Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
976 underkarte—underskjel
„vætter" (s. d.), Cav. W. I. 266, jf. II. 75 ;
„onnerersken", Mhoff 310.420%.; ,on-
nerbånkissen", sts 281.83, Z. f. M. II. 142,
Strackerj. I. 397.57; Liebr. Gerv. 118,
Vlksk. 100 (Indien) ; Gr.KM. nr. 39, Mylh.^-
423. 484 ;
jfr. færgemand, nogle II.723.23b
;
smlign Lubbock I. 50. 28, Jacobs Engl.
Fairy T. 241, sagnet om u- har knyttet
sig til gravkamre; når noget er blevet
underliv, no. onsrlyw æn (D.), =
rgsm., til en kvindekjole.
underlæbe, no. dmlép æn -9 (Sø-
vind s.), = rgsm.
underløb, no. ohirlåf de (D.). —
1) = undersælding (D.). — 2) æ ymlåf
(Sundev.), = underløber 2. — 3) ^jøléb é
best. -9 (Vens.), = underløber 1. — 4)
unslåv (Elsted), den liste, som påskrues
borte, kan siges: ,de u-e har nok taget lo plovskæret forneden for at holde det i
det!", jfr. Kr. Sagn 1. 117.50flg.
underkarte, no. onarkår æn (Lindk.),
den underste karte.
underklæder, no. å^jdklhr best.
-klhn (Vens.), ~ rgsm.
underkop, no. ynakåp et -9 (Sunde-
ved) ; bå9kåp et (Søvind s.) ; omrkåp æn
-kap (D.), = rgsm.; se nederkop.
underkue, uo. omrku -9r -9t -ku9t
(D.), ^ rgsm.
underlag, no. on9rlaw æn (D.), =
rgsm. ; afstreget papir til at lægge under
brevpapir, når man skriver.
underlagen, no. o^9rlaq9n æn -9r
(D.), = rgsm.
underland, no. omrlan (Rkb. egn),
deltadannelse ved åers udløb i fjorden;
grunde, der hæver sig og bliver rør- el.
græsvoksede.
underlejre, no. yn9rUjt æn (Fjolde), so
fodremmen i bindingsværkshuse.
underlig, to. ondrh (D., vestj., Ager-
skov); åj9l9 (Lild s.); åj9l9 gldags, nu
mest: und9U (Vens.); bnsh el. bnh (Sø-
vind s.); vun9rl9 (Bradr, ; M. Slesv.); vunh
(Sundev.); vomh (Åbenrå), = rgsm. ; de
æ åj9l9 fat, det er galt fat, ikke til at
finde rede i; de ær æn omrh krahå’t,
han ær et o blyw kloq g (Lindk.); „næj
en bestemt stilling.
underløber, no. on9rlæv9r æn (D.);
bn9løv9 æn (Søvind s.) ; ajløb9r (Stagstrup,
Thy) ; åJ9løb9r el. åJ9rløb9r (Lild s.)
;
åj9rléb9r i best. -i flt. -9r (Vens.). — 1)
bommen på væverstolen, om hvilken det
vævede toj oprulles, se adløber, bom,
knudevol. — 2) en vogn, hvis forhjul
kan drejes ind under den, så den kan
20 vende på stedet, til forskel fra i styw
wuwn (Vens.); un9løv9 (Elsted).
underna.and, no. omrman (D.);
åj9maj i (Vens.). — 1) = rgsm. — 2)
undergrund; de ær i skit åj9maj her
(Vens.).
undermester, no. underlærer ved
en skole; se Kok under mester.
undermundering, no. omrmon-
di’J9r9ri (D.), soldaternes underbeklædning.
undermål, no. omrmpl (D.), = rgsm.
undermåler, no. bmmoh æn -r9
(Søvind s.) ; åj9mol9r i best. -i flt. -9r
(Vens.), = rgsm.
underneden, bio. åj9rnéj9n (Thy);
on9nedn (Åbenrå) , = rgsm. ; se neden-
under.
underoffiser, no. områfisipr æn -ar
(D., vestj.), = rgsm.
underpræst, no. yhapræst æn (Ang.),
si hwbr åjdh de hqj sir uw i ansec9^’ , i<i anåen præst, hvor der er to præster an-
Grb. 8. 22 ; de æ da i und9li damri, sær
ordning, men i enkelte tim. f. eks. a trow9,
do ær åj9l9, o: ej ret klog (Vens.); lege-
remse: „et underligt dyr gik i Vorherres
have", se Sgr. II. 230.29, Kr. Borner.
288. 20. 634. 64, Gr. GI. d. M. III. 186. 11,
jfr. Støylen 119.70,Urquell V. 172; se for-.
Underlig-Hans, no. person i ævent,
se Kr. Vn. 12.2, Ævent. IH. 278.52, jfr.
Gr. KM. nr. 65, Gr. Registr. nr. 32.
underlighed, no. omrhhijad æn
(D., Malt), om hvad der er urimeligt,
påfaldende og sært; de hlyw9r te jæm o-;
han æ fut a o-.
satte ved samme kirke, se hojpræst.
underrensning , no. on9rrænsn9ti
(Løgstør), == undersælding.
underretning, no. åj9rætn9ii æn -9r
(Vens.), = rgsm.; „fat9 bror tak9 få gu
åj9retn9ri" f Grb. 90. 22.
underrette^ uo. onaræt (Silkeborg)
;
on9ræt (D., vestj.), = rgsm.
undersat, to. omsat (Andst); on9r-
£9scp^(Lindk.); også nok on9rsætS9(t) (Audsl),
undersætsig; æn lih o- kål; , præjsten vv^a
en bette law^ onnesat butti"^ Jyd. I. 2.2.
underskjel, no. omrs^æl <bw (Agersk.);
unarskæl æn (Bradr.), forskel; se kår.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
