Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
950 ud ad—ud-eget
/«g uk (Vens.). — 9) tilende; løs æn
bpq ud, hwil ud, sdw ud; også om en
forsvinden, tilintetgorelse, pust æ IjfS ud;
di dør ud; æ træ æ gaujin ud (D.) ; esr
eil vår u (Valsb.), ilden var gået ud;
de ka wor pr9 uk; lycst, tr^9 æ gG9n
uk; hqj wil ene uk mi 9, rnæ sprdqa
;
no skal a séj 9 rænt uk, som a mimr 9
(Vens.); jfr. Aasen ut, isl. ut; htsk aus,
mnt. lit , eng. out ; ude , udre , uderst, i
ytre, *bag-, for-, her-, klap-, kort-.
ud ad, fho. uk æ, uw æ (Vens.),
= rgsm. ; han gek liq ud ad æ væj (D.)
;
ds æ liq uk 9 tcéj. (Vens.), o: ligefrem.
ud af, fho. ud å (D.) ; i forsk. tim.
;
a ka et fié ud å 9t (D.) ; a kaAc f^j
uk g 9 (Vens.), forstå hvorledes det
hænger sammen; a ka et kom ud å 9t
mæ’ ham, forliges med ham; dær kåm
efi9n tei^ ud å 9t, o: det blev ikke tih
noget; „dær uwå krawlt i stu hawmqj*^,
Grb. 108. 15, derudaf.
udannelig, to. udamh (D.); udanh
(Agger); udamh (Agersk., Vens.), klodset,
upasselig til noget, som der ikke kan
sættes skik på; de æ så moj æn sær u-
støk træ (D.); dæj, spd æ så udamla,
o: klodset; de æ så u’damh få mæ
(Vens.), O: det går så fortrædeligt.
udannet, to. udamt (Lindk.); cm u-’i
miin98k, en rå person.
udaset, to. udgs9d (Thy); udas9t
(S. Hald), = rgsm. ; træt.
udbesætning, no. udh9sætn9ii æn
(Malt, D.), O: vogne, plove, kreaturer osv.,
se indbesætning.
udbetale, uo. ub9tdl -tåhr -tal, -tal
el. -tdlt (Vens.), =• rgsm.; pæipn ska
ub9tdl9S te juwni tærmijn.
udbrede, uo. ubre -9r -bréj-bréj,(Vens.), i
= rgsm.; de ær ehc war å ubre de.
udbrudt, tf. ubråt (Tandslet, Als),
udslæt.
udbrugt, tf. om jord, som er udpisket
:
æn awhr et moj. i udbroqt jor (Lindk.).
udbyld, no. se vårbyld.
udbøde, uo. udbød -9r -bøt -bøt
(vestj., D., alm.), skære børen ud af en
so, så den bliver ufrugtbar, så fedes den
lettere, se Kr. Alm. I. 68. 236- «
uddrag , no. i tim. : de ska vis sæ
i æ uddraw (Hmr.), o: i enden; jfr.
4. drage; æ sah (sandheden) ska nåk
stp sæ i æ ud- (vestj.); hun var ræd
for, del vilde gå galt i uddraget, Krist.
VU. 258.
uddrift, no. — 1) udrowt æn best. -9n
(Vens.), udmark, hede, kjær, som alene bru-
ges til græsning og løs drift. — 2) kvægets
uddrift skal ske torsdag mellem 2 knive
i d5r, Sgr. Vil. 45. 148 (Loll., Falster) se
ko II. 240.47 a; sker over økse, rødt klæde,
køer strøes med salt, påklæbes kugler af
I
dyvelsdræk , Bartsch II. 141. 628 a. d. k, n
;
hyrdeskikke 270.1407 flg. 283, jfr. Temme
Altmark 85, Ostpr. 263, Birl. IV. 94,
Meyer Vlk. 138, Baden 135.
uddreven, tf. æ mark ær uddromn
(D.), = rgsm., o: alt hvad ydeævne, den
ejede, er taget.
uddunste, uo. udonst -9r -9 -9
(Vens.), udlufte; å fo sæti9klhn udonst9.
1. ude, bio. uw (Vens.); ud ur (vestj.).
t — 1) udenfor huset, under åben himmel;
han leq9r ud om nat (D.) ; dær yr (glds M
vestslesv.) , derude ; ur i æ lå (Vejr.) ;
^
de ær e’hc gåt å wér uw i ren; cy9n
leq9r uw om næt9n; di kam uw frå, æ
lut uw; hqj ær uw (i byen) hwa da;
hqj æ liqdant båd9 uw å hjæm; hellige _
aftener i julen gik ingen ud og intet fl
måtte ligge ude, Kr. Alm. IV. 101. 11.
"
— 2) borte fra land; di sæjUr lånt ud
»/ æ haw (D.). — 3) ude af sit skjul,
sine omgivelser: hål æ tåti ud å æ moå
(D.). — 4) på færde, i bevægelse; a ær
et så gråw moj ud om 9t (D.), på færde
for at få det, jeg har ikke lyst til det;
hqj ær uw om pæi^ i tærmi’jn9n (Vens.).
— 5) forbi, til ende; ié9n æ pr ær ud;
no ær 9t ud mæ’ ham, æ spel æi’ ud
(D.); no ær a sndt uw o dc^j rhibpq;
né bdnt æ døj, æ faj9skab9 uw; snep
)snap snuw, no æ dc^i histdri uw; hqj
æ rén uw o si sil (Vens.); jfr. Aasen
ute, isl. uti; se: ud.
2. ude, uo. ud -9r -9t (Lindk.). —
1) udvide sig; æ brø ud9r sæj i æ åwn;
jfr. ovre. — 2) „ude sig" (Gind. h.), yttre
sig, J. Saml. VIII. 276.
udearbejde, no. udarb9d (D.); uwd-
arbed (Agger, Mors); urarb9r (vestslesv.),
arbejde udenfor huset, på marken.
I
udedag, no. urdaw flt. (Sall.), den
tid ploven er i gang.
udefra, bio. = rgsm.; han komør
udfra (D.).
ud-eget, to. udtr. om hjul : som har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
