Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
762 tak —takke
A.: „hufår?" — B.: „få de do bijsd
mæ et!" (D.), også veslslesv. : tak få de
do her mæ il; wi fæk bl wd lom9 ful å
tak (Vens.), ^: fik tak i overflod; „tak
ka mé få får ble de mé hbr" , Grb. 242.261
;
tak kan æn få får ålt var 9n har (vest-
slesv.) ;
„de skul tcæ let gåt, dé war em
hl tak war", Grb. 240. 222, det skulde
være lidet godt, der ikke var en tak
værd; når man siger tak, kan man spø-
gende tilfojo : æntsn skal æ sæn dæj 9n
fer gælvær te jul æhr mi åhmor ska
spin få’ dæ (vestslesv.); præsten siger
tak, mange, mangfoldig, tusind tak, Kr.
KT, 137.69; til daglig brug takkes ikke
for mad, uden man får noget særligt, så
siges: tak få ma! el, tak få kafdt der
ej har været hverdagsdrik ; den indtræ-
dende (A.) hilser: gusfré’ ! svar B. : gus-
fré’ ! cl. gu mæ’ dæ! å walkomdn te wbt!
A. : tak, a sku Jijéls9n je frå’ dam hjæm!
B. : tak, hwada’nt hor Id? A.: jow tak,
wi hb da hjUbrecd bl sanidl ! B. : ja, de
æ da de héw9st; we så gu d go frå
don! — ved afsked skal man altid hjél-
san hjæm, der svares: tak, we så gu å
hjéls åpå dæm sil ! er man fulgt på vej
:
fåica’l å tak, we så gu å hjéls9n hjæm!
— Arbejderen i det fri hilses: gu hjælp
dæ! der svares: tak! el. tak få de! el.
de ka nåk jés b9hbw! — tak få føU-
skah! siges, når man har fulgtes, svar:
tak sil! — for lån, som bringes tilbage:
tak få lown! svar: defår en tak el. en
orsaq! el. ene å tak! (Vens.); fo nåwdt,
gyJ9r nåw9t få snak o tak (vestj.), for
intet; haå ga mæ hwærkdn tak en tærd
får 9t (Søvind s.); tak fo di kahu’s kgl,
di sop tvår guw9 nåk (Mors, glds), o:
tak for dine skoser; no skat do ha lis9
mån9 tak, som dær æ tæ^iar i din réw
(Vens.), spøgende; tak! er den sædvan-
lige glds genhilsen, når man siger: go
da’w, go a’wtøn ! — „gut9n dak !" sir
han; — tak! sir æ. Hag. s. 172, den
lyske kusk taler plt. , angelboen dansk;
„te løk mæ arhec9!" „tak!" el. „tak få
de!" ; „løk åpå rés9n!" el. „åpå din res!"
~ „tak!" (Vens.), jfr. Runa VII. "39
;
når den, som går, siger: „no mo I ha
faiva’l o tak!" svares: „sjæl tak!" (D.);
når bekendte mødes, hilses med: tak få
sist! der svares: sjæl ^a^;.’ (vestj., Vens.);
tak fo sist el. fo de sijst! (Ag
jfr. nyisl. [lakka fyrir seinast el. su^asf,
Arnås. I. 16. 586, jfr. Kr. Alm. VI. 209.74,
Lidmål 30. 156 ; man kan også sige : tak
får i a’W9S, tak sin dæn amn awt9n el.
daw (Lindk.), jfr. J. Saml. 3- I. 84; di så
nåle æjs9n et hwæra’ndr tale få sist!
(vestj.), når to uvenner mødes og be-
gynder at skændes; do sed9r som tak-
få-sist (vestj.), o: som en Per Tot; do
i(^ær alti lisom tak få sist! (Mors), siges
til den, som slår alt hen i spøg; ved
gilder, når man rejser sig fra bordet,
giver alle gæsterne hverandre hånden og
siger: „tak for mad!" det samme siges
til mand og kone i huset og til koge-
konen, køksen (D., vist alm.), se Jyll. I.
373: f„så rest di dæm frå æ howr å
begøn å tak fu mad te æ mafi å æ
kow9n, æ go-fu-bowrkweåfålk, æ skaf9r9r,
æ brojpar, æ bar, æ kåk9kon å te al
æ gæjstdr"],
jfr. Fb. Bondel. II. 33, Bruzel.
25; ved begravelser, hvor den døde
stod i åben kiste midt på gulvet under
måltidet, synes det at have været skik,
at gæsterne en for en gik hen til
kisten , lagde hånden på ligets hoved
og sagde: „tak for mad!", Kr. Almuel.
IV. 91.270 (vestj.); grisene takker for
mad, når de går til soens tryne efter
første gang at have fået die, Krist.
Ordspr. s. 346; jfr. Aasen takk, isl. {)okk
huk.; se kabuskål; guds-, kjeltringe-,
kjællinge-, u-.
takke, uo.
tak -9r -dt -9t (D.);
tak -9r -9 -9 (Vens.);
nt. tak9 (Sundev.);
ft. tf. tak9t (Søvind, Elsted);
= rgsm.; „do hår æjs9n mæ moj o tak
får!’^ — „Ja, håd a et håd dæj o så
mi båws, så såw dt et gåt ud få mæ
(vestj.) ; nær a gor 9t sjæl, så 9r 9t bod9
takdt å h9tål (vestj.); . . . så ær 9 båd9
tak9 å bdtal (Vens.); de hbr a dæ’ å
tak få, de ka do tak dæ sil får; de
takdr a ene non får; tak ham famn få
de’! o: del skal han hverken have tak
eller ros for; do taka nåk din mamor
få ma! (Vens), kan siges til den, som
fjærter efter at have spist; han tak9r
famn få mad (vestj.), kan siges om den,
som strækker sig, når han har spist, se
1. ræbe; ,no wa de trije kop kaffe sal te-
ly "ws å så takke di ow", Jyd. I. 80, o;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
