Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1074 viserværk—visnæset
siakdt vis (Søvind s.) ; dæ låti ^ ^^
stak^n unjs9r; minu’twijsør (Vens.). —
2) = viserværk; stueur, som ikke slår
(Thy, Mors, vestj.); se klokke-, stue-. —
3) bidronning (se bikonge) (Mors) ; væn
æ visdr æ væk, så dør æ bi (N. Slesv.)
den omtales som „han"; jfr. vise, Kalk.
wise, Sch. Liibb. ,
,weisel, rex apium"
se gjen-, vand-, vej-.
viserværk, no. wijswærk é (Vens.
Mors), stueur, som ikke kan slå, også
Slet h. , Mb. ;
jfr. slåklokke , timeværk
vor nabo, Thomas Jensen, havde et bitte
viserværk, og der skulde vi hen, når vi
bagte, og se efter deres klokke, for brø
det skulde være inde i to timer, Krist
Alm. III. 98. 349, jfr. VI.^- 64 ;
[wiswærk]
J. Saml.3- 1. 100, kostede 4 daler, krævede
16 dages arbejde; slag- eller viserværk,
Bing 63.
visetone, no. viston æn -9 (Søv. s.),
visemelodi.
1. vished, no. æ hær ål min visher
hdhåw (vestslesv.), visdom, klogskab ; or-
det lyder i rask tale: visør; se 2. vis.
2. vished, no. véshei æn (Søv. s.);
weshjé æn best. -»n (Vens.), = rgsm.
visit, no. vesi’t et (Røgen ; D., vestj.),
besøg, jfr. forsamling, vær-så-god, jfr. fr.
visite.
visitere, uo. fh9ntéJ9 -r9 -r9t (Sø-
vind s., alm.); fræs9nti’J9r (Agger); fe-
S9nti’jr (Vens.), = rgsm., undersøge, gen-
nemsøge; „rqjsag9rn ml fesøntipr i i
by", Grb. 29. 13; do hår ek noj o fræ-
S9ntij,9r æt9r hær! (A^ger), du har intet
at snuse efter her; om biskoppers og
provsters besøg i kirke og skole, se Kr.
Overhøringer, Sagn IV. 378.
I
få hinnæ liig, ja, de uårt kun en visk,
så sto dæ få mæ båddæ deppels å fesk".
And. Fiskeri; jfr. Aasen, isl. visk huk. visk,
tot ; viska (Aasen) knytte halm og hø i
bundter; mnl. wisch, Sch. Liibb., stråvisk,
se visvas; halm-, hø-, ro-, rost-, skure-,
træsko-.
viske, uo.
vesk -9r -9t -9t (D., vestj.);
vhk -9 •9t ’9t (Søvind, Elsted);
wesk -9r -9 -9 (Vens.);
= rgsm., torre af; vesk nåw9t ow9r, aw
(D.); jfr. Aasen viska, sj. i betydn. feje,
støve ; mnt. wischen, Sch. Liibb.
viskelæder, no. vesk9Uj» de (Sø-
vind s.), = rgsm. ; se rækkelæder.
viskende, uo. vær vesk9h i dt (Andst),
være, farende, rap, rask ;
jfr. mnt. wischen,
Sch. Liibb., „eilig gehen, schliipfen".
viskepind, no. wejskpeå æn (Agger),
se 1 . ramme 3 ; kaldes måske således,
fordi „den skal viskes ned i sandet".
visker, no. weskar i best. -* fit. -9r
(Vens.), = rgsm. ; se ovn-.
viskestykke, no. veskstøk æn -9r
(D.) ; vésk9sték æn (Søvind s.), = rgsm.,
klud til at torre af med.
visketræ, no. ovnvisker, se M, Skræd-
der 50 ; hekse rider på v-, Kr. Sagn VII.
80 99.327. 433, jfr. Troms kirke III. 859.35 b.
viskjæbet, to. wijskæh9d (Lild s.);
viskæv9 (Vejr.), mundkåd, næsvis; dij,n
grem, wijskæd9d knejt (Lild s.).
vismand, no. se vejrmand.
visme, uo. — 1) go o vesam omkre’^
(D.), vimse omkring; også nok: de ær
æ pæti, de vismør om (Malt), det er
pengene det gælder, om det er ret op-
fattet. — 2) logre; æ hun vesm9r mæ
visk, no. wesk i best. -i flt. -ar (Vens.) ; 4o æ hal (Agerskov, N. Slesv.) ; se hvisme,
vesk æn = flt. (D., N. Slesv.); vésk æn
(Søvind s.). — 1) halmvisk, til at skure
med, til at feje ovnen med (Røgen s.):
se visketræ. — 2) halmsål til at lægge i
træsko (s. d.), flettet eller uflettet; man
må noje passe at rive den gamle visk i
stykker, når man lægger en ny ind, og
spytte på den; sker det ikke, og en
drægtig ko træder på den gamle, kaster
den kalv, se III. 513.52 b, Kr. IX. 16.140, so
J. K. 163. 15, jfr. W. Gregor s. 31. — 3)
wesk æn (S. Sams), luebånd til kvinder.
vimse.
vismund, no. vismon æn (D.), vis-
mundet (s. d.) person; de æ reqt9 æn v-.
vismundet, to. vismon9 (Agerskov,
Valsb.)^ mundkåd.
visne, uo.
ves9n vesn9r vesøn ves9A (D.);
vés9n vésn9 vésn9t vesnøt (Søvind s.);
ft. tf. vhs9nt (Elsted);
wéjs9n -ør 4 -t (Vens.);
: rgsm.; jfr. Aasen, isl. visna.
visning, no. vesnø^ æn (Agersko^
(
— 4) et ojebhk, et ganske kort tidsrum; i
løfte, sikkerhed; få, ha vesn9fi å.
liq i æn vesk (Lindk.); „i madlavning æ j
visnæset, to. mwcp/«? (Bradr., Valsb.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
