Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
synen —synge 705
2) efterse; syn skåstijan (D.), syne skor-
stene; sjøn æ Jcærk (vestj.), syne kirken;
sjon pass. sjoms; æ har ska sjoms,
(Agger); doqtsn kam å synt bon ot daw
æt9f di wa jirekd (Vens.); ne tci symr
h(BJ9n, så spé wi liq (Vens.), jfV. Iiånd I.
765.37 b, skue; jfr. Aasen syna, isl.syna;
se synet; for-.
synen, no. eftersyn, betragtning af
noget; „sin hon kam hjem ink dej, bléw
dér e syni å hib hofø^’ , Grb. 110.63,
(la hun kom hjem med den blev der en
synen af hele hoffet; jfr. syne.
1. synet, to. synd (Valsb.); sym
Angel), nojeregnende på en forstandig
ug god måde (Valsb.); jfr. tilsynet; måske:
|)åholden, kneben (Ang.).
2. synet, tf. to. sjøM (Andst, Elbo h.);
sijnt (Vens.); sjént (Mors, Thy), som ses;
de æ nåk synt åpå ham, te hqj hå læri
’
wat syq (Vens.), det er nok til at se på
ham . . .; de ær et el. åhr sjønt (Andst),
det kan ikke ses; dær ær et sjont å æ
ku9r (Thy), der er inlet at se af kornet;
de tcar ek swår mdj sjont (Agger); slo
sjønt i æ buw9r (D.), o: slå i bordet,
så man kan se mærke deraf; de æ gåt
synt, te æ får har væn i æ råtc (vest-
slesv.); de ær ii syfit (Agersk.), o: ikke
kendeligt; også aktiv: som ser; han æ:
reri sjønt (Andst, D.), o : ser dårligt ; se
syne, velforsynet; grant-, klar-, kort-,
lang-, nær-, noje-, skarp-, til-, tyk-,
synge, uo.
søti -9r såfi soti9n (D., Torrild, Norup,
Bj. h., Rødding (M.), Davbjerg, Mo-
genstrup, Almind Vib.);
ft. sati (Andst)
;
ft. såii tf. såTi9n (Gjørding);
ft. såfi tf. såii9n (Nykirke);
sjøfi -9r såii, såri9n el. sjorpn (Lyne)
;
jSt tf. soiii9n (Hanning);
HT sjoti ’^^ ^^U såri9n (Lem);
^K ft. sjåri (Grindsted);
^y ft. sjåri tf. sjåri9n (Jannerup);
sjori -9r sari sori9n (Vejr. , Bur) ; tf.
sbri9n (Rævs); ft. sori (Husby); tf.
sjoti9n (Stagstrup) ; tf. såti9n (Agger)
;
sjøti -9r say sjoipn (N. Sall., Lødderup,
Hundborg, Snedsted)
;
tf. sjøri9d (Skyum);
sjøti -9r sari sori9n (Lild s.);
søri søri9r sari so^9u (Sejlstrup, Åby,
Feilbeig: Jysk Ordbog. 111.
Tårs, Bjærgby, Tålstrup, Vensyss.;
Heil., Horn., Fur, Halling, Nimtofte,
Vejlby, Årh. ,[J^
Saksild, Linå, Dover,
Røgen, Tåning);
ni. søti9r (Årdeslrup, Falslev, Har-
ridslev, Haslund, Gimming, Uth,
Vejlby Fr.);
søij søri9r sari soTi9n (Havbro s., vist-
nok nasaleret vokal i nt. ft. tf.)
;
seti seri9r så9ii sori9n (Ålsø);
ft. så’q tf. sori9d (Tved);
seri se’^9r saq sori9 (N. Sams)
;
sbri sbri9 syn syn (S. Sams)
;
séti ^^W^ ^^U sdti9n (Søvind s., Elst.)
;
S05 -9r såri sori9n (Sem, Hvidding, Me-
olden, Emmerlev)
;
tf. sori9n el. såri9n (Agersk.) ; ft. sa^
(Skodborg, Vonsbæk, Bjært) ; ft. sag,
tf. sorfin (Skrystrup);
søti -9 såti sori9n (Åbenrå) ; ft. sari
(Sundeved)
;
syn -9r sari suti9n (Angel);
sytl -9r soti soipn (Bradr.);
søTi -9r soti sori9n (Ladelund);
ft. suri (Valsb.) ; ft. sari (Egebæk)
;
søg -»r suti suri9n (Hjoldelund)
;
jfr. Lyngby Sønderj. Spr. s. 36. —
1) kvæde (s. d.), fremføre en melodi (alm.)
;
væn dær vel søt^, vant9r ii så læt vis
(vestslesv.); dæj,, dæ wel jan søri, ka
dlt9 få no te wijs (Vens.); synge i kir-
ken, Kr. Alm.^- VI. 163. 31; søij æn salm,
æn vis (D.); do ka sajt sjøfi, do hår et
rdw o sæl (Mors; Vens.), kan siges, når
kornpriserne er små: el. ... do swar
eri9n skat; dæn, dær søti9r så tij9l9 inån
(o: om morgenen), ska grær ihsn au>t9n
(Ribe egn); hun gtærnt håd9 å åf9r å å
søfi (N. Slesv.), udtr. for stor overraskelse;
den, som synger på fastende hjærte, skal
græde inden aften, JK. 394. 69 (vestj.),
Kr. IV. 386.36, Alm.« III. 135.67, Sgr. VIII.
223. 22. 23 ;
jfr. Wigstr. Folks. 90, Arnås.
II. 546. 48. 49, Folkl. Rec. I. 1 1.34(Engl.),
W.Gregor 31 ;
— kone græder i kirke und.
præsts el. degns sang, Kr.KT. 81.21, se
1 . messe, Swynnerton s. 8 ; — dær ær
et mdj o søti f^’^’-
(Andst), o: det giver
kun lidet udbytte ;
„skwolméjst9r . . . Idiv9
dém, de hqj sku wal s^j dhn j\j te å
søri ’^’^^’^ bowr, de di ene sku løst9S we"
,
Grb. 197. 16; Usom di yarn9l di sjøtj9r,
så tud9r djær oti9r (vestj.); „ka do søti
45
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
