Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
820 tolvben—tornmelpil
III. 320, ReinsbD. Beige II. 341 ;
— 12 jule-
dagsgaver (s. d.), jfr. Am. Folkl. XIII. 230,
XVIII. 56; — gåde: ,horn dræbte hesten,
hesten dræbte 12 krager, 12 krager 12
skovrøvere% Kr. V. 297, Ævent. 339, jfr.
Registr. nr. 19; jfr. Aasen tolv, isl. tolf;
se elleve, tylvt.
tolvben, no. tolhipn (vestj.), hus
med 12 stolper i gåder ; se Sgr. IX. 94.301.
189.572, Gr. GI. d. M. 1.237 34; to-, tre-,
tyve-.
tolvgarnsreb , no. tolgånsrev de
(Malt), reb lagt af 1 2 strenge ; se garn 3.
tolvmænd, no. sogneråd bestående
af 12 bønder, jfr. ottemænd, seksmænd.
tolvte, talo. tolt (D., vestj.) ; tolt
(Mors, Heil., Søvind s., Emmerlev) ; tdlt
(Thy); telt (Vens.); tålt (Sundev., Ang.,
Bradr.); tåljt (Fjolde), = rgsm. , 12te;
telt- el. toltdil i (Vens.), = V12; det t-
barn kan kaldes Dusine el. Tyltemine,
om det er en pige ; Tolvka (Sæll.).
tolvtøndepotte, no. i visen om Thor
fra Hagensgård : jeg får min brudegrød,
koget i en t-, Kr. I. 87. 17, se Gr. DgF.
nr. 1.
tolvtønder, no. i udtr. : æn toltynsrs-
gor (vestj.), en helgård.
toløben, to. tolddan el. toløhdn (Vens.)
;
tolåvdn (D.); tolovdn (Agersk.); t- gån
(D.), garn, der består af to sammen-
tvundne tråde.
tom, to. tom flt. tom (D., vestj.);
tom flt. tdm (Søvind ; Vens.) ; tådm (Ang.):
tårn (Bradr.), = rgsm.; kom mæ æn par
tom Mn9r (D.) ;
jfr. Aasen tom, isl. tomr;
brød-, hale-, horn-.
tomastet, to. = rgsm. ; æn tomastørø
skif (D.).
tombak, no. tombak de (vestj., alm,),
en metallegering af kobber og zink; é
tombaks uwr (Vens.), opr. tumbaga, skal
stamme fra et malayisk ord, der betyder
kobber, sé Weig. Wb.
tomhændet, to. tomhåm (D.) ; tdm-
hæn97’9t (Søvind s.); tåmhænc (Vens.),
— rgsm. ; hen kam eåc tåmhænc te gor
(Vens.), O: hun bragte en god medgift.
tomling, no. — 1) tomletiø flt. (Silke-
borg), drengetræsko (s. d.) på 8 —9 "
længde, deraf går i handelen 24 par på
en snes. — 2) Swæn Tomhii kun \
"
lang i ævent. (D,), se Sgr. XII. 165.82,
jfr. Registr. nr. 83, Asbj. I. 218, Gr. KM.
I
nr. 37. 45. 90, Myth.^- 420, Tom Thumb
Hartl. F. T. 272, Kalev. II. 115, Folkl.
III. 59, Z. f. M. 1.381, III. 112, Ndl. Vlk.
I. 70. 174, Mélus. 1.41, Gosquin nr. 5^,
seTolle; „Dåumling", Kohler, Kl. Schr, I.
regist. — 3) i tomleri grijs (Vens.), halv-
voksen gris.
tomme, no, tom æn -»r (D., vestj.)
j
best. toman (Vens.); tdm æn, tdm eller
io tdm9 (Søvind), — rgsm., et mål, ^/u af
en alen; tomtyk (Vens.), = rgsm.; jfr.
Aasen tume hak. , eng. thumb , hojtysfc
daumen; se tommelfinger.
tommel, no. t-finger el. -tå, jfr. SgrJ
XII. 165: skære t- af og komme i potte^
se Tomling.
tommelfinger, no. tomals- el. tomal-
ferpri best. -i el. -feri9n flt. -feriar (Vens.);
j
tom9lferi9r æn -9r (D., vestj.); tom9lfæti9
20 æn (Søvind s.); tom9lfiri9r æn (Bradr.);
I
tom9lfeiidr æn (Fjolde), — rgsm.; ,Jeni
I
wa kreng i hans hænne å hojj it fæ
I
tommelfænge åpo hwæ hohn", Jyd.
I
36.1, O: han var dygtig til at bruge sine"
I
fingre; — A.: „holi kam imb’ mej ferpr !"
— B. : „de wa nåk i tom9lsferi9r^ (Vens.),
med hentydning til tumling (s. d.) ; når
man hindrer hånden på et krampesyg
mske i at lukke sig om t-, får krampe
30 ej magt, J. K. 373. 66; holder man hån
den lukket om t-, gør hunde ej ad en,
se Wuttke nr. 237, P. Vlk. VI. 105. 10,
Amer. Folkl. IV. 123 (tysk); man må ej
dreje tommelfingrene om hinanden, hver-
i
ken mod brystet, thi på den måde kalder
j
hekse djævel til sig; heller ikke bort fra
brystet, thi således jager de ham bort,
Liebr. Volksk. 338. 201 (Norge), Folkev.
I
XI. 458. 21 ; den irske kæmpe Finn bi-
40 der sig i t- og får således råd, se Gur-
tin Myths s. 2 1 1 — 1 4. 224. 290. 300. 326,
Yeats s. 274, jfr. Dania I. 290 erindring
om Sigurd, der stegte ormehjærtet, jfr.
Gervas. 156 anm., hugormekonge; den
døde i land drevne havmand suger på
sin t-, Kr. Sagn II. 153.24; holder karl
t- i vejret, får han en fornem hustru,
holdes venstre t- øverst, råder hustru,
Rååf I. 102 ; mærke i t-s hvide halvmåne,
50 når so løbes, gror ud til den farer, Kr.
Alm.^ I. 104.74; jfr. Aasen tume hak.,
isl. jtumalfingr.
tommelpil, no. tom9lpil i (Vens.),
tosse, om karjfolk, jfr, 3. pil, tumle, tummel.
in«
.’i
!"
.),
år :
gtf
°1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
