Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
velkomst—velsignelse 1033
ind i en gildestue : toalkomdn ål o htcærjæn \
i æ ståtc ! glds (D.); når den fremmede ’
bydes v-, kan han spøgende svare: de \
gir gåt hrænvin! med et ordspil: toal, I
O: megen, komøn, carum carvi; man si-
ger: walkomsn hjæm! el. man nævner
stedet, hvorfra vedkommende kommer:
walkonidn frå cérk, å by, frå Hjérøtj,
jests frå; i det sidste ligger da opfordring
til at gore rede for, hvorfra man kommer; lo
når man møder en: w- så’ tpit! hjemme
siger man til den fremmede: te- hér!
el. te wdt! ved kirken: w- te cérk! på
markedet: w- te marki! el. med under-
forståelse af stedet: tv- te’ ! jfr. Friis VN.
117b; kommer man fra marked : w- frå
marki å markdsgaw! (Vens.); er der en \
fremmed tilstede, når man træder ind, I
siges til husets folk: godaw! til den !
fremmede: walkomdn! (D.), jfr. Fb. Bon- 20
deliv 338; en Molbo, der kommer ind,
siger: „godaw å walkommen å tak få
de siist!" om han aldrig har set vedk.,
Kr. Alm. VI. 209. 74; vcelko-mm, de æ
dæn bæst reet (Brandr.); jfr. Aasen vel-
komen; htsk willkommen, o: „nachWille
und Wunsch gekommen".
velkomst, no. walkomst æn (D.,
vestj.), noget der ydes for at byde vel- i
kommen; en mand, der flytter ind i et so
nyt nabolag, skal give en velkomst ud,
o: give 5 kander brændevin og ^/s td.
øl til byen (Valsb.), se Fb. Fr. H. s. 55
;
„da så wa gon en fæm-e-sæjs daww, å
di onng falk wa komen te row, så skuld
dæ ju wæ walkomst", Jyll. I. 375, Krist.
Alm. IV. 67. 74, efter bryllup, gilde i de
unges hjem; pokal i skipperlaget, BGt
58. 72; se igang.
velkomstbojle, no. = velkomst; „le^o
æ wallkomstbåjel, da war ed ju di næjjst
slæjtned, mæn hældes mjæst å æ grajjle-
fålk dæærhænn, hwar di onng falk sku
bow", Jyll. I. 376.
velle, no. væl æn (D.), akse i en
mølle, se opstander- ;
jfr. htsk welle, det
samme; eng. wheel, hjul.
vellen, to. se villig.
vellevned, no. wallowndd æn (Mors);
æn guw9 w-, et godt traktemente.
velmagt, no. walmajt (Søvind, vestj.);
uxdrnac (Vens.), = rgsm. ; i udtr. : ve wal-
mawt, i hans walmawtsdaw (D.); de wa
mdn a war i min walmac (Vens.).
velnok, se hedde I. 575.36 b.
velparret, no. „stå walparred", Kr.
Borneremse 249.45, = »stå enke", se
enke 3.
velsigne, uo. wal- el. wælse’tin -9r -t
-setint (Vens.), = rgsm. ; til en som nyser,
siger man: gu wælseyn dæ! el. gu wæl-
siqn dæ! (Vens.); guj vælskqn dæ! (Sø-
vind s.); „gu walsægn dæ, Benet, no
ær a løkkele
!
" And. Bars. ; udtr. skal
stamme fra pestens (s. d.) tid, at nyse
(s.d.) var dødens forbud, Kr. VIII. 333.571,
jfr. Kr. IX. 97.34, Ons Vlksl. V. 3 flg.; her-
remanden, som Jakob flere gange havde
velsignet med et lispund laks, Kr. VIII. 114,
o: foræret og derved glædet; „v- kræet",
slå kors over kreaturerne, Kr. Alm.^ I.
177.12; hon wælseynt ham (Vens.), iron.
skældte ham ud ;
jfr. kjærnemælk.
velsignelse, no. walse’^nsls æn best.
-9n flt. -9r (Vens.), = rgsm.; æn gus
vælsiqndls (D.), stor overflod af; „dé wa
tamt hdt9 får dlc untaq9n få bén, få di
ha hqj wælsiqn9ls å nåk å" , Grb. 89. 3,
O: af dem havde han overflod og flere
til; „så lyust han walsignelsen ouenåpo",
And. Begr. ; fig.: æn ku et fo si skiJ9 i
æ fad få jæn9 wælseqn9ls9r (Mors), o:
bom, se barn I. 50.28 b; da præsten siger:
bom er guds velsignelse, svarer manden:
^g møn, walsetin9ls9n æ bléw9n så stur,
de a’ ka slæt eric kom te bowr9’’ (Vens.);
hqj wel nåk bij å ha walserin9ls9n mæ’
sæ (Vens.), siges om den, der tøver
længere, end man har beregnet; „æ præst
i Skrystrop hans vælsiqnøls" lyder: „her-
ren være med de Skrystrupper og med
den ene mand i Uldallund, der gav mig
tag til min lade
!
" (Branderup) ; når folk
har været til alters, hilses de: walkom9n
frå cérk å te løk å walsetin9ls! svar:
tak! (Vens.); under v-n i kirken rejser
alle sig undtagen de sørgende (s. d.);
vætter i mskeskikkelse el. msker i vætte-
vold kan ej tåle kirkens v-, se DgF. II.
50, III. 819 a (Agnete); Afzel. Sagoh. II.
173 (nøkkepige); Arnås. I. 74. 104, Sande
I. 9, Gering II. 187. 189. 191, alf og
huldre, jfr. P. Vlk. IV. 125.50, Bosq. 452;
djævel synker, Arnås. II. 6, jfr. Soldan I.
184; sign Jahn Zaub. 9, Veckenst. Vlk.
III. 262 (heks), Hartl. Science 342; v- for-
drejes til forbandelse af gengangers s6n,
Arnås. I. 288, jfr. 585; trold har magt at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
