Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
støber—støde 637
støber, no. støbar i best. -i flt. -9r
(Vens.), jærnstøber; se jærn-, *knappe-,
lyse-.
støbe-regn, no. [støbræn cenj (Ag-
ger), øsregn, se Kr. Molboh. 83. 273. 3.
støberi, no. støbørij æn (Agger),
= rgsm.
støbeske, no. støvskijø æn (D.),
jærnske til at smelte bly og tin i til
støbning. lo
støbespand, no. støvspan æn (D.), I
aflang gryde, der med den smæltede
|
tælle sættes i en kurv med hø, for at
holde på varmen, den kaldes også: æ
støvgryd; i gamle dage brugtes tit en
kærne i stedet.
støbestål, no. støbstgl de best. -t
(Vens.), = rgsm.
støbning, no. støbnsri i best. -i
(Vens.), = rgsm.; æ kakdl wa skit i æ
støbnati (Agger).
-støbt, tf. se om-, op-.
1. stød, no. sto9 et (Sundev.), træstub.
2. stød, no. stød æn (Agger); stø é
(Vensyssel); stø (vestjysk); stoj æ?i (D.);
sty een (Malt); sty et (Søvind s.); stoj,
stoj et (Agerskov), støtte; æ hån gor
ve stø (vestj.); hqj sto stø mo mursn
(Vens.), støttede sig til muren; sto te
stø (vestj.); te sty (Lindkn., Søvind s.); so
te stoj (D.) ; te sty (Andst) ; ha^ skal
j
altir ha hans hån te stød onsr hans j
hum; ka do ek go udan stød? (Agger);
nær dær ska sty ve di ny hus, hwa ska \
så di gamal hlyw te? (Andst); sæt stoj
ve ny diq (D.), til born, der støtter ho-
vedet mod hånden; sæt sty ve æn vek
(Andst); sty stor ål daw! (Vejle), siges
i keglespil, når en kegle ikke falder helt
om, men støtter sig til sin nabo, o: den«
må ikke tælles med som falden; han kan
il gå ant som ve stoj (Agersk.), o : ved
kæp ; fig. : ha stø a jæn (Vejr.) ; han hår
møj stø a di gamsl (Ldnb.); han har
stor stoj a ham (Agersk.); en gos støj
el. it gåt støj a ham (Bradr.) ; han hå
moj stød dæfræ (Agger) ;
jfr. Aasen styd,
isl. stoi^; se fodstøde; ad-, med-, ryg-, til-.
3. stød, no. stød æn — flt. (D., vestj.,
Mors, Agger) ; stør et = flt. (N. Slesv. ; so
Vejr.) ; støi et — flt. (Søv. s., Vrads h.)
;
stii é best. sté9 (Vens.) ; stø9 itk. (S. Sams)
;
stød best. -9d flt. stød best. -9n (Heil. h.);
sty9r et = flt. (Angel, Mellemslesv.). —
1) = rgsm. ; a fæk sånwj æn slem9 stød,
law æ hæst fol mæ mæ (D.); se albue-;
også fig. : de tvår æn hor stød får ham
o mest æ kun (Malt); at lægge stød i
vejen for en (Vens.), hindringer, Mb.;
„sté å streq9r ka mé dlti få nåk å"
,
Grb. 244. 98, o: skoser. — 2) lap til at
tage stød af; sæt æn stød g el. får æ
nij9s o æ stowl (D.). — 3) om tid og
afstand; law a håd samt æn stød (vestj.),
da jeg havde sovet en tid; bi æn bet9
stød ino’ ! (Mors); de ær et støi sin
(Vor h.); „sin di så ha wenc9 e gåt
sté i brøUpsgori", Grb. 1 1 7. 14, da de
havde ventet en god tid; de tvel wdr
nu9 é sté (Vens.), o: nogen tid; ,da a
ha satt der å bette stø, fjel (faldt) a i
søvn", To Nov. 10; om afstand: han
bumr æn stød hen ino’ (Lindk.), han bor
endnu et stykke vej borte ; i stysr - i
sty9r (Ang.), snart-snart; se: det-, noget-.
— 4) en opadgående vej; nær do komar
åp å æ stød (Lonb.), jfr. Kr. Alm. V.
289. .58; jfr. Aasen støyt hak.; mnt. slot,
Sch.Liibb. ; albue-, hjærte-.
stød-af, no. en gammel st-, Sgr. VI.
99; en gammel fyr, se stabejser, støder.
1. støde, uo.
stød -9r støt støt (D. , vestj.); ft. stot,
tf. stot (Andst, Agger);
støi støJ9 støit støt (Gjedved); tf. støit
(Søvind s.);
stø el. stør, -9 el. stér9, støt stø9t
(Elsted)
;
stø9 stør9 stødt stø9t (S. Sams);
sth -9r stét stét (Vens.). —
1) ramme ved stød, forvolde smærte ved
stød ; a støt mi jæn håwt slem (D.) ; a
bléw hværkan støt hæUr skopat (Silkeb.);
hqj stét mæ få brøst9, åkdl; hgnt falc
å stét sæ, a støt imd don i mørk (Vens.);
i bok stør9 (S. Sams), en buk stanger; fig.
:
stød jæn får æ hum (vestj.), fornærme
en; se stødt; i eder: dowhn ska støs i’
mæ; d- stés9 mæ! (Vens.); støjas recipr.
;
støj9s pan (Søvind), stødes med panderne,
i lighed med vædere. — 2) stø an par gamal
skow, snippe, også lægge jærn på næsen af
hestesko, Kr. Alm.^ VI. 320; — 3) støde
istykker, i en morter f. eks. ; hon stéa sokar,
støt sok9r, kanæl (Vens.), se støder. —
4) rive istykker, i alt fald om tojr; „hesten
støder uden videre", Kr, III. 75, o: river
grimeskaftet istykker; de rg kow æ så
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
