Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
702 sylrehoved—syn
at klage sig, han komdv sylrdh haqæ’tar
jæn, di lomr å sylrsr (Agersk.). — 2)
klynke, klage sig, om syge, utilfredse
personer, liggere , born ; hon wel oltir
syUr å pyhr å klaw sæ (Lild) ;
jfr. hylre
;
Aasen, sildra, risle om bækken.
sylrehoved, no. syhrhua é (Vens.),
klynkende person.
sylrepotte, no. syhrpåt æn (vestj.),
utilfreds, klynkende person.
sylrevorn, to. syhrwurn (Vens.),
= syller.
sylrovet, lo. syjlrøm (Vens.), med
spids bagdel.
Sylt, no. se 1. Sild.
sylt, no. sylt el. sylt9hij9d (D.). —
1) salthed. — 2) en græsart, agrostis vulg.
Witt? (Thisted, Lemvig), J. T. 10; „af
et forældet adject. sylt, salt", V, S. O;
mnt. sulte, Sch. Liibb.
1. sylte, uo.
sylt -9r -9t (D., vestj.; alm.);
sylt -9 -9t (Søvind);
sylt -9 -9t (Elsted s.)
;
sølt -9r, -9d el. ft. sølt, tf. sølt (Agger);
– rgsm., opbevare frugter ved syltning;
deraf: sølcylas e best. -t; sølckrok æn,
sølclaq i, sølctic æn, sølctéw e, sølcn9ri i
(Yens.); i udtr. : „dæ lo hqj å sølc9 wdl"
el. „swælc9 tvdl", Grb. 238. I8i2, der lå
han og syltede valle, bestilte intet, kom
langsomt frem; salt wål, (Mors); sølt9d
flæsk (Lild), flæsk lagt i sylte (s. d.); se
sylt; jfr. Aasen sylta, mnt. sulten, Sch.
Lubb.
2. sylte, no. sylt æn de (Agersk.);
sølt de (Agger); søle i best. -i (Vens.),
en ret tillavet af svinekød; „kwon bæ
få dem secabrøj å søle" , Grb. 186. 11,
konen bærer for dem sigtebi’ød og sylte;
mnt. sulte, Sch. Liibb. „besonders ein
gekochter . . . u. gepresster schweinkopf"
;
jfr. siilze, Kiich 174.
sylteost, no. sølcwost i best. -i
(Vens.), et stykke pressesylte, dannet
som ost.
syltet, to. sølt9 (Agger), saltholdig,
siges om høet fra enge, der går til
stranden.
syltetoj, no. sylfMøw de (Søvind),
= rgsm.
syltgræs, no. syltgræjs de (D., glds),
græs fra steder, hvor havel jævnlig går
over.
sylthø, no. sylthyJ9 (D., glds) hÉ
engstykker, hvorover havet jævnlig gårJ
saltagtigt ; nok andre steder græs fri
side enge : sylter, Mb.
syltvand, no. syltwan æn (Esbjærg)j|
et bløddyr, en art medusa, se sygevand.
sylon, no. sylon æn (D.) ; sbjløn æi
(Søvind s.) ; syelon æn best. -9n (Vens.),
=i rgsm.
symaskine, no. symaskin æn (D.);
séjmaskiJ9n æn (N. Sams); søjrnaskin ær
(Djursland) ; sycmaskijn æn best. -9n Ilt. -9r
(Vens.), = rgsm.; varsler om død, Krist<j
Sagn II. 442. 94.
sympathi, no. semp9lfy (vestj.), og
sémp9ti’kdnst9 (Søvind s.), semp9lfrkonst9t
(vestj.), en egen slags heksekunster tij
lægedom, jfr. Fb. Bondel. II. 169; „sep-|
peletikonster", Krist. Sagn VII. 141. 88«
20 „semlefikunster", sis 185.19, jfr. semperliji
eksempelvis kan nævnes: frugtsommelig
kvinde binder bånd om ufrugtbart frugt-
træ, at det kan bære, Kr. Alm.^-L 39.25;
møder man hvid Iklædt, når ko springes,
får den hvid kalv; når kvinde lukker
dor efter sidste læs sæd, fødes hundyr, sis
98. 18-20; er fisker fastende, bider fisk
bedre, JFærø 214; udhældes dåbsvand
ved træ, forbindelse mellem træet og det
30 døbte barn, Rååf I. 124; kone rådner
med kartoffel, Krist. Sagn VII. 261.15;
plukker man „kalv-iekor" (caltha), dør
kalve, Wigstr. FS. 431.43; ulvekød ind-
givet kvæg værger mod ulv, Krist. Sagn
VII. 205. 89; se Wuttke nr. 254 flg.,
Meyer Vlk. 265, Meyer Bad. 562. 570.
syn, no. syn æn (D. , vestslesv.,
Agersk.) ; ilk. (Vor, Støvr. h. , Tåning,
Røgen) ; søJ9n æn (Lonb.) ; sjøn æn (Mors,
40 Agger); syJ9n æn (Vejr.); itk. (Havbro s.);
syn el. søn é best. sønt (Vens.) ; syym et
(S. Hald, Elsted) ; siwn best. -9d flt. -9r
(Tved s.); best. siwn9 (N. Sams); sown
ilk. best. -a (S. Sams); syn itk. (Bradr.).
— 1) synsevne, synskreds; hå mest sønt
el. synt (Vens.), have mistet synet; han
hår kon æ hal syn mæ dæn jæn yw
(Malt, alm.), ordspil, jfr. Sgr. IV. 13.22;
næ de it wa får et syns skyl, så ku 9n
50 unvæ si own (Tåning), ordspil ;
„guske-
I
låw!" soi han æ dræri, „no har æ fån
mit syn ægæn, no kan æ se Rif (Ribe)
ægæ’m9l miht mælmar (smørrebrød), —
å i mer9 (i middags) kun æ ahr se æn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
