Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1008 Tanhjap—vanskabt
vanhjap, no. icånhjap (D.); vanhjap koen gjorde et
(Andst), uheld ; a kdm få w- te o sæj »t køer bisser ind
(vestj.); også kan siges: a kåm te van- mands lod.
hjapan mæ »t (Andst), o : til vandhjap- vanne, no.
pende ; se 1. hjap. van et (Bradr.),
vank, no. fejl el. lyde (Sønderj. eft.
Outzen), Mb.; se svensk vank, fejl; ska-.
van-kant, no. vankant æn (Angel),
sled på brædder og planker, hvor noget
mangler i kanten, der er ej fuld kant ; lo
jfr. Aasen, sv. vankant; plt. waankante,
Schulze IV. 327.
vanke, uo.
warik -9r -9t, el. wamk -9r -dl (D.
;
veslslesv.)
;
warik -er -øt (Søvind, Elst.);
wåtik -9r -9 -9 (Vens.). —
1) gå hvileløs omkring; han gek o wari-
k9t o vint at9r ham (D.); ligeså: go o
uvane løb, siges, når
gennem sæd på anden
van æn -9r (N. Slesv.)
;
ormbyld på hornkvæg;
jfr. nordfris. wohn, waan, se Oulz. fris.
Gloss. s. 407, Mb. under van; holl. wen,
vorte ; hos Sch. Lubb. anføres : vy^ene (?)
geschw^ulst(?).
vannik, no. wamk æn -9r (Agger),
kejtet person.
vannike, uo. se vanke.
vanning-ved (?) no. noget, der træ-
der isledet for noget andel, som kan
tabes el. mistes; „skat do eéc ha i feti9-
reri ? — do hd jqj ? — ja, mæn do ka
hd i te i wbnsriwe’" , kan kræmmeren
sige, o : til at erstatte den du har, om
den skulde mistes; også kan høres: i
I
I
wamk; a gek o wamkøt el. waykdt o æ^owdrwe’, en vare-ved; ordet er sjældent.
gol æ hij9l9 nat (D.); wafik omkre’fi
(Lindk.); ,hin (hendes) tanker di wanked
i den samme stuhn hisop å hæhnier",
Blich. Bindst. — 2) tilbydes, være til at
få; dæ vH warik ndw9 dram (Søvind),
der vil være nogle dramme at få; „baq-
kt9 wårik9 de mjæst to skæhri" , Grb. 68..52,
bagefter vankede der for det meste et
par skilling; „skamflékør, di ku dk wå^k
nåk å** , Grb. 89.8; jfr. Aasen, vanka, so
mnt. wranken.
Hag. , se vonke-
isl. vakka, drive; htsk,
vankeholm , no.
holm.
vankelsindet , lo. wayk9lsin9 (D.);
varik9lsin9 (Bradr,), vægelsindet, jfr. kvan-
kelsindet.
vankelvorn, lo. wa^k9lwon (D.),
vægelsindet.
vankende, no. it gåt varik9h (Ager-
skov), godt gangføre.
vankesere, uo. di wdiis9r omkre^
(Røgen), = vanker omkring.
vanlydig, lo. Mb. ulydig (Mors, glds).
vanlykke, no. wånløk æn (D., veslj.)
;
vånløk æn (Bradr., Agersk.), ulykke; ne
wånløk9n æ teste’, ka réc9ri lis9 sndt få
kal som kow9n el. ka mæ bræk sej feri9r
i sin réw (Vens.); jfr. Sgr. I. 220.81.
vanlykkelig, to. vanløkdh (Fjolde),
uheldig.
vanlykkes, uo. wånløk9s (vestj), mis-
lykkes; også Ang.
vanløs, to. måske kun i el enkelt
udtryk: æ, ku gor æn wånløs låv (Malt),
hører til de gamles tale, men man ved-
kender sig del fra Skjæve, Helium, As-
dal, Tårs (Vens.).
vannytte, no. unytte; også to.
(Mors), Mb.
vannyttig, lo. won- el. wånøt9 el.
wdn9t9 (Vens.), lad, doven; å, som do æ
wånøt9 ! skal udtales: wån9t9 (Mds), w9-
nåt9n (Han h.); se vanartet.
vanråd, no. vanrai et (Agerskov),
slet råd ;
prow 9t, de ær em v-
!
vanråde, to. wånrå (D.) ; vånråt
(veslslesv.), tvivlende, uklar i en afgorelse
;
a æ hipl w- mæ mæ sjæl, a ved et, hwa
a ska gyJ9r (D.).
vansige, uo. i udtr. : de blow et
wbnså (Lild s,), o: sagt således at det
ikke blev hørt el. glemt; meningen er:
det blev tit gentaget og omtalt; de bléw
ioe^c wånsg (Vens.), o: sagt forgæves.
1. vansk, lo. vansk (Agersk. ; Valsb.,
Bradr.); våhsk (veslslesv.), begærlig efter,
især om fødevarer; di æ vansk får æfl9r
(Bradr.); law æ basht (var frugtsomme-
lig), blow æ så vansk, virbr æ såø et
ko9nt maki, te æ svim gek mæ 09 (Valsb.)
;
se 2. van.
2. vansk, no. wansk æn (Agger),
vanskelighed; de æ dær eåc no wånsk
60 el. wånsk we (Vens.).
I
vanskabning, no. wånskavn9ri æn -9r
(D., vestj.); wånskåbn9ti (Agger), = rgsm.
vanskabt, to. wånskavt (D.) ; wån-
skabt (Agger), wdnskaft (Elst.), = rgsm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
