Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
700 syge—sygre
158.577.79-87. 160. 588 flg., 111.151.79;
se hoj I. 741.1a, plove 11. 849.27b;
når overenskomst med hemmelige magter
ej overholdes, Kr. 111. 231. 233.322; får
kat el. kvinde oje på et fastende mske,
inden han ser dem, bliver han syg, Kr.
VIII. 275.466; — at sygdom voldes af
onde msker eller magter ved trolddom
træffes ofte, Sv. Landsm. VI., Sm. Medd.
i
om en el. anden smitsot; til en fors
syg, der spiser godt, kan siges: do hår
nok dæn fåtærdn syqan (vcstj.) ; æn ki
fow 9n syqln å o hør opo’ hin (Agger)l
herhen hører dog sagtens: ,der var så
dan syggen fra sengen af ham", o: dunst
Krist. Alm.2- VI. 324. 77 (Tise, Sall.); jfr
bryst-, engelsk-, *flue-, fæ-, føl-, fåre
hals-, hjærne-, holme-, kjerlel-, klov-, klæbei
s. GXXXIII., Jonsson, More s. 23, Arnås, lo kolde-, korn-, kræ-, kvæg-, lunge-, luse-i
I. 529. 542. 543, 11. 261; ved genfærd,
som rider på tage, 1. c. I. 341. 351, Gav.
V^. I. 369, V^igstr. 1. 139. 142, Krauss,
Hexen S. s. 16 b., Volksgl. s. 40, Andree
II. 15, Ralston, Songs s. 379, Amer. Folkl.
1. 197. 217, 111. 11 (Indian, Eskimo),
Folkl. Rec. 11. 46 (Madagaskar), Folkl.
Journ. VII. 73 (Mordwiner), Tylor, Anf.
I. 291, II. 125. 149, Urgeschichte s. 178.
mave-, Pelvorm-, poge-, ponner-, prannii
ryste-, skidte-, sommei’-, stind-, stiv-, svindi
tromme-, tære-, ojen
sygeberettelse , no. — rgsm.; fop
tæll. om, Kr. KT. 129.
sygehus, no. syqhus æn (D., vestj
Agger), =jgsm.
sygekål, no. sygekål er blot hvide
kanten, men på ligkålen (s. d.) træng
354, Hebb. Sold. I. 112, Maury Magie2odet hvide ind til hjærtet, Kr. VI. 286.33S
258. 265. 281 Hg.; — om s- kan hel-
bredes, diagnose, se Krist. Sagn IV.
6 12.90, VI. 68.50; jfr. Wigstr. FS. 12.50.51,
Ons Volksl. VI. 114; behandledes tidligere
mest med folkemedicin og „kloges" hjælp
(alm.), jfr. Meyer Bad. 547 flg., Kr. Sagn
VII. 419, Alm. 2-1. 112, P. Vlk. X. 97;
sygdom kan stryges af, JK. 380. 99; kan
helbredes, når den syge vendes i sengen,
Alm.^lII. 174.,59. J
sygeleje, no. syqlæj æn -9r (D.),
:= rgsm.
sygelig, to. syqdd (D., vestj., Agger);
syq9l9 el. syqdh (Vens.); sy1t9l9 (Mellera-
slesv.), —- rgsm.; alm. bruges istedet:
svagelig (Søvind s.).
syges, no. i udtryk for overraskelse
og forundring; æn syg9s hbv9n, o: en
så hans hoved kommer på føddernes plads, 30 forbavsende stor mængde; de wa syq9s.
J. K. 380.98, jfr. Reg. 122; - alm. om s-
se Hagemann Bl. Lapper s. 101, Andree
Parall. II. 1 flg., Kr. Sagn IV. 584 nr. 8,
J. Saml. IV. 99 flg., Hl.®- 145; - i æven-
tyr: den syge prinsesse loves til den,
som helbreder hende, Kr. Æv. 143; for
syg konge søges helbredelse, f. eks. Gr.
GI. d. M. 11. 198, Kr. Æv. s. 257. 263,
Registr.l3c,jfr.GrimniK.M.nr.97,P.Volksk.
(vestj.); de wår søq9ns en søq9ns hov9n
(Andst) ; hon æ så moj syq9ns te o dans
(Brørup); se sygre.
sygeseng, no. syqsæti æn (D.), =
rgsm.
sygestue, no. syqstow æn (Søvind s.)
;
syqstbw æn best. -9n (Vens.) ; syqstbw (D.),
= rgsm., sygehus, hospital.
sygevand, no. syqwan (vestj.), vand-
IV. 23; se kolde, orm, skjævr, skud, sym- 40 mand, aurelia; [søkwan?] ; se syltvand.
pathi, træ; se borne-, Kristian den Sy-
vendes-, moder-, sommer-, sprinkel-.
1. syge , uo. syq -9r -9t (Agersk.)
;
gå å syq, skrante; han hær syM sit (si-
den) fast9lawn (Angel).
2. syge, no. syqdfi æn -9r (D., vestj..
Vejr., Sall., Mors, Søvinds.); syqinæn-9r
(Agger); syq9n æn -9r (Støvr.); syqiri
æn -9r (Agerskov); siq æn (N. Sams);
syq æn (S. Sams), sygdom ; æn smetsom so
syq9n (Støvr.) ; en strætl syq9fi (Søv. s.)
;
dæn stræy, siq (N. Saras), tyfus ; „syqn9n
sat åpg" , Tkjær II. 83, sygdommen for-
værredes; best. æ syq9n (vestj.), gærne
sygger, to. syq9r (D.), klynkende,
sygelig.
sygle, uo. se sygre.
sygned, no. sykn9t æn (Valsb.), syg-
dom; [s- kdmm9r flytc9n å gæ9r kryf9n],
Kok ordspr. 79. 897.
sygning, no. sykn9ti æn (Bradr.,
Ang.), sygdom ; æ æri9lst s-, engelsk syge,
kirtelsyge; se sot; land-.
sygne, uo. syq9n -9r -t (Vens.), hen-
tæres af sygdom ; haj gor å syqn9 ren hæn.
1. sygre, uo. syq9r -9r -9t (D.), nok
også formen syq9l (Helgenæs), klynke,
være sygelig, se Jæger, Ferie s. 50.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
