Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
964 ugle—uglegab
lade sig drive bort, Gr. GI. d. M. II. 103,
Sgr. IV. 178; forestillingen, at uglen er
en fugl, der bringer ondt varsel, er
særdeles alm., den findes utvivlsom både
i Norge, se Folkev. XI. 377. 29-31, og
Sverige, se Gasl. 48, Amins. VIL 99, Ny-
land IV. 97, fremdeles Plinius X. 16, Ur-
quell I. 73. 5, Mhoff Vlkm. 8, Strackerj.
II. 102. 392, Rochholz D. GI. I. 155, Harl.
& Wilkins. Lancash. Folkl. 1 39, Hardwick
Traditions 243, Folkl. Rec. 1. 54.180, Folkl.
Journ. II. 24 (Ny Engl.), W^h. Vlk. II. 183
(Sydslav.), Bosquet 219 (Normandie), Ma-
gyar T. LX, Folkl. Journ. I. 355 (Ungarn),
Garnett Women I. 149 (Græker), 11. 290
(Albaneser), Rivista II. 333 (ltal.),V\^achsm.
106 (Grækenl), Arner. Folkl. V. 320 om
vk^hippoor-will-fuglen ; Folkl. Record II. 26
(Madagask.), Folkl. Journ. 1. 248(Yucatan);
— varsler bornefødsel, skriger: „nyfodd!*
Hazel. VI. 29, W^igstr. FS. 386.00, jfr. Tr.
pop. VI. 64; — siger den: ^hu-u-hu!"
betyder det dårligt vejr; ,tivit!* betyder
det godt vejr, Sgr. VII. 64. 38, jfr. Krist.
Dyrefabl. 204.03; den siger: „a fr^ss
mi fædi!", Kr. IX. 81.24; græder, når
den ser til sine fødder, Kr. VI. 259.65;
— u- må hverken fanges eller skydes,
Sgr. VIII. 182.59; ødelægger man dens
rede og æg, dør man inden år, Sgr. V.
38. 21 ; — ugler m. andre rovfugle sky-
des og nagles på porte, over stalddor,
se Storaker Hest 7, Sundbl.^- 174, Hofb.
Ner. 193. 217, Amins. V. 100, Nyland IV.
67,’ P. Vlk. VIII. 80. 25, V^h. Vlk. X. 210
(Thuring.), V^uttke nr. 165, Liebr. Vlk.
342. 4, Mélus. VIII. 18, Tr. pop. XII. 548
(Auvergne), XV. 593.75 (Frk.); — ugle-
tale i ord, den sagde om Herren på
korset: ,ynk ham !*, Kr. Sagn II. 267.82 ;
andre ord, Sgr. I. 91.407 (Fyn), IX. 213.651
(Sælland), jfr. V^ossidlo Thiere I. nr. 1008
jfr. register ^Eule"; Urquell V. 32, Arner.
Folkl. IV. 171; — ugle udgives for barn
i et skæmtesagn, Sgr. I. 215.01; en an-
den skæmtehist., Gr. K. M. nr. 174; siger
til ræven el. høgen, at dens unger er de
konneste, Kr. Dyrefabl. 54, Asbj. I. nr. 11,
Gavall. Wårend I. 318, II. XXVI, Wigstr.
II. 1 68,Wossidlo Thiere 1. nr. 261 m. henv.,
jfr. Ndl. Vlk. VIII. 232 ned. m. henv.; u-
ved fuglenes kongevalg, Gr. K. M. nr. 171;
heks i ugleham, sts nr. 69 ; — uglen er
bleven til af smedens gamle moder som
blev glødet i essen, Kr. VI. 239, jfr. Asbj.
nr. 21, For Idé og Virkelighed 1870 s. 364,
Gr. K. M. nr. 147; efter Knoop Pm. 204,
aben ; se Registr. nr. 119 lækat ; mester
II. 584.23 a, smed III. 402.25b; eller efter
den aJmind. legende, at den er den for-
vandlede gerrige bagerkvinde, der næg-
tede Herren brød, se Wigstrom II. 165,
Z. f. M. III. 400; Ophelia siger : ,lhey say
lothe owl was a baker’s daughter", Shake-
speare, Hamlet IV. 5, jfr. Folkl. XIII. 421,
Hardwick 224. 235, Lang, Myth., Ritual
& Religion I. 146; se endnu Tr. pop. VIII.
414, X. 490, XVI. 637, Garnett, Women
II. 163 en kurdisk historie; Mabinogion
432 en wallisisk, sign Swainson, Birds
s. 126; se vibe; er udruget af stjålne
æg, Amins. V. 100, VII. 102; visen om
uglen ved ørnens gilde, Sgr. VI. 228,
20 Kr. SkN. 77.19, Nyerup, Udv. dske Viser
II. 158.55, Berggreens Dske Folkesange
nr. 206.9; uglevisen nr. 208, Kr. SkV. 83
nr. 14; en flamsk uglevise, Ndl. Volksk.
I. 93, IX. 185, X. 171, Ons Vikl. IV. 129;
et herred i Flensborg amt hedder Ugle
herred; „uglen sad i vænge ...", Krist.
Borner. 108.73, stregeremse, se streg; i
andre remser, se Mhoff 503, P. Vlk. III.
175; alm. om uglen, se Pm. Vlk. V. 44,
30 IX. 175.9. — 2) skældsord, om msker;
det er vel ikke sandt, din ugle! Sgr. V.
106.669 (Bryerup); når tjenestefolk rejste
til Rands, hed det: „skal du nu til Rands
og være ugle?" (Fredericia). — 3) hår-
kost at feje lofter med (alm. i købstæder),
jfr. P. Vlksk. IV. 188; jfr. isl. ugla, huk;
htsk eule; mnt. ule, eng. owl, smstilles
med lat. ulula, navnet på en lille ugle;
se flaggermus, klæd-hvidt, Maren Lunds-
40 gårds, pebermø ; frost-, horn-, katte-, kirke-,
lys-, nat-, skov-, slør-, sne-, snot-, sten-.
2. ugle, uo. — 1) uql sæj ud (Malt),
pynte sig på en afstikkende måde ; hon
wa uqiU uk å hjæmø (Vens.), o: forstødt
fra hjemmet; se ulke. — 2) oql te hinå’n
(S. Hald), hauke på
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
