Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
924 tæl-sammen—tænke
tsel-sammen, no. a ræjnør i æ tæl-
sa’m9l (Gjørding s.), sammentælling, ad-
dition, se og.
tæltet(?) to. = tintet; jeg kender
kun ordet fra Kr, Ordspr. s. 284.72: [dær
ær aUr så skirsn æn sow, te dær æ
lis9 tæltd æn wåri] (vestj.), trykfejl for
tæAtø, tintø ?
tæm, no. uo. se tomme.
tæmme, uo.
tæm -ar tæmt tæmt (vestj. ; M. Slcsv.)
;
tæm -9r -t tæmt (Vens.),
t<Bm -9 -dt -9t (Elsted); = rgsm.
-tæmmelig, to. se u-.
tæmmer, no. se tømmer.
tæms, no. uo. se timse.
tæn, no. se tinge.
tænd, no. se tand.
1. tænde, uo. tæn -9r -9t (vestj.),
sætte tænder i; tæn æn ryw; se tand.
2. tænde, uo.
tæft -9r tæn tæn (D., Andst, N. Slesv.)
;
tæj -9r tænc tænc (Vens.);
tæjn -9r tæjn tæjn (Støvr.)
;
tæn iæ9n9 tæn tæ9n (Elsted)
;
ten -9r tén ten (Søvind s.);
tæn -9r tæn tæ9n (Valsb.)
;
= rgsm., trs, og int. ; tæn æn l^s (D.,
vestj.); tæn æ il, tæn il i (Andst); tæn
åp 9po pal for å law æn kbp kqf9
(Lild), tænde ilden på pallen for at lave
en kop kaffe ;
„de trow9 hqj å ji se te
å tej e stu bul", Grb. 137.9, det troede
han og giver sig til at tænde et stort
bål ; ili tæj9r åp (Vens.), ilden blusser
op, antændes ; de tæH åp, law vi wår i
æ Icærk (D.), o: ildebranden begyndte,
mens . . . ; tæn et ly9s åp (Fjolde) ; fig.
:
han hår yåt tæé, el. æ flojt tæn, æ lamp
el. æ piv tæn (D., Andst), o: er beruset;
i gam9l broj æ næmt tæ’hc (Vens.), o:
en aldrende person bliver let forelsket;
stap å ten, de fo oU en; man tén å
staj), de fo en knap (Skanderb.), vittighed
om tobaksrygen ;
jfr. Aasen, isl. Icndra,
tandra.
tændegal, to. tæjgal (Vens.), over-
måde vred.
tændelse, no. tæn9ls (Agger), skal
betyde : betændelse i sår ; se ny-.
tænding, no. néj tæjnati (Støvr.),
ny måne ; se ny-.
tændstikke, no. tc^jstek æn hest. -9n
flt. 9r (Vens.), = rgsm. ; varsel af tændt
t-s fald, Kr. Alm.2 III. 92. 57.
-tændt, tf. se ind-,
tænge, uo. [té^ (Læsø), lække med
tang.
tængemand, no. de såkaldte „tænge-
mænd" har at påse, at taget af tang,
hvormed husene på Læsø tækkes, får sin
rette dannelse; ordet synes at måtte være
1« afledet af tang; se Mb. under „indsætter",
Bing 61.
tænke, uo.
tæfik -9r tænt tænt (D., vestj., Andst,
Hvejscl)
;
teyk -9r tent tent (Vejr.);
teiik -9r tiM tint (Mogenstr.)
;
tetik -9r tint tint (N. Sall.);
tet^k -9r tent tent (Lødderup);
tetik -9r tene tene (Vens.);
te^k -9r tent tent (Heil. h.);
fæt^k -9r tænt tænt (Støvr.)
;
te9rik -9r tænt tænt (Mols);
tætik -9 tænt tænt (S. Sams)
;
tærfk -9 tænt tænt (Søvind s.)
;
tf. tænt (Hads h., Tåning, Røgen);
tærik -9 tænt tænt (Elsted s.);
tæylc -9r tæht tænt (Agersk. ; Suudev.,
Bradr., Valsb.);
tærik -9 tænt tænt (Åbenrå);
tæijk -9r tint tint (Ang.):
tei^k -9r terikt terikt (Fjolde). —
1) = rgsm.; „tene a eAc 9 nåk, de wi
tow ku skat pérpn åp, næ wi ga ås
trowU te liqi" , Grb. 20.59, tænkte jeg
det ikke nok, at vi to kunde fjase pen-
gene op, når vi gav os trolig til legen;
a tene ene åpå non i ser; hqj tene som
så: do koni9 nåk ijæ’n, ne do hlyw9
sulc9n; dæ tene wi- jet, å wi hdr énda
40 dUr wat i særi sam9l (Vens.), tim. ; wi
ka tetik wej}r (Agger), vi kan tænke på
det; a tæét o ålt o e^øn ten (^^jen), o:
gik i mine egne tanker; ja, tænt a 9t et
nåk! (vestj.); ja, de tætik9r a wal;
komar han ? —ja, de tæfik9r a nåk (sts)^
o: det gor han sikkert; hwoda’nt ska wi
terik å jé de? (Vens.), o: bære os ad
med at gore; æ tærik9r å kom a Rør9fi
(Agersk.), jeg venter at komme til Rød-
50 ding ; han tærjkdr pus9r åp, lisom æ
smæjs gris (vestj.), finder på pudser;
de tætikar a ham et te’ (Lindk.), det til-
tror jeg ham ikke; han vur i tætihtn å
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
