Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
verden 1039
o lowdr gæjstlig (Ribe) ; do ska et ta dæ
værddn så nær do må hæUr lotc een
datp læriar, Sgr. V. 30. 167, siges spot-
tende til den gerrige; værddn hår mæ
fdla’t, o host, o skid o flådbom træskd
hå tcepn mæ fa^ (vestj.), siger den gamle;
wcerd9n ær uliqdld skywt, som ska ha
tow kwomr å som gor ugywt (Mors); i
værøn gær 9t unøh tel å vær uliqalø
skywt, som får jæn, å som får tåw, å
som vær aUr gywt (N. Slesv.), Gr. GI. d. M.
III. 224 ; om unge, uerfarne og uforstan-
dige msker kan siges: han trdw hijdl
værdsn hæh i kalhål o han hdhdw9t kons
o ræk æ hån ud får o griv dn (D.);
også kan siges: i æn kathål, flønarskin
(vestj.); — er man i Hobro, så er man
midti verden, Kr. Ordspr. s, 508 ;
jfr.
Kuhn, M. S. 26. 24, Nord. Sagen 215.244,
Meyer, Germ. Myth. 212, Gr. Myth. 2-
766, III.*- 240 „omfalos" i Delphi; i
ævent. slot midt i verden, Gr. Æv. II. 28
;
se jord II. 44.50 b, Orient I. 439, Wh.
Vlk. II. 296 (Talmud) ;
jfr. stenen, hvorpå
templet står, Folkl. II. 204 flg.; — et
kapel bygges, der kan stå til verdens
ende, JK. 30, Krist. Sagn III. 82.433;
genganger bliver bunden til v-s e-, Thiele
II. 158; væn sonjar å vintør blænøs, så
ska værøn snaør æms (Ang.), efter Sy-
billes (s. d.) spådom; jfr. Kr. IV. 269;
samt når både bakker og bjærge, moser
og kjær plojes og efter krig, pest og
svære tider, se Krist. VIII. 384.694.95;
efter den store kamp (s. d.) i et årstal
med tre syvtaller (2777), se Kr. VI. 234,
Sagn 11.340.360, jfr.Grb. 1 65.23 ; når Tyrken
vander sin hest i Viborg Sø, Brokholm
Sø bliver tor eng, Vaj-elle bliver skov,
når rotterne kommer til Vesterhavet, Kr.
Sagn II. 339. 356.361.365.367; når åen
ved Bellinge bro bliver tor, JK. 144.368;
når avnbøg bliver bladløs, Kr. VI. 294.11
;
når kærnerne vendes i æbler, J. K. 423.11,
Kr. III. 327.45; når 4 tordner trækker op
hver fra sin side, se torden III. 824.45 a
;
Vesterhavet går til lydhullerne i Birsted
kirke, Gr. GI. d. M. I. 134. 149; hyld gror
ud af Asminderød kirke, Krist. Sagn II.
337.348; når lindormen (s. d.) fra stran-i
den i Hanherred kommer til Bulbjærg
og muldvarpene (s. d.) fra Vensyssel og
rotterne fra Thy mødes i Hanherred
;
når Jerusalems skomager kommer til
Danmark, Kr. Sagn II, 269. 91 ; når det
udhugne ansigt på Kværndrup kirkemur
synker så dybt, at det når jorden, Kr.
Sagn 11.309.247; om den varsler stenen
(III. 554. 4 b) i Gronnendal, Kr. VI. 69.101
;
jfr. ko II. 241.23 a, 1. sande. Sybille; se
Storaker80: når sprække i fjeld udvider
sig, så menneske kan krybe derigennem;
Tvedten 74: når der bliver by på Tin-
I nesand ; når en i Visby stads Storekirke
ophængt fisk fortæres (Rååf S.); Grimm
Sagen I. 337.295: når en på en gravsten
udhugget vægt, der hænger skævt, retter
sig; 1.29.28: når kejser Frederiks skæg
tre gange når rundt om bordet; Rochh.
D. GI. I. 79 : når skygge af lind når
Habsburg; om varslerne for verdens ende,
se Grimm Myth.^- 776. 908. 911 flg.; en
visionær pige spår, at den er nær fore-
’
stående, Tvedten 82 ;
gavtyv bilder én
ind, at verden er ved at forgå, Kr. An-
holt 117.311; verdens ende i skæmte-
historien, Wigstr. Sagor 86; når Vinde-
lev bliver tyreløs, Ildved brændevinsløs,
Sandvad vandløs, skal verden forgå, Kr.
Ordspr. s. 523 (Norvang h.) ; når Nybøl
bliver horeløs, Årslev foderløs, Kassø
tadderløs. Hjordkjær sladderløs, skal ver-
den forgå, Kok Ordspr. 162.52 (M. Slesv.);
— „V- ende", stedsnavn i Linde s. (Ran-
ders), se Kr. Sagn III. 411.22, ligeså på
Helsingør købstads grund (Postadresse-
bog), jfr. „hele verden og Bellosogn",
Aldén 82 ; i ævent. : tårnet ved verdens
ende, Kr. V. 18; det forgyldte slot ved
verdens ende, Kr. V. 23, Gr. Æv. II. 7
;
krukke vand fra havet ved v-s e-, Sgr.
VIII. 7 1 ; rejse til v-s ende, Gr. Æv. I.
131, jfr. Amins. VIII. 76; den er ved
en dam, Sgr. IX. 155; jfr. Asbj. II. 88;
900 mil hinsides v-s e-, Asbj. II. 53 flg.
;
ved v-s e- er der mørkt, Gavall. Wårend
II. 34; den er hinsides Busurn, hvor en
kæmpe trækker solen op og ned, Mhoff
359.481, jfr. Urdsbr. II. 163 øv.; jfr.
„wo die Welt mit Brettern zugenagelt
ist", P. Vlk. V. 185; — Legenden om,
hvor uretfærdigt det går til i verden,
Kr. Sagn II. 258. 36, se uskyldig, Gloust.
Fict. I. 21 flg.; — præsten sporger: hvem
har skabt verden? drengen svarer: a ved
mæ frij! Kr. Alm. VI. 54. 124. 127, Over-
høringer I. 39. 40; hvem har ihjelslaget
den fjerde del af verden? svar: Kain
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
