Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
valseværk—vamske 997
rgsm. ; di gamøl fotdl, te di had démd
néj rnæ d fo di tvalstrijn i fæd9rn, fo
di had aldriq sit wals dånst, far jén
gåfi æn fdrnom man å hans mada’m
ni9r we Torop stråh wa komsn eA i
ddnståwdti å had gin dæm te å dans
(Lild s.).
valseværk, no. walswærk é (Vens.),
= rgsm.; se pladder-i-.
valsk bonne, no. J. T. 263. 350,
vicia faba L. (Ang., Tønder); navnet er
nok alm., jfr. hestebonne.
valt, no. volt (Ang.), magt ;
jfr. mnt.
walt el. wolt, Sch. Liibb. ; se gevalt.
valte, UG. — 1) i udtr. : skak o valt
wæ 9t, som æn ka hæst (D.), jfr. htsk
schalten und walten ; se 2. vante. — 2) go
o walt el. wålt (vestj.), gå med rokkende,
vaklende gang.
-valter, no. jfr. htsk v^^alter af wal-
:
ten, styre, råde, smstilles med lat. valere;
se for-.
valtre, uo. nf. nt. wålc9r ft. tf. wålcø
(Vens.), vælte (sig), tumle (sig) omkring
på ryggen, om hest el. hund ; éq9 leqar
å wdlc9 sæ; jfr. Aasen valtra, mnt. wel-
tern, woltern, waltern, Sch. Liibb.; se
vælte.
vamle, uo.
icam9l -mhr toam9l (D.);
wam9l -ml9 tcamht (Søvind s.)
;
vam9l -mhr vam9l (Andst, Agerskov),
volde væmmelse ; de vamht fdmæ (Andst)
;
æ vamhr (Agersk.), er nær ved at kaste
op; jfr. Aasen vimla, vemjast; våmelig,
Rietz 830 med henvisning til glsvensk
vami, no., vamul, to,
vamme, no. do^j gor uw d y, i
tpatn9}’ (Vens.), om en å f. eks. i bugter;
jfr. vom.
vammel, to. watMl flt. warml (D.,
vestj., Søvind s.); itk. wam9lt (Vens.);
vam9l (Andst, Agersk.), = rgsm.; de æ
sd U)am9lt (Vens.), o : det volder kvalme
;
blyio wam9l d9t el. ve 9t (D.) ; æ ær varml,
jeg har kvalme; æn vantil kal (Ager-
skov), en væmmelig karl: se 1, del, slem;
vamle.
vammelkrappende, to. wam9lkrap9h
(Lem), kræsen, vammel.
vammelkravet, to. = vammelkråset;
,a bløu jo no vammelkrahvet å tøt a
sku u i loften å fresknes", Yuelb. s. 64.
vammelkroppet , to. warralkrdpd
(Vens.), = vammelkråset; også: som vol-
der brækning; den, der kan spise ræve-
steg er ikke v-, o: ikke kræsen el. til-
bojelig til at kaste op.
vammelkråset, to. waimlkrds9{D.)\
vatn9lkrqs9 (Agerskov), som er nær ved
at kaste op; „så blow a så vammel-
kråset, te a blow så hærlig te å sønng",
Kr. Borner. 444 i en vrovleremse.
vampe, uo. vralte, = vamse, uo.
vampe, no. wamp (vestj.), uderkjole,
mellemting af frakke og kjole (vestj.)
;
kort kjole med en rad knapper, modsat
„ sidkjole ", som når til anklerne; kort
ulden mandstroje el. kofte (Hmr. h.).
vampel, no. wdmp9l æn (Mors sj.),
et tykt kvindfolk.
vamper, no. wamp9r æn (vestj.),
= vamsi.
1. vams, to. wams (Lild s.), vam-
mel ; fig. : han æ héhs ejt w-, o : ikke
forknyt.
2. vams, no. wams i best. -i (Vens.)
;
wam9s æn (Øland) ; vam9s et -9r (Fjolde),
jakkelignende klædningsstykke (Vens.); vid
trqje (Øland) ; overtrqje til kvinder (Fjolde)
;
Mb. anfører „vampes" (Sønderj.), jfr. htsk
wams, mnt. wambos el. wammis, Sch.
Liibb., en del af rustningen, glfr. wam-
bais, mit. vambåsium, af mht. wambe,
bug; se vampe.
1. vamse, uo. vams sæ efi (Agersk.),
indpakke sig; vams et ban e^ i klæ9r,
envams9t, indhyllet i klæder, se vams.
2. vamse, uo. sd tyk te han ka et
wams aste’ (vestj.), så han kan ikke
vralte afsted.
3. vamse, uo.
wams -9r -t -t (Lild s. ; Agger, Thy,
Mors, Vens.);
tf. wamst (Vejr., Sall.);
volde kvalme ; de warns9t fumr mæ
(Mors) ; de wams9r mæ (Vejr.) ; de wam-
89r fdmæ, a ska te d spij (Lild s.) ; se
vamle.
vamset, to. et v- tæppe (Ribe), tykt
og tæt tæppe.
vamsi, no. tcamsi æn (vestj.); wams
æn (D.), fedt, tykt dyr; sj. om msker;
æn fiJ9d wamsi.
vamsk, to. wamsk (Vens.), = vam-
mel, vams.
vamske, uo. wamsk -9r -9 -9 (Vens.),
= vamse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
