Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
684 svingelhovedet—svippe
svingelhovedet, to. sviii9lhoJ9
(Bradr.), svimmel; jfr. doset.
-svinger, no. jfr. mnt. svi^ingen, „den
flachs mit der „swinge" schlagen", Sch.
Liibb. ; se hør-,
svingkjedel, no. swe^kijdl æn (Malt),
en kedel, der på den åbne skorsten er
således hængt på et sving, at den kan
drejes frem og tilbage over ilden.
1. svingle, no. swerpl æn swetihr
(vestj.); huk. (Vens.; også Angel); swetid
æn swerih (Søvind s.). — 1) stokken på
hamlen, hvortil seletojets skagler er fæstet
(Søvind, vestj.); æ swetihr flt. (D.), på
væverstolen, træstykker, dannede som sving-
ler, hvori „skafterne" el. „sellene" på
væven hænger; svit^9l æn -i^hr, stykket
som forbinder „fodspor" (tråd) og sel-
stok på væverstolen (Bradr.) ; det slagtede
dyr hænges ved bagbenene op i svingler.
— 2) awerid æn (Vens.), bom på en vej
til at dreje for el. fra; „we dwsréj lut
di mé én swetidl, de en sku cyr dér U9n
heskah9" , Grb. Xll.l. — 3) han har
sveylør å sæl (Agerskov), svingler at
sælge. O: er fuld (også D. , vestj.); se
svingle uo.
2. svingle, uo. svetid -t^hr -y9lt
(Agerskov, Vens.), dingle, om fulde folk
for eks.; hqj sweyiUr som hqj wa ful
(Vens.); jfr. Aasen svingla.
svingletræ, no. sweri9ltrkj el. -trh é
best. -9, flt. -tréjør el. -trhr (Vens.) ; swe^9l-
tre æn -r (Lild s.) ; swerpltræ æn -9r
(Vejr.) ; swøri9ltræ æn -dr (Sall.), svinglen
på hammelstokken.
svinglæs, no. swe^las æn (D.; vest-
slesv.), overmåde stort læs.
sving-om, no. sivetio’rn æn (D., alm.)
;
swetjåm (Agger); swéfid’ni (Søvind), dans;
„a å do wi ska fo wos en gue swingom
i auten". And. Bars.; no ska vi te o hå
9n sweriom (D.).
svingplov, no. swe^plotv æn -pldw
(D. ; alm.) ; swefipldw i best. -i flt. -pldw
(Vens.), = rgsm. ; til forskel fra hjulplov,
de glds plove ;
^«ar en jén gormandæt9r
fék dængå’n æn sølstdp i premi fdr å
pløw mæ sweripldw9n, mæn no pléw9r
kwenmen9sk9r ohr (Lild s.) ; indført omtr.
1857 i Fårup ved Rødkærsbo, se Krist.
Alm. 2- I. 167.19; i St. Vi ved Flensborg
indførte forf. den 1862.
1. svinke, uo.
svei^k -9r -9t (vestslesv.)
;
svæt^k -9r -9t (Bradr.; Ang.);
trs. og intr. gynge, svinge, se svøve;
averik mæ æ arm (vestslesv.), slå ud,
svinge med armene ; krumme sig, bugle sig
(Sams), Mb. ; htsk schwenken, se svænge.
2. svinke, no. swerik æn -9r (Vens.),
krumning, bugt, bojning (Sams), Mb.;
han hår nåwd fåh swerjk9r o’ sæ (vestj.),
sving, bevægelser med krop el. lemmer;
omvej, udflugt, påskud, puds; „høw9ri
tow kf9r å få dé lam kow øicd te Térk9ls
få déj swefik, hqj ha jlj hans hdsboj"
,
Grb. 59. 69, hyrden skyndte sig at få
den lamme ko over til Terkels for det
puds, han havde spillet hans husbond;
sek9 svetik9r han slår! (vestslesv.); „han
gor manne svænk" (Mellemslesv.), Kok,
søger udflugter; er vel htsk schwank,
lystigt påfund ; sv. svinka uo. søge ud-
flugter.
svinkeærinde, no. swerikæ.r9n æn
(vestj.), ærinde som man gor sig uden
at behøve det.
svinse, uo. „kællingen over bordet
sprang, hun svindsed og hun svandsed",
Kr. SkV. s. 20. 5 ; se svanse.
svinsk, to. swynsk (L6nb.,D.) ; swensk
(Agger, Vens.), = rgsm. ; hon æ så grbw
swensk, dæj kun (Vens.), = svinevorn.
1. svip, no. swep é best. -9 (Vens.,
alm.); swip et (Røgen). — 1) lille by-
rend ; jø mæ de bet9 swep dærhæn (Vens.)
;
æn uh svep ar æ by (vestslesv.) ; æ gor
æn betd swep aj æ byj (Agger) ;
jfr. svit,
svitte. — 2) kort stykke vej; dær ær
eéc U9n é het9 swep dærhæn (Vens., Rø-
gen , Thy). — 3) kort tid ; i æn swep
(Mors, Mds. h.) ; i et liU svip (Bradr., sj.);
de wdr ene U9n é swep (Vens.). — 4)
lille slurk, dram; „no ska vi lyuel ha . . .
en bete svip te ollsist", Yuelb. s. 24; jfr.
htsk schwippe, skraldet på en pisk, be-
slægtet med svøbe no.
2. svip, no. dårligt, tyndt øl (Sønderj.),
Outz. ;
„svipe" uo. spæde øl op (Mb.).
3. svip, to. swep (Mds. h.), = svippes.
svippe, uo. swep -9r -9 -9 (Veus.).
— 1) slå med en rask bevægelse; slå
med halen, om bremsegale heste (Vens.);
„Powl lu te, de war ble få sæjt å swep
kunt å mé sont én smul swøb", Grb. 77.33,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
