Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
614 strøelsestak —strOmpe
strøs; „let ét9r kam. jæs9n dérhén te
strøjalst å dl wil jan ha djæ dil" , Grb.
84. 63, lidt efter kom gæssene derhen
til strøelsen og alle vilde gærne have
deres del.
strøelsestak, no. strmUstak æn -stak
(D.), stak af gammelt halm, der bruges
til at strø med.
-strøer, no. se krudt-.
-strøet (?) se ud-.
strøfork, no. spredegreb (Ang.).
strøfrø, no. J. T. 317, sporestøvet
af lycopodium clavatum L., t. hudløse steder.
strøg, no. stroq el. stråq æn (Agger)
;
stråq æn (D. , vestj. , Hvejsel, Hads, Ning,
Vor h., Tåning s.); stroq et besl. stroqat
(Støvr., S. Hald) ; strøq k best. -q9 (Vens.).
— 1) strygende bevægelse; gi mi hat
æn stroq mæ æ host! (Agger); han ga
strejfe, strojf omkre’’^ (Lindk., 1).); strojfin
(Agger), strejfen; jfr. sv. strofva, htysk
streifen.
strojserkage , no. strojsdrkaq æn
-kaqdr (vestslesv.), hvedebolle, simle, jfr
FbJ. I. 338.
strøkyl, no. se stråkjøl.
strølyng, no. strøløti de (Malt), lyng
til at strø med ; det var en dag a skulde
10 slå str- for min husbonde, Kr. III. 13.li.
strom, no. strom æn strom (D.,
Gjørding, Agger, Rødding M., Nustrup);
stræm æn stræm (Lonb., Vejr.); stræm
æn [stræm] (Heil. h., Sjelle v. Århus);
stræm best. -/ flt. stræm el. stræm (Vens.);
strom æn strom (Sem, Emmerlev, Ager-
skov); strosm æn strodm (Mellemslesv.,
Ang.) ; stryøm æn strømdr (Fjolde). —
1) = rgsm. ;
(alm. Norrejylland, Nord-
katdn ndtc9 stråq hæn a roq9n (Søv. s.); zoslesv.); ica dær moj strom i æ haw
gi 9l æn stråq mijar mæ æ fil (D.); tæj
9t a jæn stråq, ryw 9n stråq (Malt) ;
jæn
guw9 stråq o æ hjoh æ liss gnw9 som
ti (Lindk.); tå strøq9 frå folk (Vens.),
gore ved hekseri, at leen ikke bider, Kr.
Alm.^- 1. 44. 61; jfr. 1. stryge 3, uo.; se
kvinde-. — 2) egn, sted; epo de stråq
(Hads h., ligeså Agger) ; a hdr åU ioa9
å dk stråq (Søvind); „di a%vt9st skul ji
idå’ ? dæ war 9n fål9 strom å æ nor9n
(Agger); jeg så det med min’ ojen så
væn’, at Sallemand sak (sank) for striden
stræm, Kr. II. 96. 13; den tvære kællings
lig driver mod strommen, Asbj. II. 19.4,
Gav. V^. II. XXXIX, Lidmål 43, Kohl Kl.
Schr. I. 506; se klippe; vo æ dæn bre9st
bro åw9r 9n strom? (Agterup), sv.: hvor
strommen er bredest. — 2) å, bæk, vand-
dém gu stdj, sdnt dé ku tvær e leU stréq^^^&h (Mellemslesv.); „han gær ovper æ
imæl hwat hæh hwat dnc jan", Grb.
36. 20, så skulde de bagerste give sig
gode stunder, så der kunde være en
lille afstand mellem hver eller hveranden
le; hå do et siJ9, hwa stråq han æ gaw9n
(Lindk.), o: hvad vej; tesi’st to di djæ
stråq om aj et dal, di kaU Smididal,
Kr. IX. 257 ned. — 3) stråk de (Jordkjær),
råmælk; jfr. Kok ordspr. 138. 1546 [di
smirør æ stråk in i ær åum æt9r æ hrø] ^
strom æter vand". Kok Ordspr. 100.1133
(Burkal , Sundeved), ordspr. ; æ ges hæ
gån te stro9ms (Ang.), gæssene er gået
bort i åen; jfr. Aasen straum, isl. straumr
hak; htsk strom, ligeså mnt., eng. stream.
stromgang, no. stromgåti æn (Agger),
= rgsm.
stromme, uo.
strom -9r -9d (Agger);
stræm el. strem, -r -t stræmt (Vens.);
(Burkal), råmælk bruges til at smore
brød med, for de sæltes i ovnen, se
gistne; jfr. stryge; strogge; kniv-, vejr-.
strøgen, tf. strdq9n flt. strdq9n (Mors,
Løgst.); strøq9 (Thy), for smal i kroppen,
langstrakt, om kreaturer (Mors); blank,
godt holdt, æn swær strbq;»n kal, stuw,’
gris (Løgst.) ; tyk om en dreng, et red-
skab (Thy); jfr. Aasen stroken, glat, se
stryge, strøvet; hofte-, op-,
strojfe, uo.
strojf -9r -9t (D. , vestj.); ft. tf. -d6
(Agger)
;
strojf -9r, -t el. -9, -t el. -9 (Vens.),
= rgsm. ; dæ str6m9r al falk te’ (Agger)
;
di stræmt te’, som de ku we te dæ hæh
cdl (kilde); stræm åsté’ ; hløw9 stræmt
nir æ’ ham (Vens.) ;
jfr. Aasen, strøyma.
stromning, no. strdmn9iii æn (Agger),
= rgsm.
strompe, no. strømp æn -9r (vestj.),
= rgsm. ; låneord, se hose og smsætn.
;
str- valkedes altid, for de brugtes, f. eks.
60 på tørvekurv (vestslesv.) ;
præst får frihed
til hans hosebånd (s. d.) er bundet, Kr.
Sagn VI. 22. 76. 79. 80. 98 ;
jfr. htsk strumpf,
mnt. strump, Sch. Liibb., stump, strompe;
se venstre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
