Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
torn—tornebusk 827
lvo9rn æn (Bradr.). — 1) pig, skarp
spids (alm.); torn på en busk, i et
spænde ; tappen på leen, der fæster den
til skaft (N. Sams); de ær æn reqtiq
tnnirn ham! (Mors), o: en person, som
er udholdende, hård og ikke giver tabt;
en swær twdr9n (Thy), om en stor per-
son, ko, hest, genstand; ,han er en
hæslig torn" (vestj.), svær karl til svir
og sværm ; torne af tjornebusken skal
mod verdens ende bruges til at hæfte
klæder sammen med, Kr. Sagn II. 344.368.
— 2) tornebusk, navn både til cratægus
oxyacantha L. (alm.) og til slåenbusken,
prunus spinosa efter J. T. 187. 330 (N.
Slesv., Thy) ; et las tumn i kæhij row, de æ
gåt få klø (Tåning) ; slæv twån (Brusk h.),
O: snorke (s. d.), jfr. 2. horke, torsk,
hvidling, sove, se Kr. VI. 279.262; gåde:
, kender du det træ, der først er hvid:
som sne, men siden bliver gron som
kløvergræs at se?" (vestj.); t- groede i
ældre tider i stor mængde på de brede
rener mellem agrene, Mejb. Slesv. Bgd.
109; under t- er pestsyge jordede, ligeså
kvæg død af kvægpest, se Krist. Alm. I.
73. 61, Sgr. X. 107. 81, Thiele II. 54, Kr.
Sagn III. 431.13, IV. 573.76; på hen-
rettet forbryders grav, Kr. Alm.V. 111.22,
Sagn III. 380.25; på heksegrav, oprykkes,
kommer igen, Kr. Sagn VII. 237 ;
gror
op af negl på hængt munks store tå,
Kr. Sagn III.
J25. 43; t- gror op af trol-
dens hjærte, Kr. VIII. 386. 701, Sagn II.
239. 40. 41, Gr. GI. d. M. I. 134 ;
jfr. Pom.
Volksk. I. 17, på heksens grav; Nicholson
s. 57, hvor et mske har lidt døden; Tr.
pop. XVI. 364, i ugudeligs spor (Frk.);
hvor pige har sveget sin brudgom, Kr.
Sagn VI. 221.44; —spøgelser, hekse færdes
ved t-, Krist. Sagn VII. 94.13. 218.63;
jfr. Liebr. Volksk. 270 m. henvisning til
Grimm, Ueber die Verbrennung d. Leichen
(Denkschr d. Berl. Akad. 1850, 223 flg.):
døde brændtes på tornebål ; da man op-
hørte at brænde, plantedes træet istedet,
jfr. V^h. Heidn. Todtenbest. (Wien. Akad.
1 858) s. 1 66, Pf. Ww. 66 ; Liebr. Volksk. 64 :
tjornepæl og vampyr ; vampyrs lig bræn-
des ved ild af torne, Andree Parall. I.
84anm.; — t- er et helligt træ, tilhører
de underjordiske, fredes, den som rører
den, straffes, se Thiele II. 54, Gr. GI. d. M.
1.84.90. 159.213, hører dværge til; J.K.
120. .312. 305.7, Krist. Sagn 1. 159.584,
II. 499.51 ; på Furland, Kr. Sagn III. 55.278.
92.83. 378.21. 435.31.32, V. 11.41, jfr.
Gavall. Wårend I. IX, Skytts h. s. 89. 157,
Runa VI. 19, Yeats s. 8, Folkl. Journ.
VI. 56. 60. 266, Folkl. III. 88; gærde af
sten om torn, sign Rochh. Argauer S.
I. 62 ; i Indien er mimosa katechu „the
sacred thorn", Hardvi^ick s. 91; gårds
lykke gemmes under den, Kr. Sagn III.
463. 61 ; derunder benrad og skat, Krist.
Sagn III. 421.74; udøbt barns toj må ej
hænge på t-, JK. 175.76, sign Mélus. 1.
142. Herrens vuggeklæder torredes på t-;
skiftingens fader bor i en t-, Kr. Sagn I.
307.24; Irold bleger toj omkring t-, sts
I. 185.671; ved torn samler heks ulve
og driver dem bort, Kr. Alm. I. 100.379;
t- skal gro op ved Viborg sø, som Hol-
• ger Danske skal binde sin hest ved, se
M. Skr. s. 35. 37, Kr. Sagn II. 336.340.47.
340. 362-63 ; i Normandsdal el. Skander-
borg sø, sts II. 336.37.40.47.54.62.63;
hvori skade skal bygge, Kr. III. 326. 445
;
jfr. Rochholtz, Argauer S. I. 60 ; er hegn
om slottet, Sgr. XI. 1 98, jfr. „ Dornroschen "
,
Grimm K. M. nr. 50; t-, kastet bagud på
flugten, danner uigennemtrængelig skov,
jfr. Asbj. I. 57, Grimm K. M. nr. 1 13 ;
—
I
alm. om t-, Strackerj. II. 74 ; majtræ,
Tråd. pop. III. 247 (Frankrig); — Fyn-
boerne får det råd at hugge t- om nat-
ten, så kan træet ej se at stikke, Krist.
Molboh. s. 29. 91-4; — i ævent. : „du til
en tjorn og Blak til en sten", Gr. Æv.
II. 90 ; jfr. Aasen torn, isl. {)orn hak. ; se
pren, pryne, træ; abild-, ager-, bukke-,
Fanniker-, fold-, galtebær-, havbær-, hav-,
hvid-, hæg-, høffel-, kneble-, koddebær-,
• *kors-, krage-, Krist-, krone-, lig-, løbe-,
pig-, slåen-, stikkelsbær-, sur-, ærte-
2. torn, no. gammelt navn for Marts
(s. d.) måned; vejrspådomme se Kr. Alm.^-
I. 83.70 flg., 176. 99; synes i Mellemslesv.
at måtte være April, se 1. rende, jfr. Fr. H.
20; Aasen har torre; isl. {)orri.
3. -torn, no. larm, se Kr. Sagn V. 247;
se bal-, skal-.
tornebær, no. [tvanbæ] (Als), frugt
• af cratægus oxyacantha L., J. T. 296.
tornebusk, no. twdnbosk æn (Sø-
vind s.), —- rgsm. ; da konen, som har
været fødselshjælperske hos bjærgmanden,
griber i t-, er det klinkefaldet i hendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
