Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1070 vippe—vire
plt. wippe, Schulze IV. 366 ; se aks, rusme
;
hvede-, rug-, tvilling.
3. vippe, no. wep æn -9r (Vens.);
v^p æn -9 (Søvind s.), hrøndvippe, vippe;
„påheftede hængler " på Læsøkvindes hue,
de såkaldte , vipper", Friis VN. 155; jfr.
Aasen vippa, vippe, stolpe med hejsestang;
mnt.wippe,wuppe, Sch. Liibb. ;
gård-, kilde-.
4. vippe, uo.
hwep -9r -9t -9t (D. , vestj.);
nt. ft. tf -9r (Vejr.);
ft. tf. -9d (Thy, Agger);
wep -9r -9 -9 (Vens.);
vhp -9 -9t -9t (Søvind s., Elsted). —
1) = rgsm. ,
gynge op og ned ,
gynge i
båd; „i mån9r awt9n9r H9r sa hqj å
wep9 åpå Ibwtsluqi" , Grb. 127. 30, sad
han og gyngede på loftslugen ; sed o
hwep o æn stuwl (D.); a frøs i æ sæ^
te æ dyn hicepdt (vestj.); vippe på et
fjæl, der ligger over et dige (vestj.);
hwep mæ æn ban (vestj.), lade et barn
gynge på knæet el. i armene, lade det
ride ranke, jfr. Kr. VII. 206 ; wep æn tos
(Vens.), lege hiramelspræt (s. d.) med en
tudse (s. d.);
„hwep9 hwep9 }iom9lwaé,
målt9n leq9r i tysk9rlan,
dæ’får drek9r vi an9r wan"
(vestj.), stump af et bornerim; go o hwep
(D.), om hest, plov, mske: gå ustadig;
trs. : hwep jæn dw9r æn, 6w9r æn graw
(Lindk.). — 2) gore et rask spring, hoppe,
gå med raske bevægelser: han vep9t liq
fåbi’ (vestslesv.), han løb just her forbi
;
han så en nisse komme hvippende op
på klæderne og sidde der . . ., han hvip-
pede ned af klæderne og forsvandt, Kr.
III. 71.95; haren løb og hvippede hvert
tag, Kr. VI. 176; hwep dw9r æn grov
(vestj.), gore et let spring over en grøft;
æ spar9 (spurven), æ star (stæren) ggr
o hwep9r (D.), hopper; hwep skad (D.),
slå kolbøtte uden at røre ved jorden, se
4. skade 2. — 3) slå let; , vippe en over
fingrene" (Vens.); ja, det var goden
unge brud , og hun tog til at hvijipe,
Krist. I. 88.21, o: slå; å vép (Elsted),
gore sidste slag i pindspillet; jfr. Aasen,
Rietz vippa; mnt. wippen, Sch. Liibb.;
viple-i-veje.
vippe i veje, uo.
wep i wéj (Lild);
hwep øw9r wæj (Thy);
vippe i el. over vægt, = vippe hinanden
op og ned på ^ fjæl, lagt over noget
hojt på midten, se veje stok og blok.
vippekilde, no. viplcæl (Søvind s.),
brønd med vippe.
vippekiste, no. vepkist æn (Angel),
maskine til at løfte en svær kævle.
vippelad, no. hweplaj æn (Lindk.),
drejerbænk med vippe.
vippen, to. wé wep9n (Vens.), græde-
næm, se 3. vip to.
vippeskrædder, no. hwepskræj9r æn
(D.). — 1) en person, som bevæger sig
rask i spring og hop ; som sidder uroligt.
— 2) en springgås (D.), legetoj som la-
ves af gåsens brystben; htsk springfrosch,
se Rochholz, D. Glaube I. 227.
vippeskår, no. hwepskar æn (D.),
et skår på engen, smallere end de andre,
som det sidste skår let bliver; se 2. hak.
vippestang, no. wepståti æn (Vens.),
brøndvippe.
vippesting, no, i udtr. ; han hår
hwepstøipr i æ krap (D.), o: han sidder
urolig på stolen, også fig.
vippetud, no. weptuw æn (Vens.),
tuden på kornrenseren, hvoraf aksene
rystes ud.
vippevorn, to. hwepwbn (D.); hwkp-
wdn (Søvind s.). — 1) om det, der ikke
ligger fast: de leq9r så h-. — 2) ilsindet
(Søvind s.).
vippeværk, no. wepwærk é hest. -9
flt. -9r (Vens.), brøndvippe,- wi hår ino’
de gam9ldas wepwærk; se 1. junge 2.
vipping, no. hwepøri i (Vens.), et
nyfødt barn, spøgende; se 1. vippe; jfr.
Mb. hwæpping.
vips, udrbso. weps (Vens.), = rgsm.
vipsindet, to. hwepsimt (Røgen s.);
hwepsem (Thy), ilsindet, let fornærmet.
vipstjært, no. \wepska9rtihe^i.’]{^-A.ms),
om pålideligt, se stengjelt, = rgsm.; en
fugl, motacilla, se Sgr. XII. 152.491, jfr.
havresæd, vitte; dens sang i ord, Gav.W.
II. XXXI (årla). Strackerjan II. 106.399,
Pomm.Volksk. I. 57, Ndl.Volksk. 1. 180.22;
jfr. plt. wåpstårt, Strackerj. 1. c. ; Wossidlo
Tiere I, Bachstelze regist. , se kvestjært.
vir, no. se vidie; to. se hvid.
vire, bio. se videre.
vire, no. vir æn -9r el. de vir (D.,
vestj., Elst., N. Slesv., Bradr., Fjolde), me-
taltråd, som bruges til at stive hatte og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
