Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
søbe 731
sø bleven hvor den stod som kaldes
Økssø; se(!)æn (Ålsø), Søby kaldes Sibe;
Teyla sjow (Agerskov), Tinglev sø; en
lille sø øst for Dybbøl hedder æ sjow;
jHostrupsjæv" ved Åbenrå; fra Meolden
forklares, at æn sjoto er en tilgroet sø;
æn sø derimod har klart vand; smstn.
med sø i Ang. er Sjøvdp, Sjøæn, Sjøgdr;
sø med ebbe og flod, Kr. Sagn III. 339. 04;
med underjordiske forbindelser, Kr. Sagn
III. 368 nr. 6 ; er bundløs, Kr. 111. 336,
Sagn III. 341. 15 flg.; jfr. Mhoff 263. 52,
Ch. Notes 103; se måle II. 658. 6a;
hellig, G. Wår. 1. 129, Meyer Abergl. 114;
sø hører „sørået" til, Hazel. V. 39; jfr.
Asbj. 111. 91 flg., Arnås. 1. 483, Tr. pep.
XVI. 318 øv., se nøkke; flyttet ved trold-
dom, Kr. Sagn 111. 1 1 .40, jfr. Kennedy 289
;
— sø opstår, hvor nisser har kæmpet,
Kr. Sagn II. 60.79.98; hvor lindorm er
brændt, Kr. Sagn II. 202. 95, falden, Kr.
Sagn V. 298. 42; gravet af jætte, Wigstr.
1. 191, Runa VIII. 29. 10; oprodet af
grise, Thiele II. 5, Kr. Sagn III. 339.06. 07 ;
af hammerskafts fald, Kr. Sagn I. 74.98,
jfr. 2. kjølle 1 ; af brev, JK. 259. 55,
Krist. Sagn I. 419.47, Thiele II. 4, jfr.
*bælte ; hvor mske, gård, by er sunket,
se Krist. Sagn III. 343. 29, P. Volksk. II.
66. 19 flg., so III. 449.45b, 1. synke; af
kilde, som løber over, Kennedy Fict. 280,
Joyce 98 flg., Folkl. IV. 66. 259 (Irl.), jfr.
Rivista 1. 347, se pisse(835.43); efter ønske,
Kr. IV. 53; efter lyd af røst, Thiele II. 3:
ved trolddom, Gr. Æv. III. 174, se tåge;
hvor helt på flugt, kaster en genstand
bag sig, se f. eks. Sgr. VI. 135, Gr. Æv.
I. 59, II. 91, Registr. nr. 27. 28; jfr.
Wigstr. Sagor 32. 37. 70. 77, Vang Reglo
23, Arnås. II. 471, Runa IV. 33 ned., Hen-
riks. 53. 91, Nordl. Sag. 47, Gosq. I. 105,
Gr. K. M. nr. 51, Ralst. Songs 199; æven-
tyret behandlet af Lang, Custom 87 ,A
far-travelled tale" ; — kræver offer (s. d.),
Kr. Sagn II. 161.58.59, jfr. P. Volksk. II.
71.34, VIII. 21.2, Hardw. 275 flg., se å;
— deri skat gemt, Kr. Sagn III. 442 nr. 5;
— på bunden et uhyre, ^skrfrnsl", ,vat-
naskratti", Arnås. I. 138 flg., jfr. Gr. Myth.
I. 564; , Grendel" 222. 464, Kuhn W. S.
I. 322 ned., Ons Volksl. III. 126. 20, Joyce
421, Arner. Folkl. XI. 234 (Irl.), Rivista
I. 48 (demoni), 288 basilisk; Am. Folkl.
IV. 202.11 løve; VIII. 123 udyr (Mexico),
V. 163 ond ånd (Ind.); troldens hjærte
(se I. 631. 17 a) gemmes i sø, Gr. Æv.
II. 1 6 1
, se æg ; — uvejr opstår, når sten
kastes i sø el. den piskes, se storm III.
596. 5 a ;
jfr. Aasen sjo ; isl. sjår, sj6r,
sær hak.; se sandkorn, søjet; klit-, styrte-.
1. søbe, uo.
søf el. søf, søv9r søvt søft (Andst);
i D. søv, de gi. søp;
søv søvar søvdt søv9t (Lyne s. , Lem
;
Hvejsel)
;
søf søv9r, søv el. søf, søvan (Vejr.);
søv søvar søv søvan (Davbjærg)
;
søv søvar søv søvan (Rødding M.);
søv søvar søv sévan (N.Sall., Mogenstrup)
;
søb -ar søp søban (Snedsted); ft. også
søbad (Rævs)
;
søb -ar søbt søbt (Skyum);
søb ar séb -an (Lild s.);
søb søbar, søb el. søba, séba (Vens.);
søv søvar søv søvan (Heil. h.); ft. søv
(Havbro)
;
søv søvar søvat søvat (S. Hald, Støvr. h,
Nimtofte)
;
sev sev sev sovad (Tved); tf. sovan
(Ålsø); jfr. Lyngby Uo. s. 84. 85;
søv søva syjav sava (S. Sams)
;
sév séva søav såvan (Elsted);
søv søva søv såvan (Vejlby, Årh.);
søb -a søb satan (Hads. h.);
søb -a søb søban (Linå);
søb søba søbt søbt (Dover); ft. søb tf.
søban (Røgen);
sév -a -at sévat (Søvind s.);
sov -a -at søvt(!) (Uth.);
søf søvar søft søft (Sem, Emmerlev)
;
ft. søvt (Skodborg);
søv -ar søvt søft (Hvidding);
søf 8§var søvat søft (Ballum);
søp -ar -at -at (Agersk.);
søf søva søft søft (Hammelev);
søf søfa søft søft (Sundev.);
søp -ar -at -at (Bradr.);
søf -ar søaf søfan (Rapsted);
= rgsm. , spise med ske ; hgnt æ tee d
ka søb sil; hqj liqfrm;: f^øbar a, nemlig
brændevinen ; di ka ene gåt søb kol samal
O: forliges; wi fæk ole de, wi ku båda
søb å drek (Vens.); fesksop søbar wi’jt
swå tit, fiskesuppe spiser vi ikke synder-
lig tit; søb mjelk te néj jht9 brø (Lild),
mo a seb te at (Sams.), smage på det;
han selar å søpar owar æ vælaii (Bradr.),
spiser v- langsomt; søbe brændevin, se
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
