Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vennike—venten 1037
som fattigfolk brugte ,
jfr. formet ; ven-
neken var en vest med flere lag i ryg-
gen, Krist. Anholt s. 62. 132. — 2) en
karl, som magter lidet; æn kål, dær et
mawt9r nåw»i, kåhr vi ænvenøk (Lindk.);
de ær æn het9 v- ham, æn sær v- (vestj.);
i wemk (Vens.), se vrennik. — 3) — vid-
dike (Thy), hlle garnnogle; dær ær et
mam vensksr i 9t (vestj.), o : ikke megen
forslag deri. — 4) væmksr flt. (Hadersl.),
klokkelyng, erica tetralix L. ; tvivlsomt,
om disse ord hører sammen.
vennike, no, a ska ha sjæt i mi
venskør (Holmsl. kl.), gemmer, se 1 . ben-
neke.
venninger, no. flt. se vending 6.
venser, no se vindser.
venskab, no. wænskab é best. -9
(Vens.); vænskav æn (D.); venskop æn
(Ang.), = rgsm ; æn husmu9s møt æn
markmu9s å gyr vænskaf mæ 9n, Gr.
GI. d. M. 111. 221 (Ang.); hdl wænskab
mæ non (Vens.).
venster, no. æ venst9 best. (Sundev.),
på voksne kør det samme som løben hos
kalve, jfr. Aasen vinster, nyisl. vinstur.
venstre, to. venst9r (D., Agerskov,
Bradr., Ang.), = rgsm.; dæj wenst9r hd^j
(Vens.); æ venst9r han (Agersk.); å vænst9
hoh (Søvind), på venstre hånd; åpå dæ
wenst9 sij (Vens.); æ vensi9r si (Ang.);
å æ venst9r ha9n (sts); Vænstr9 (Søvind,
alm.), er det politiske parti; Wenstr9
(Vens.), deraf ivenstr9maj, (sts); løse v-
hosebånd (s. d.) til trolddom, J. Saml.
IV. 129.50; tre blodsdråber af v- hånd
i æble, elskovstrolddom, JK. 74. 87 ;
jfr.
V- øre, finger til trolddom, Amins. VIII.
100 flg. ; V- strompe vrangt på mod
trolddom, Kr. IV. 211, jfr. Amins. VIII.
126; V- fods strompe om hals mod hals-
pine (alm.), jfr. Modin 8, Amins. IV. 89,
Folkev. XI. 465.83: græstørv opskåret
under venstre fod til trolddom. Gav. W.
I. 410; med v- hånd lægges rugeæg
under hone, Wigstr. II. 272; med v-
hånd kvist af flyveron skæres. Gav. W^.
I. 314. 422; økse kastes, Runa IV. 32;
slagtedyr gribes, Amins. V. 103; djævel
må ej gå om ved en persons v- side,
thi dér er hjærtet, J. Saml.^- I. 51; man
skal træde op ad trappe med v- fod,
Mélus. IX. 83; sætter man v- fod først
ud af sengen, bliver dagen dårlig, Krist.
Alm.2- III. 131. 17, Wigstrom Folks. 90,
Wuttke nr. 463, Tylor Anfånge I. 85,
Strackerj. II. 18, P. Vlk. VI. 158.7, Ons
Vlksl. VIII. 76. 5, Nichols. 44, GSH. 230,
jfr. Krauss Hexens. 39 b. , Wh. Vlk. IV.
152; man bor altid først trække hojre
(s. d.) strompe, ærme, træsko, stovle på,
se Sgr. VIII. 143.24, Krist. VI. 256.38,
Sagn VII. 209.22, J. Saml. 2- Hl. 145;
10 sign: altid drages først strompe på v-
fod, ligeså andre klædningsstykker, fordi
Herren altid klædte sig på fra hojre side;
præst, som forser sig herimod, kan ej
mane (Rååf Saml.); klæder man sig af,
må V- arm først trækkes af ærmet, Thiele
Overtro nr. 212; varsel af v- eller hojre
fod på Svantevits hest, Miill. Saxo 827.7,
Gr.Myth.2- 628; alm. om v-, se Wuttke
:
regist., Liebr. Vlk. 339. 209, Wh. Vlk. XI.
20 343 ;
jfr. Aasen, vinstre, isl. vinstri ; se
hojre, 1. kav, 2. kej.
venstreliåndet , to. venst9rhån9
(vestj.) ; venst9rhgn9 (Agersk.), kejthåndet,
som under arbejde sætter venstre hånd
foran hojre, når der tages på skovl,
spade o. lign., se kavhåndet.
1. vente, no. hqj ær i wenc (Vens.),
o ; man kan vente ham ; wi hor ene no
gåt i wenc (sts), = rgsm., se vissing.
30 2. vente, uo.
vint -9r vint vint (D., vestj.);
mnt -9r -9d -9d (Mors);
wint -9r tvint wint9d (Heil. h.);
wenc -9r -9 -9 (Vens.);
vint -9, viM9t el. vint, vint9t el. vint
(Søvind)
;
vint -9 vint vint (Elsted s.);
= rgsm,; wenc æt9r j^i, åpå j^j (yens.);
næ æn ka vint, så ka 9n hlyw kori i
*o Sweriq, el. ka 9n fg Skamhdrø (Tåning),
el. hlyw kæjs9r i Rom, el. fo alværdøn
i æj (D.), kan siges som opfordring til
tålmodighed; de ær å vint æt9r mæn et
å swålt æt9r; vi vint ætør 9t mæ dæn
jæn han (vestslesv.) , der kan tilfojes:
dæn amn bruqsr vi, så gåt vi ka (vestj.),
j
o: ikke så overdreven længselsfuldt eller
[
længe; / må et vint mæ, in9n I sijør
I
mæ! (D.); vint S9 (Søvind s.), om en
50 frugtsommelig kvinde : vente sin nedkomst
;
„hvem skal vente?" — ,den, der kom-
mer først", Krist. Alm.*- V. 156.35; se
våndes.
venten, no. ,jeg har gået og ventet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
