., vestj.,
Thy, Mors, Agger) ; strqi æn hest. -dn
flt. strqj (Vens.), = rgsm.; stran (Sø-
vind s.), låneord; æ strån (Fanø), den
brede forstrand mod vest; ve æ strån ^’^
(vestj.), ved havsiden (s. d.) ; strqpn hun
æ så hwic (Vens.); „i de sam sU^t én
stu bøl låfic åp åpå straj9n^ , Grb. 108.14,
i det samme slog en stor bølge langt op
på stranden; hqj rks9r frå Iqj å te strqj
(Vens.), O: altid; se Aasen, strand, isl.
strond huk. flt. strandar; se pebermø; ræ-.
strandauktion, no. strånawsjo’n æn
(Lild); strånawsjo’n (D.), auktion over
indstrandet gods.
strandblege, no. Harboøre kirke er
bygget af mursten og vilde sten og muret
op af „strandbleggerer", brændt kalk fra
stranden, Kr. Sagn III. 164.45.
strande, uo.
stran -ør -9t (D,);
stran -9 -9t -9t (Elsted);
stræn -9r -9t (Lonb.)
;
strån -9r -9d (Mors, Lild s.); ft. tf.
strånt (Agger);
stræh -9r -9d el. stræn stræn (Agger;
Thy);
stré^j el. strqj, -9r, stråjt el. stranc,
str^jt el. stranc (Vens.). —
1) = rgsm.; om skibe: løbe på grund;
Læsøboen beder i stormvejr: „å, gu bejr
et fo den stakkels sømand! Guj gi, hwis
han ska straj, han så må straj po wos!
— Ja, Wohær gi m^os en gue strajing
inden i mån", JK. 160.394, jfr. Krist. so
Anholt s. 10. 16, Krist. SkS. 223. 14,
Denh. Tr. I. 274, Tr. pop. XIII. 705,
XIV. 64, XVIII. 198; wi strå^jt åpå
dskmøtii (Vens.), o: vort forsøg glippede;
hqj æ nåk stranc i krowr9 (sts); va;lte
med vogn (Mors), spøgende. — 2) stræn
(Agger), absol. el. med obj. at søge at
„finde" noget ved stranden, man „stjæler"
aldrig dér (alm. i Vestjylland, Ribe —
Skagen); a vel ud o stran idaw (D.);
di gor te haw fbr å stråri (Lild s.); a
hår stran9t æn hjælk (D.); også kan siges :
hwa gor do o strån9r æt9r (Andst), o
:
flakker omkring efter; han hå fot hans
mæd9l wej 9r o stræn (Agger) ; kok og kat,
der går ud at str-, Kr. Dyrefabl. 96, øge-
remse; jfr. stjæle 575.4, sulten. — 3) vi ska
strdå i nat (D., glds), nu af brug : køre med
tørv ud i stranden, for at Fannikerne fra
vogn kunde lade deres både ;
jfr. Aasen ,
strenda, gå langs stranden; se stranding.
strandehale, no. strånhål æn (Andst),
omflakkende person.
strander, no. stræmr æn -9r (vestj.)
;
stra’h9r (D.), person, som går ved stran-
den og søger vrag; se strenger.
strandesti, no. strænsti æn (Holmsl.
kl.), stien langs stranden, hvor de som i
strander (s. d.) går.
strandfoged, no. straåfdw9d æn (D.)
;
strånfomd æn (Agger) ; stråhfdw9d hest.
-fdwd9n (Lild s.) ; strqjfo i best. -fo9n
flt. -fo9r (Vens.), = rgsm. ; wi ska pas
æpo æ strånfow9d, te han et ska kom å
ta wås we 96, Kr. IX. 170 (Hundb. h.),
jfr. Kr. Holmsl. 15.
strandgast, no. æ strangast9r flt.
(Fanø), ravsamlere.
strandhavre , no. J. T. 298, en
græsart, marehalm, elymus arenarius L.
(Bøvling).
strandhest, no. i udtr. : „ride str-",
borneleg: den ene dreng sætter i bojet
stilling hovedet mod den andens ryg og
holder i hans klæder; således bliver han
i stand til at bære en anden på ryggen;
den der så kommer til at sidde på hans
ryg „rider str-" (Vens.; Borup s.. Mb.).
stranding, no. stråfiøri æn -9r (Ag-
ger); stranatf æn •9r (D.); strqj9^ i
best. -i flt. -9r (Vens.), = rgsm.; ja, wo-
hær9 hjælp9r nåk o sæn9r wås æn guw9
strån9ri, siges fromt, når fiskeriet slår fejl;
varsel for stranding, Kr. III. 308.415, IV.
253. 362-67 ; fortæll. om str-, Friis VN.
161 ; man volder str- ved gyngende blus,
Kr. Sagn III. 292.35 (Asdal), IV. 414 nr. 3,
Alm.V. 281 nr. 20; jfr. Save Str. S. 14. 23,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
