Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
620 studebås—studekalv
maw 9 9n, d dæn had så stowr hwån,
te æ hwån spesdv di ku spæn owdv æn
hejdl kærksown, Kr. Aggerboh. 1 2 1 .383. 384
;
, Skurkpølse " studenavn, Kr.AIm.^- 1. 16.40;
— i borneiim kaldes studen: hråq^dhælt
(vestslesv.) ;
,br6lihals% Gr. GI. d. M. III.
190; gåden lyder: får som æn fårk,
haq som æn stårk, Sgr. II. 43. 272 (Fly).
2) gro stud el. gro stud mæ strivsr
studedriver, no. studdrymr æn -9r
(vestj.) ; studrymr i best. -i flt. -9r (Vens.).
— 1) — rgsm. ;
person som driver stude-
flokken på handelsvejen sydpå; do kan
ær som nåw9r Jylans drywdr (vestslesv.);
jfr. Kr. Alm.^V. 11.27, Fb. Bondel. 154.
— 2) i stjærnebilledet kusken (auriga)
findes fire stjærner, som tilsammen kal-
des „ studedriveren "; derom fortælles, at
ad æ røk (D.), lus (s. d.) ; dæ gro stuk lo en bonde stjal to stude fra en herremand,
(Vens.), brændevinsflasken, se skål III.
352.28 b. — 3) skæo. til et grovt, ube-
hovlet mske (alm,); de æ spnt i stuk!
(Vens.), dvask person; i stedremser: „di
Jångy stui" , Kr. Ordspr, s. 51 1, Javngyde
(Tulstrup V. Skanderb.); „Ørbæk stude",
Sgr. IX. 132. 90 (Nyborg); „di Ivshn
stur" (Brons s. f. Ribe); jfr. „Erdrup stude
går til Hemmershojkirke", Kr, IX. 1 16.257
;
som satte efter bonden og studene; men
herremanden, som var en tyk og svær
mand kunde ikke indhente bonden, man
ser derfor bonden køre foran med stu-
dene henover himlen og herremanden
komme løbende bag efter ; hvorledes de
blev forflyttet til himlen vides ikke; stu-
dene er stjærnebilledet „kiddene" (hædi) i
mælkevejen, bonden en lille stjærne mel-
ordsp.: E- og Slude er byer i H. sogn 20 lem kiddene og capella, den sidste stærkt
V. Slagelse. — 4) store pebernødder, til
forskel fra nødder, vel med spil på et
nød = høved (Løgstør). — 5) at tæmme
stude, borneleg; et reb på 6 —8 alens
længde sammenknyttes i enderne, og to
drenge, der står med ryggen mod hin-
anden tager det derpå under armene og
bagom nakken. De bojer sig nu ned
med hænderne på jorden og kryber til
lysende stjærne er herremanden, J. K.
126. 19 (Hads h.).
studefold, no. stufdl æn best. -fdhn
(Vens.); stuwdfål æn (Agger), fold på
marken til at drive stude ind i, Grb. 5. 14.
studegård, no. studgor æn -gor
(vestj.), en gård hvorpå der holdes og
opdrættes stude.
studehandel, no. studhai^9l æn (D.,
hver sin side, og det gælder om at den so vestj.) ; stuhajal æn best. -»n flt. -ar (Vens.)
;
ene kan trække den anden fra hans plads,
Bornenes Blad, Kolding 1877 —78 s. 303,
Kr. Borner. 277. 14. 625.29; jfr. katte-
strud, se „Katzenstriegel", Volksk. im
Breisgau s. 35, Blatt. d. Badisch. Vereins
f. Vlk. (1907) s. 104 ffg.; jfr. Aasen, stut;
isl. stutr; hoved, 2. nød; hovedbrud, kalv,
ko, kvie, okse, tyr; age-, bolle-, dor-,
kjøre-, klap-, konge- skud-, stald-, stik-,
ting-, træk-.
studebås, no. stuhås æn (Agersk.),
båsen, hvori studen står.
studedribbel, no. studdrevdl æn
(Bj. h.), en blomst, primula officinalis
Jaqu.
studedrift, no. studréwt æn best. -9n
(Vens.), marken, hvorpå stude drives til
græsning; „føst åstedn war 9, da wi kam
frå cerk, så hajønc di riji å kapds, da
stuwdhaj9l æn (Agger), - rgsm.; „i di
tiJ9r jik e gåt mk stuhahn få di Staw9s
méj9r" , Grb. 15.4, i de tider gik det
godt med st- for de Stavads mænd; se
om denne handel Fb. Bondeliv s. 151,
Friis VN. 116.
studehandler, no. stuhqjUr i best. -i
flt. -ar (Vens.), = rgsm., se Kr. VII. 210.
studehorke, no. studhork æn (vestj.),
40 en stud, som trives dårlig; se 3. horke.
studehoved, no. stujhdm itk. (S.
Sams), et oksehoved, med hornene på,
sommedes fast på galgen, hvori smugler
skal hænges, se J. Saml,^- IV. 128; også
et skældsord, se studepande.
studehus, no. stuwdhus æn -hus
(Agger) ; stuhus el. stu9s é best. -t (Vens.),
hus til stude.
studehyrde, no. studhjomr æn -9r
wi kam te studrhwtdn, dæ knap wom??*?« so (Lindk.) ; s^w^øtc^r i best. -« flt. -sr (Vens.),
te bréhpgdri" , Grb. 5. 7, lige på stedet
var det, da vi kom fra kirke, så begyndte
de ridende at kappes, da vi kom til st-,
der tæt nord for bryllupsgården.
hyrden, som passer studene.
studekalv, no. studkai æn -kal
(vestj., alm.; Agger), en tyrekalv, som
er skåret; en alm. drengevittighed er at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
