Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
træsko 879
fødder; „wet doAc bles æn hambåra (s. d.)
/ hæl å tnqj iréskor" ! afvisende svar;
„hwadcfnt ggr 9 mæ di falk" ? — „å, de
gor i je^j héw å i nan tréskdr" (Vens.),
i en hdj [-hælet stuvle] og træsko på den
anden fod, o: umage fodtoj: de vil være
fine, magter det ikke; — sognene, hvor
forfærdigelsen af træsko især dreves, var
Ry, Them, Linå, Alling, Tulslrup i Silke-
borgegnen; i mindre grad Låsby, Dover,!«
Venge, Bryrup, Vinding, Søndervissing,
Vorladegård, se Rom, Husflid s. 284, jfr.
2. kløve 3 ; tr- er indførte i Lancashire
ved flamske udvandrede vævere c. 1567,
se Harl. & Wilkins. Lancash. Folkl. s. 259
;
træskomagerne lidet ansete i Bretagne,
Luzel, Soniou XXVIII; billede af ud-
skåren tr-, Tr. pop. III. 77, redskaber, Tr.
pop. VIII. 328 , arbejdernes helgener, sts i
s. 449 ; tr- og tr-stovler i Marsken, Wh. 20
Vlk. IX. 292 ; deres brug og navne i
Tyskl. se Zs. f. Ethnologie XXVIII (186),
Globus LXXXVII. 134b; de Ersted mænd
(Årestrup s., Hornum h.), lå og stjal i
skoven, og så var de endda nogle stod-
dere. Manden og karlen sad om dagen
og gjorde træsko, konen og pigen pas-
sede avlen og hovederne; nu er der
ikke en gårdmand, der laver et par
træsko. De langovrede træsko kalder vi 30
her „sorte træsko", og basarerne „hvide
træsko", Kr. Alm. II. 153.358; træsko for-
handledes i snese, 1 snes = 2 reb å 10
par; mange af Viborg borgere gik i tr-,
M. Skr. s. 62. 60; „Vorherre bevare mig
fra hoffærdighed!" sagde manden, han
fik et par nye træsko, Kr. Ordspr. s. 408
;
! ,det er gode træsko", sagde handels-
I manden, „du får dem ikke bedre på
Ribe Apothek !
" Kr. Ordspr. s. 517; gård- 40
koner havde træsko med brede, blanke
kobberringe om; de fattige havde jærn-
ringe. Man kendte de bedrestillede på
træskoringenes bredde, Krist. Alm. III. ,
87.305; kvindernes træsko var hvide m.
messingkrammer af bredde som en finger,
Kr. Alm. III. 90 (Velling, Rgkb.); hendes
træsko var skurede hvide og krammerne
blanke, ligesom Vesterbopigerne bar dem,
Kr. Alm. VI. 65. 142; bondepigens træsko so
siger slæbende: „po frej-da, po low-er-da
!
"
købstadpigens rask : „po tirsda, po torsda!"
Kr. VI. 304. .386, jfr. Kr. Dyrefabl. 209. 51
;
i Haderslev råber drenge efter bønder.
der går med træsko: „det er mit, det
er dit!" Sgr. VII. 233.870, som efterlig-
ning af deres lyd; bysmeden skulde
holde bøndernes træsko frit m. læppelse,
Kr. Alm. V. 3. l ; danse med træsko eller
trætøfler på til gilder på ler- el. stengulv,
Kr. Alm. Hl. 101.361, IV. 63. 158; bære
el. trække, så træskoene går istykker,
Krist. Alm. 11. 159.371.376.399; i æt^ent.
med de „sære navne" (675.30) kaldes træ-
sko „statutter" el. „stabutter", Sgr. XII. 5.
Gr. GI. d. M. III. 47; tr- glemt på bund
af kærne, Kr. Alm.^- III. 26.89; hati tur
ed go ud i darsn om næt9n, så hruqt
han hans jæn træskow te natpåt (Norre-
hald h.), Kr. IX. 260.101; alm. hentes
ild i en træsko, se Krist. IV. 87; konen
satte udenfor det lukkede sengested man-
dens træsko, når han var borte, for at
rakkerne skulde tro manden hjemme,
Kr. Alm. V. 244.632, Gboe Hl. 49; —
når man vender sine træsko avet foran
sengen, o: med tæerne udad, har maren
(s. d.) ingen magt, Kr. III. 76. 103, Sagn
II. 228, (se 287.50); fanges man af et natte-
plojende genfærd, kan man kun slippe,
når man sætter sine træsko, inden man
tager ved ploven og sætter fødderne i
dem den 3die omgang, el. om det mis-
lykkes, da 6te, Gr. GI. d. M. III. 154; er
et kreatur løbet bort, kan man kaste
sine træsko; det bortløbne dyr vil så
findes i den retning træskoenes snude
vender, Kr. IX. 16.146, jfr. Alm.^V. 32.91;
— sagn og ævent. : af jord i kæmpens
træsko bliver en hoj, Kr. Sagn III. 8.24. 25,
se lufvante II. 457.48 a; prinsessen må
lære at gå med træsko, Krist. V. 109;
bjærgmand kommer kørende med en træ-
sko forspændt med to mus, Kr. Sagn I.
451, se mus II. 631.51b; et par gamle,
fladbundede træsko, der står og rækker
tungerne ud af halsen (o: viskerne stik-
ker ud gennem snuderne) er til at træde
ti mil i et skridt, Kr. V. 222; Vorherre
og St. Peter går ind til en smed for at
få nelliker (s. d.) i deres træsko, Kr. V.
242; tr- danser ved trolddom, Kr. Sagn
VII. 155. 25; tr- splintret af lyn følger
lyndræbt i grav, Krist. Alm.*- IV. 88.15;
fanden skor sine tr- med sondagsklippede
negle, rim
:
„fanden kunde ikke sejle,
forend han fik sondags-negle " , Kr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
