Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
varulv 1015
111.105.26, Kr. Sagn II. 227 flg., 241.46,
jl’r. Wigstr. I. 103. 230; det samme kan
nås ved at krybe gennem en øgpude,
Krist. Sagn II. 236.28; gennem en træ-
stamme, Urquell VI. 18; ved bælte af
ulveskind, Mhoff 230, Soldan I. 306, Gr.
Myth.2- 1048, Ons Vlksl. IV. 150; barn
bliver v-, om kat, der har løbet under
ligkiste, springer under barns seng, Wigstr.
Folkvisor nr. 63m. anm.; nævnes „man-
ulP, Gav. W\ II. XLII; ,marulv% Wig-
strom FS. 261.72. 77. 78; i Sverig og Norge
spiller jævnlig .mandbjornen" varulvens
rolle, se Faye s. 78, Sande I. 30 flg.,
II. 181 flg., Hagemann s. 69, Nicolaiss.
Nordl. II. 59, Qvigsl. 31, Lidmål 77.79,
Rafn, N. Fort. S. I. 96, Rolf Krakes S.
kap. 50, sign Bartsch I. 131.53; — fore-
FS. 387.02; ved rem af hængt mands lo stillingen om mskers skiften ham som
hud, P. Vlk. I. 35.23, Hardw. 231, Meyer
Abergl. 270, jfr. Strackerj. I. 390 flg.;
påkalder kvinde i barnsnød djævelen,
bliver datteren mare, son v-, JK. 415.85,
jfr. Ons Vlksl. VIL 190 flg.; — kendes
på sammengroede ojenbryn, se Krist. IV.
379.364, Sagn II. 230.7-9. 16, Sgr. IV. 10.9,
VII. 26. 14, J. K. s. 350. 21, jfr. Wigstr. I.
106, Folkseder s. 79; el. på en tot hår
ulv el. andet rovdyr er særdeles udbredt,
se Kr. Anh. 74.6, Amins. VL 115, Gasl.
53, Raåf I. 96, Afzel. II. 1 92, Gavall.
Sagor 312, Wigstr. FS. 262 flg., Kleiven
66 flg., Rafn N. Fort. I. 122, Volsunga S.
kap. 8, Haukenæs I. 162, Urquell I. 16.2,
Kuhn N. S. 232. 258. 271, W. S. II. 25. 69
med henv., M. S. s. 259. 243, Strackerjan
I. 390 flg., Busch Volksgl. s. 216, Mhofif
mellem skuldrene, se J. K. s. 350. 22, 20 s. 230. 317 flg., Grimm S. 1. 258.214-16,
Sgr. L 12.10, Thiele Overtro nr. 753;
har ingen skygge, Wigstr, II. 346; løber
på tre ben, Kr. Sagn II. 229. 2. 3, J. K.
265. 18. 423 10, jfr. Bruzel, 88, se tre-
benet; ofte i hundeham, Kr. Anholt s, 73,
jfr, Wigstr, I. 233, II. 316, Gr.Myth.^- 1050;
— løses ved blodet af ufødt foster, Thiele
Overtro nr. 753 flg. ; forfølger derfor frugt-
sommelige kvinder, Kr. III, 77, 104, Sagn
Myth,2- 634. 1048. 1105, Pomm. Volksk.
L 35, Wolf N. S. 337.242-43, 599.501-3,
Ndl. Volksk. I. 173. I6. 285 ned., Z. f. M.
III. 170.6 (flamsk), IV. 156.7. 193, 224,
263, Urquell 11. 104 (slavisk), Mélus, III.
472, IV, 487, Møller, Fr, S, s, 51, Liebr.
Gervas, 51, 161, Plinius VIII, 34, Petron.
Trimalchio 61 (Reclam), Ovid, Metamorph.
I. 238, Virgil Ecl. VIII. 97, Herod. IV. 105,
IL 232, J. K. 264.15, Sgr. III. 9.7, Skytts h. so hos Rawlinsom Herodotus (1875) III. er
159, Wigstr. FS 264.82-84; hvortil der
så alm. knyttes fortæll. om at kvinden,
hustruen værger sig med sit forklæde,
som ulven sønderriver; da han atter
bhver mske, har han tråde imellem sine
tænder, på hvilke han kendes og nævnes,
og derved løses, jfr. Thiele 11. 280, Kr.
Sagn II. 230,7, Wigstr. I, 105, II. 244.
315, 317, Gavall, Wårend I. 348, ,l6pa
varg", II. 22, Øverland s. 28, Sundbl.2-4oL 62; tim.
henvist til Welcker, Kleine Schriften III.
157 flg., Folkl. L 164. 169, Lang, Myth.,
Ritual, Rel. I. 119. 273, Glouston Fict.
1. 448 med henvisn, til August. De civit.
Dei, XVIII. 17. 18 ; Dunlop Liebr. 428 b.
med henv., Warncke, Lays de Marie de
France LXXIV. m. henv. ; Hertz Werwolf
;
Wh.Vlk. 111.393 (fris.); Roll. FauneL 153,
Amer. Folkl. I. 22, V. 180, Andree, Parali.
219, Haukenæs II. 58, P. Vlk. IIL 10,
Knoop Pm. 77, Ons Vlksl. II. 101, IV.
151.47.48, 221, Urquell VL 17. 19, Pitré
Arch. III. 220; løses, når han nævnes,
se Nyrop, Navnets M. 181, Friis VN. 76,
Grb. 142.25, Wigstr. FS. 263.76, jfr.
Wuttke nr. 407, se navn; eller bæltet
brændes, Ons Vikl. IV. 151.46; eller han
såres til blod, Haukenæs 1. 163, Mhofi"
ud af sit gode skind’
forklares fra denne forestilling, Tylor, Anf.
I. 85. 304, Mélus. III. 122 (Malayer), IV.
485 (Abyssinien), Kitschigami I. 140 (In-
dian.), Hardwick Traditions s, 228 flg.
mange henvisn. , ligeså hos Bastian, Der
Mensch in der Geschichte II. 32, Tråd.
Popul. I. 15. 24, Brit. Encyclopædia und.
Lycanthropie ; se *forklæde ;
jfr. Aasen
varulv isl. vargiilfr, eng. werewolf, htsk
232 øv., Folkl. I. 170 (Bretagne); — iwwår- eller werwolf, fr. loup-garou, glfr.
visen bliver den onde kvinde en v-, Kr. warou; første del af sammensætningen
SkV. s. 28. 10; vise om v-, DgF. II. er ght. wer, goth. vair, lat. vir, se
nr. 54. 55, Kr. II. nr. 71 s. 237, Sgr. verden; jfr. et skuespil: Woldemar, Var-
III. 33. 60, V. 193. 769, jfr. Afzel. Sveuska ,
ulven 1894.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
