Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
688 svæld—svær
Agger) ; swækdls æn best, -9n (Vens.), =
rgsm. ; dair æ sont en swækdls i hils
kråpi (Vens.).
svæld, no. swel el. swøl de (Vens.);
swél de (Lild s,); swæl (N. Sams, Mors,
Agger), skab på får; er det beslægtet
med svella, bulne, afsondre materie,
Aasen? mnt. swell, Sch. Liibb., svulst.
svældet, to. swhU el. swøU (Vens.),
bjerg h.), utilpas, som efter arbejde,
hede, sult.
svæn, uo. se svænge.
1. svæne, uo.
swen sæ -9r -t swent
swéjn sæ swéjn9r swéjnt
give efter i midten for en byrde, om
gangfjæl, stang, reb; ligeledes om krea-
turer : lade ryggen synke ; hon swéjnt sæ i
."•
] (Vens.);
skabet, om får; æ for æ swæUd (Mors); lorøf^an; komn, hésti swénø sæ, er modsat
jén sweUd for ka smet æn Mal hjow9r
(hjord) (Lild s.); også som skældsord:
dijn sweUd knéjt! (sts), el. din swæU
smjn! (Agger); do stor å klø dæ, som
do wa sweh (Vens.).
svældre, uo. se svælle.
svælg, no. sivæld æn (D., vestj.), =
rgsm.; se hav-; jfr. Aasen svelg hak.
svælge, uo. swieh -r -t (1)., vestj.),
= rgsm. , synke ; sj
som han ku swæl9 i’
svelgja.
svælging, no. swehii i best. -i (Vens.),
svælg, om heste; ne téw9 kom9 te å se
får høwt åp åpå hreipn å øq9n, å så
læst æ tåtit, så drau>9 di dæm i swéhtii
å fahr.
1. svælle, uo. swél -9r -c -c (Vens.);
å swél laq (Vens.), koge og skumme
sku rød, jtr. isl. svigna; regne, signe.
2. Svæne, no. i Starup s. (Skads h.),
er en by, som skrives Skovsende, men ud-
tales Swæn, ,det er vist det „Swenghe",
der nævnes i det 15de årh., det betyder
indsænkning, Aasen ,sveng", snævring,
og findes vist i flere stedsnavne på -sing,
f. eks. Kjærsing, Ramsing", O.Nielsen.
svænende, tf. swén9nd9s ful (Vens.)
;
brugelig ; så moj 20 sweniful (Børgl.) ; swéniful (Torsted), bug-
sæ; jfr. Aasen, isl.
’
nende, svingende fuld ; hq^j æ sweniful
å luks; tréJ9 é sw- å hlomst9r.
svænge, no. uo. se svinge.
svænge, uo,
swæti -dr -t swæ^t (Vens.); ft. tf. -9d
(Thy, Lild);
swæn -9r swæn swæn (Lonb.
,
bringe til at svomme; han ær
swæ% hans øq (Lild s.); swæi^
vestj.)
;
uwd å
hæjst i
saltlage; jfr. Aasen svella, svulme, danne 30 wan (S. Hald); ligeledes om at dyppe
islag, afsætte materie.
2. svælle, uo.
swæl el. swæUr -9r -9t (Malt);
swæhr (D.); swæl (vestj.);
svæl el, svæUr (N. Slesv.);
ulme, gløde, om ild ; æ il swæbr (Andst)
;
de leq9r o swælr9r on9r æ åsk; de æ så
hiJ9d te de stcælrsr; æ træ æ dåq hl6w9n
swælr9t svedet (Lindk.).
svælre, uo. se 2. svælle
svæls, no. opblæsning, vinde i under-
hvet (Randers), Mb.
svælte, uo.
swælt -9r (vestj.. Malt, Vejle^ Mds. h.);
swælt -9r swælt swælt (Agger)
;
svæk (vestslesv.);
dåne, vansmægte, af sult, tørst, hede;
æ wa lijq wej 9r o swælt, så træt war æ
(Agger); a ku swælt a hej9d (østj.);
klæder i vand, mad i dyppelse (vestj.);
øq9n blbw swæyt i dami, wøqi swæi^t i
tali (Vens.) ; swæn 9n kow (vestj.), når
den har været til tyr, o: dukke den;
se svinke, svinge.
svænk, uo. se svinke; svær, uo.
se sværge.
1. svær, to, bio, swår flt. swår (D.,
vestj.. Vejr,, Thy); swer el, swgr (Vens,);
40 swår el, swær flt. swår el, swær (Lild);
swæ9 flt. swæ (Søvind s.) ; svar (N, Slesv.)
;
sva9r (Mellemslesv.) ; svæ9 (Sundeved)
;
[sva9 itk, sva9tj (Ang,). — 1) tung (s. d.)
i vægt ; æn sva9r last, tung byrde (Bradr.)
;
æn si)ar hæst (Agersk.), svær af bygning,
stor ; swgB9 swærs swær9st (Søv.,Elst.); swær
swær9r swær9st (Agger); swær (Mors);
star å swætyr en got war (Lild s.); æti
swæ lijn, en før line; swæ falk, tykke,
„dær lo hqj å swælc9 wol, Grb. 238. 182, so føre msker (Agger); se bol-. — 2) stor,
betydning? se sylte; jfr. Aasen, isl. svelta, \
god, udmærket i sit slags; swær ilt swær,
pines af hunger,
svæm, uo, se svomme.
svæmet, to. swæm9 (Røgen, Hovl-
svær, før, dygtig; swår flt. swår, rar,
elskværdig (Agger); de ær æn stvår kål,
såd9n som han kafo æ ar6»d/’ra>n (Lindk.);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
