Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
758 tage
skyndte mig at komme til at pumpe;
we do no ta’ æt9r 9! (Vens.), skynde dig;
„høwsri tow Hør å fa dé lam kow øw9
te Th-k9ls", Grb. 59. 69, hyrden skyndte
sig at få den lamme ko over til Terkels;
do tår ene cetø det arbec (Vens.), o: du
forsommer dit arbejde; — t- fat på:
tæj fat o = rgsm. ; — t- fejl: tæj fæjl
aw = rgsm. ;
— t- for: de ka nåk æjsøn
vær, te a tåic få mæ å æ ræpr (D.),
spiste meget; de tåw få vit får (Lindk.),
greb for stærkt om sig, f. eks. om en
hedebrand ; tæj æn stumr skar får (Lindk.),
slå et stort skår; hons td do’ dæ får?
(Vens.), O: hvad bestiller du? hqj tu
efic no får arhec9 (sts), o: forlangte
ingen betaling; — t- fra: tæj kumn,
hyJ9 frå el. frå æ gaf (D. , modtage
korn, hø, når det læsses af, og sætte
det hen ; tæj frå inøn æ gæwh^loq (Andst)
;
ta fro (Vens.); ta fre (Søvind s.), også
spøgende om at tage dygtig for sig af
mad; „ham hoch wo heh to fræ mæ",
Tkjær II. 80; de tu fræ’ ham (vestj.),
han kom til at slå en fjært; ta frå’
(Vens.), tage af i kortspil; de æ de jæn
bést, de di ka ene ta 9 frå’ mæ (Vens.),
fratage; di tåw frå’ ham htca di kuå,
tesi’st slåjy di ham, som æn hår imæ’l
æ htm (vestj.); — t- hen: de æ gråwt
så myr, som haå hæ fnost tæj hæn
(Fjolde) , o : tåle af fornærmelser ; han
hå() nær tån mæ hæn, ta mæ et hæn!
(Mors), tag ikke så hårdt på mig, ød
mig ikke; skatterne er far9 å ta jæn
ræn hæn (sts), nærved at øde en rent;
„tage hen" (Vens.), dåne. Mb.; — t- i:
tæj i æ dar (D.), gribe fat i ; tæj jæn i
skuw9l, i fåhø’r, tæj nåw9t i fåwå’røri
(D.), — rgsm. ; han tog i hus, når noget
kom ham for nær, Krist. VII. 193, om
kreaturer: tage fremmede kreaturer ind,
når de kommer på ens mark; det tog
forskrækkelig i vej, Kr. V. 15, o: gjorde
en forfærdelig larm; hun tåw i’ å skrik
(Ang.), gav sig til at græde; ho do no
å ta’ i? O: at gemme varerne i ; dær æ
nåk å ta håj i (Vens.), = rgsm. ;
—
t- ibag: ta æba’q eller øbaq (Vens.),
komme bagefter; „allywl rent di da ud
å e liegstow, men så ku di ta æbåg",
Blich. Bindst. ;
gryden rejste af og de
kunde tage æbag, Kr. V. 204; „ka do
ene ta åfå’r, fo do ta åba’q" , Grb, 235.112,
kan du ikke tage foran, får du tage
bagpå, o: komme tidsnok, må du kom-
me bagefter, jfr. 17.7; han ær et tån
ibå’q fræ (Mors), o: han er ikke af de
ringeste, jfr. agter; den gamle kone sagde
:
di so fåwa’l å cøst båd9 di gamøl å di
ori, å så cøst di mæ’, gam9l stqk9l, 9baq
(Vens.), ordspil mellem: tilsidst —på ba-
gen ;
— t- igen : ta ijæ’n (vestj.) , slå
10 igen ; tæj igæ’n mæ jæn (Andst) ; di, de
jiJ9r å tor ijk’n, fo sot bén (Vens.) , se
give I. 436.29, jfr. Folkev. XI. 459. 2G,
Am. Folkl. VIII. 154; — t- imod: tæj
imuw9d (D,), = rgsm.; „ve a no ræhn
så stærk, komme mi jænn fojj te å ta
imoj æn træroj", Tkjær II. 89, støde
imod; „han bløw toh gåt imoj borre ow
stue å smo", sts 12, han blev godt mod-
taget; hendes ene sko tog imod trappen,
20 da hun rendte ned, og floj af foden,
Kr. V. 55; ka do ta imd’ ? å blyw to imo’
(Vens.); — t- ind: tæj pkhr in (D.);
ta no ej, å swe åpå (Vens.) ; tæj æn mask
i^ (D.), = rgsm.; ligeså: tæj æn støk
mark iå (D.), til dyrkning; ta i aq9r ej
te grhjs9ii (Vens.); tæj ié ve jæn (D.),
tage logis hos; tæj æ kre in (Andst),
tage fremmede kreaturer i hus; hun haj
ti te å vint å tæj jæn, dær hai nåwør,
30 in te’ sæ (Valsb.), tage ind i huset, gifte
sig med; ta in (vestj.), tage et kort, en
bunke til sig, som man ikke kan stikke,
f. eks. i rakkerspil; hqj hd td ene så let
ej i di he daw (Vens.), o : haft penge-
indtægt; tøw9 tor ej i ståmp9n (sts), o:
krymper under stampningen; „hon wa
tawen end i bakket", Kr. Alm.^ VI. 318,
O: var bjærgtagen; — t- med: olt æ
hø ska mætæJ9s el. tæJ9s mæ (Agersk.);
40 a tu ham mæ’ te byj (Vens.) ; da mi
kowøn dø, tow hun tow for mæ’ sæ å
æn hal swin, Sgr, XI. 120. 251 (vestj.),
o: så meget gik med til begravelses-
gildet; — t- ned: de tåw ham niJ9r
(vestj.), han blev sengeliggende ved syg-
dom; — t- om: tæj om, hwæm dæ ska
vær in (Ribe egn), ved boldspil; A. kaster
boldtræet til B. som griber det med sin
hojre hånd og lukker hånden om det,
50 A. sætter sin hånd ovenpå, derefter B.
sin ; den hvis hånd er øverst, når træet
slipper, er „inde", med mindre den an-
den part kan få så meget fat endnu, at
han kan kaste træet baglænds over skul-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
