Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1024 vej—vejbænk
hæUr go æn mil a si væj en sed æn
mondt i blød (vestj.); »« frøc9 tu, de
hon é go dé gal wæj", Grb. 157.53, o:
gået til helvede; 9 kléj, de wa sot dæ
jæn vej, å hmt dæ nan (Vens.) ; tvær i
æn un wæj mæ ad (Mors), o : være ilde
faren; dæii liq væj æ dæn næst, mæn et
ålti dæn bæst (vestj.); de æ liq, uk 9 wkj,
O: ligefrem; ka do slæb å tcéj mé 9?
wæk å whj me 9! hwa wej skal a go,
øst9r æUr wæjst9r? (Vens.), o: retning;
han ær il dæfi væj æn vint9r ham (Ang.),
han slår ikke ind på den retning, man
venter; de ær vi9s væj (Valsb.), det er
den rette vej til at opnå noget; ne mæ
go dæ jæn wkj ej é stk å dæ nan uk,
så td mæ djér honsløk (Vens.) ,
jfr. Kr.
Alm.*- I. 111.62. — 5) livstilling, kom
i véj (Søvind s.). — 6) i forsk, tim.:
hqj tu såda’nt åpå wkj e el. øw9r 9
(Vens.); tæj o væj (vestslesv.), skabe sig
med råben og skrigen; „det tog for-
skrækkelig i vej", Kr. V. 15, o: der lød
stærk susen og brusen; de hå guw9 wæj,
vi los9r æ dgr (Agger); de ska ha guu>9
væj (D.) ;
„de ha gu wæj å go e, få jen-
tari ro hæt di wal sac åpå" , Grb. 86.14,
det havde gode veje at gå på, og et el.
andet råd hittede de sagtens på, d: det
kan vente, der findes nok udvej; vær o
guw9 væj el. blot: o væj (vestj.), o: være
frugtsommelig; a komar eri9n væj mæ 9t
(D.), o: ingen vegne; „hqj ga se i wæj
mk réjst9n å grb9n" , Grb. 127.21, o: ifærd
med; do æ tih å wej mæ å få det kun ej
= rgsm. ; haj kom9r en wej ic 9; a kafic
kom no wej ic 9, o: arbejdet får ingen
fremgang; a ska U dæ å dé^s dæ récti
whj om. O: gore din skyldighed; de æ
liq gåt i dc^i wéj (Vens.), o : med hensyn
dertil; sæt væj får æ pæij, sæt 9m væj
får (D. , alm.), sætte overstyr; folkene
meldte det til H. for at få ham sat veje
for, Kr. III. 200, V. 141, o: for^ at få
ham jaget bort; kom i wéj mæ skit falk
(Vens.), komme i kast med; han hår
gor 9t ud9n æ væj (D.), om hvad der
sker uden for den sædvanlige regel, el.
det sædvanlige arbejde; fp, gyj9r æn bån
ud9n æ væj (D., vestslesv.), om et barn,
avlet udenfor ægteskab; hqj hd fætn bdn
mæ hans kun, man så hor hej jet un
wéj, også: un we (Vens.); så ka vi fo
tvår mælmad o såd9n hæn ad æ væj, o
så ka vi siJ9 (Andst), o: og så videre,
hvad dertil hører; no ska wi te å i wéj
mh (Vens.), o: til at tage fat, begynde
på det; han ær it dæn væj, en tærik9r
(Ang.), o : han er lumsk ;
jfr. Aasen veg,
isl. vegr hak., se 2. vase 3; adel-, [blå-],
drive-, fjerding-, for-, *forte-, gang-, halv-,
hede-, hen-, hjem-, hoved-, hul-, hus-,^
hær-, kirke-, kjæreste-, kjøre-, konge-^i
kors-, krog-, kryds-, lande-, leve-, mark-,’
mellem-, midt-, mog-, mælke-, nærings-,
okse-, om-, præste-, side-, skole-, skudt-,
slæde-, smut-, snurre-, smæk-, sogne-,
spring-, søle-, ud-, vase-, vejr-, Viborg-.
vejanlæg, no. væjanleq æn (D.), =
rgsm.
vejarbejde, no. vag/ar&^d (D., vestj.);
wéjarbec é best. -9 (Vens.), = rgsm.
vejbane, no. væjbån (D.), den del
af vejens bredde, hvor vognene kører.
vejblad, no. wæjblå æn 9r (Thy);
væjblå [et] (Fjolde) ; måske væjrblå (Lem),
fællesnavn til forskellige plantago arter;
J. T. 173. 326 (Sal!., Varde, Silkeborg);
hwhslek o væjblåsr æ leqsom (vestj.), o:
er der lægedom i; den ene side trækker,
den anden læger, Kr. Sagn IV. 612; døds-
varsel af dem, Folkev. XI. 380. 67; weg-
bléder, Bartsch II. 196.931; hvorfor den
på htsk hedder „ wegewarte " se Gr. Myth.^-
787, Veckenst. Vlk. 111. 222; alm. om den
se Denh. Tr. II. 367; se 2. vejbred; vand-.
1. vejbred, to. wæjbre (Vens., Lild s.),
så bred, som vognsporet; ehc w-, få w-,
når vognens spor er smallere el. bredere
end hjulsporet på vejen, jfr. bred-, smal-
sporet.
2. vejbred, no. wéjbré (Vens.), = vej-
blad (Vens.; Ålb., Sundev.), se J. T. 173;
deraf wéjbréfrø (Vens.), dens frøbærende
stængler, der indsamles til kanariefugle;
jfr. eng. waybrede, htsk weg- el. wege-
breit; se vej bl ad.
vejbredolie, no. lægemiddel, udle-
veres ol. absinthii infus. ; v-rod, rhizoma
asari ; v-saft, syrop. fruct. papav. ; v-the,
folia plantaginis ; v-vand , aqua mehssæ
(Peters.).
vejbro, no. se vindebro.
vejbryder, no. i enbyremse: ,Skjær-
bæk vejbrydere ", Sgr. II. 70.376 (Tavlov s.,
Elbo h.).
vejbænk, no. J. T. 173; også vej-
bænkblad, -frø (Ang.), = vejblad.
I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
