Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
846 trilleplov—trimle
fedt ler, jfr. Kristensen Almueliv *• I.
170.34.
trilleplov, no. trihplåw am (D.,
vestj., Agersk., Bradr.), gldags plov med
lige ås og ét hjul ; hjulploven har to
;
den findes beskrevet G. Dalgas, Ribe Amt,
Kbhvn 1830 s. 112flg.
-triller, no. se tørve-, sod-, ud-.
trille-trant, no. Mb. = 1 . trant (s. d.).
trillevogn, no. trilvun æn (Andst),
legetoj: barnevogn med triller for hjul.
trilling, no. trkhri æn -9 (Søvind s.)
;
trehri i best. -i flt. -»r (Vens.). — 1) =
rgsm., tre horn el. unger, fødte i samme
fødsel; mæ å mi hråmr haj jæn bråwdr
tel i sam hafiøl, å så æ wi jo trehri^r,
Eftersl. s. 249.282; „hwa, mjæn do mæ!"
så hun sicow Gret, „a æ tyk ior, ifjoim
fæk a trehiidr" (D.), kan siges, når en
klager sig; ,hold op med din miskund-
hed!" siger præsten, da hans kone fik
t-er, Kr. KT. 211.40. — 2) trehii æn -»r
(Lild s.), en kærv, bunden af tre neg, —
3) treUri æn -»r (Agger), tre sprungne
masker i et fiskegarn. — 4) en slags
sorte jydepotter, hvoraf 10 sammen med
10 indrepotter udgor en snes (s. d.), jfr.
tal, se Ki-ist. Alm. V. 1 5 ; trillingslerken
;
jfr. Aasen, trinnling hak.; træ-.
trillingsgård , no. tre gårde sam-
menbyggede i én; Vestergård, Meldgård,
Østergård, var i gamle dage for udskift-
ningen „ trillingsgårde " , så stuehusene var
sammenbyggede i én længe, udhusene
gik ud derfra og laden lå på den fjerde
side; de havde en stor fælles gårdsplads
forsåvidt ej et stakit el. gærde gjorde
skel, Kr. Alm. V. 187.470, VI. 207.465;
en således hel sammenbygget by var
Dørup i Skanderborg amt , se J. Saml.
III. 134.8.
trillingskuk, no. kukke tr-, o: sige:
kuk-kuk-kuk om gøgen, Kr. VI. 261.88:
for kukkeren (s. d.) kukker tr-, må man
ej så boghvede, jfr. Kr. IX. 36. 380.
trillingslerken, no. i bornerimet:
ri å ri te mærkøn
d køv æn trihrislærkøn
;
ri å ri te Avanrå
å læ an dær baslå;
ri å ri te Tynør
å kyl 9n ur mor synør (N. Slesv.);
se trillingspotte.
trillingspotte, no. navn til en slags
[sorte ?] potter af middel storrelse ; i
bornerimet
:
ri a ri te mærkih å køf æn trehris
påt
å væn do komør jætn æ^æn, ska Sorøn
ha mjælk å brak (N. Slesv,);
navnet kendes også vestj.. Mors; de
plejede at koste 3 skill. stykket; er det
= trimling 2?
. trilre, uo. trihr -ør -st (D.), = trille
;
triUr mæ æn triUbår (D.) ; trihr æ mær-
qøl åp mæ æn kretbdr (Lindk.) ; no. i et
stedrim: „Timring trilrer", Kr. VI. 345.213,
måske fordi markvejene har været lange
i T- (Hmr. h.).
1. trimle, uo.
tremøl tremlør tremløt (D., vestj.);
ft. tf. tremølt (Thy, Vejr.);
tremøl -ør -t tremølt (Vens.)
;
trémøl tremlø trkmløt (Søvind s.);
ft. tf. trkmølt (Elsted);
trømøl trømlør trømløt (Agersk.)
;
ft. tf. trømdlt (Bradr.);
tremøl el. trømøl, -mlø -mølt (Sundev,).
— 1) trille trs. og intr. ; tr- om, neø
(Søvind) ; æ hæst tremlø sæ (Andst)
;
tremøl æn hjul hæn te æ smæj, tremøl
dæj te æn kåq (sts) ; tremøl alene el. trémøl
et neq (Søvind s.), rulle så meget af det
afmejede korn sammen, at der kan blive
el neg deraf; ligeså vestslesv. : trømøl å
bin; vi æ bæjør o tremøl mæ e/h o dryw
mæ (vestj.), kan siges af folk, der har
spist tæt; „ham kan man lige så godt
trimle som trække", Kr, IV. 277, om tyk
person ; hon æ ber å tremøl en å træk
(Vens.), tiest om frugtsommelig kvinde _
for at betegne, at hendes nedkomst er
nær; tremøl øm sej æj (Vens.), trille
overende; kom tremli (sts), komme tril-
lende ;
„i de hqj tremølt, jijr hqj e stu
støn å sé", Grb. 11. 81, idet han trillede,
giver han et stort støn af sig. — 2) i
særegen betydn.: når brød trimler i ovn,
skal en trimle i by, Kr. Alm.^- III. 106.39;
hon gek o fals fuwød o sku knap te o
tremøl om (Brørup), om en frugtsomme-
lig kone: gøre barsel, også M. Slesv., jfr.
Fritzn.^I. 625 : liggja å golfi om den fødende
kvinde, se golf. — 3) tremøl hywl i naw
(Vens.), børneleg, = tremøl to, trimle tå
(vestj.), se tå. — 4) tromle med tromle
I
I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
