Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
782 tellemancl–tene
tellemand, no. en af bådens besæt-
ning ved vådfiske; han står foran og
pulser i søen for at hindre fiskenes ud-
løb, mens våddet trækkes sammen, Bing
173 flg.
teller, no. tæhr æn -9r (N. Slesv.,
Braderup) ; itk. flt. -s (Fjolde) ; tæh et -r9
(Sundev.), tallerken, se lerken, tallerken.
telles, to. tehs (Agerskov, Bradr.),
gutp9 (Støvr.), udmærket god; „gor 9t
gåt ?" — „Ja, så tcemdh !" (Vens.).
temmer, no. se tømmer.
-temmer, no. se brude-.
tempel, no. i en skæmtehistorie: så
kom a te de hæliq tæmp9l, Kr. Molboh.
s. 97.312, o: kirken; jfr. lat. templum.
temperere, uo. i alt fald i udtr.
:
æ jowr æ gåt tæmp9rrJ9r9t (vestj.), o
vanskelig at komme afsted med, om lo godt behandlet; jfr. lat. temperare, iagt-
kreaturer; når en ko er gået i bløde og I tage et bestemt mål, mildne.
den efter at have anstrengt sig forgæves,
ser folk komme for at hjælpe, taber al
kraft til at hjælpe med; en som kan,
men ikke vil, hjælpe sig selv er tehs.
tellevinder, no. telwen æn (Thy),
redskab til at sno trestrengede hampe-
reb; se selevinder, vindekrog.
telling, no. se tilling.
tempo, no. tæmp9r9r flt. (D., Malt,
vestj., Agerskov, Mell. Slesv.), gebærder;
han gor æn gråw del tæmp9r9r; han
hår såman9 tæmp9r9r mæ æ humj tæm-
p9r9r o mer9S9r (D.) ; ha tærnp9r o’ aæ
(Lonb.) ; ligeså : siJ9 sin tæmp9r, se sit
snit ; han hæ så man9 vumU tæmp9r9r
0’ sæ (Bradr.); ordet kan muhg være
1. -telt, no. i smsætning hos Mb.: 20 indkommet ved soldaterne; jfr. lat. tern-
fiske-, maste-, pig-, stavntelt, om forskel-
lige rum i båden (Skagen) kunde jo være
-tel med itk’s endelsen -t; se tilHe.
2. telt, no. tæk æn tæk (D.); tjælt
æn tjælt (Plougstr., Andst); tæk el. tjælt
pus, tid.
tems, no. uo. se timse.
ten, talo. se tiende; uo. se tjene;
no. se tønde.
ten, no. jfr. isl. teinn, hak. kvist.
æn-h (Thy); tele hest. -9 fil. télc (Vens), \
spid, mnt. ten el. tein, Sch. Liibb., tynd
rgsm., markedsbod; sæt æn tælt åp; jærnstang; se l.ten, sommer-, som-, åle-
no hår vi æ tælt rest (D.); hqj sa ej i
telc9 å swijr (Vens.), på markedsdagen;
1. ten, no. tin i best. tjbn, flt. tin
hest. tjkn (Vens.); tijsn æn tiJ9n (D.,
t-, som kan rummes i lomme, Arnås. 30 vestj. , Thy); tin æn tin (Søvind, Gjed-
II. 372; jfr. U. Bl. 1. 43, Aasen tjæld,
isl. tjald, itk., htk zelt, mnt. telt, telde,
Sch. Liibb. ; markeds-, skjænke-.
tem, no. tem (Agerskov, vestslesv.);
tij9m (D., Malt); te9m (Bradr.), grøde,
fremvækst; æ kvon ær i goi tem (Ager-
skov); de stær gåt. i te9m (Bradr.); æ
kumn ståj gåt i tiJ9m (D.); hun er i
tem, Kok ordspr. 169.66, o: hun er
frugtsommelig.
teme, uo.
tem sæ -9r -9t (Agersk., vestslesv.);
tim sæj (D.);
de tem9r sæ gåt el. rey, om korn , o
:
det tegner sig, giver udsigt til afgrøde;
de timdr sæj gåt e\.tim9r te o blyw guw9
(D.); de tem9r gåt te (Ribe); også: de
hår tem9t te stårm (D.). I
temling, no. se limling. j
temmelig, to. bio. tæm9l9 (vestj., eo
Silkeb.); tkm9li (Søvind). — 1) to. han
æ tæm9l9 (Silkeb.); Kjest9n æ hlow9n let
tæmah (vestj.); ligeså: æn t- mindsk,
svag, sygelig. — 2) bio. = rgsm. ; tæm9l9
ved); ten æn ten (Agersk.); ti9n æn -s
(Fjolde). — 1) = rgsm.; fig. : haj hd
spoj9n å tjen (Vens.), o: går i armod;
gåde : hwa æ de, dær gled9r sæ ve si
armumd? (vestj.); tenen, der snurier,
når den bliver afhaspet; filleken og fal-
leken løb derom, og da filleken løb om,
blev falleken tom, J. K. 329. 7, vinger
og ten på rok; ti lonte om et torhwål,
toSgr. II. 41.2.52, de 10 fingre som styrer
tråd gennem tenhul. — 2) trådrulle med
maskintråd (vist alm.). — 3) handlen
(s. d.), beskriv. Krist. Alm.^- III. 66. 41.
— 4) træsk, tvær person (Vens.); jfr.
guld-, hånd-, kridt-, Peders-, rokke-, væge-.
2. ten, edeligt udtr. : de æ t9n san
!
(V. Vedsted, glds).
tenblok, no. sagtens = tenslol; som
husflid, Kr. Alm.2- III. 188.58 (Helnæs).
tend, no. se tind.
tendreng, no. tiJ9ndræ^ æn (Røgen),
= tenstol.
tene, uo. Mb. strække, gore videre;
,tene et reb"; gore at noget strækker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
