Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1076 vittemand—vogn
vittemand, no. vitømaii (Valsb.), en
leg, kæde-tagfat.
vitter, no. flt i udtr. : ål vitør å
ve9n (Valsb.), o: alle vide vegne, se
allevegne.
vitterlig, to. tcetøla (Vens.), = rgsm.
;
„no tca hæ fcérlihjæ te me hléw9n wetsh"
,
Grb. 143.22; ,a bløv vittele så fånom-
men de va grou". To Nov. 23; de æ
wetølø sqj; ja, så weUU ær 9 sqj! deio
æ weth léu)n, så wé do de’ ! (Vens.), et
slags edeligt udtryk; ,vi va vetle tjønn",
,de va vetle en regti pæhn skjelling",
,a va vetle hiel tji å de", se To Nov.
8. 9. 22. 30.
vittevand, no. wettcdj k best. -wdnc
(Vens.), pis, bruges som foragtelig be-
tegnelse for tynde drikkevarer; hwa toet
do hæn mæ de wettcoj! til den, som by-
vo, steo. se hvad, hvor, vor.
vodie, uo. se vurdere.
voen, no. se vogn.
vof , no. wof é (Vens.), bjæf af en
hund.
voffe, uo. vuf nt. ft. tf. -9r (Fjolde),
gø, om hund, jfr. bjæffe, gjaffe, søge 4.
voffepotte, no. vof9påt æn -9 (Rø-
gen s.), = vokkepotte.
vog, no. se vugge; åg og smsætn.
:
to. se vag; uo. se våge.
vogn, no. uwn æn utpn (D., vestj..
Vejr., Hmr., Bj. h., Lild s., Løgstør, Gisl,,
Slet h., Framlev); own æn (Lem); wåwn
(Ryde); wuwn æn wun (Mors, Thy);
wu9n æn wusn (Varde); wown æn wown
(Davbj., Thyholm); wåwn (Sall.); vuwn
(Jordrup ved Kolding); vown (Taulov);
wuwn el. loukn i best. wun flt. wuwn
der tyndt øl, kaffe el. lign.; se 1. vitte. 20 best. m^mw (Vens., Alstrup); wukn i (Ham-
vittevit, se viddevit.
vittig, to. vet9 (vestj.); wet9 (Mors);
vet9 (Agersk.), klog, vittig; han æ heta,
mæn wep (Mors), også vestj.; se Aasen
vitug, isl. vitugr; vid; van-.
-vittighed, no. se sam-.
Vitus-dag, no. kalenderdag, 15. Juni;
møde af bymænd og gilde, se Kr. Alm.^-
IV. 29.76. 77 ; også „Titusdaw" (N. Slesv.)
;
legende om St. V-, se Arnås. II. 27.
Vitus-dans, no. fit9sdå’iis (Als), et
gilde, der gik på omgang bl. bønderne
på Als i byerne Skovby, Viby, Lysabel,
vel en slags midsommersfest , Vitusdag;
da blev loen , trukket" med det store
linnedsejl, der, rigt smykket med årstidens
friske gront og blomster, malerisk dæk-
kede hjolden og de klinede lervægge.
På den snævre plads og de tunge ler-
mer s.) ; best. wuwni (Tårs) ; wuu)n9n el.
loun (Jetsmark) ; un æn best. -9n flt. un
best. -9n (Heil. h., Øland, Havbro, Gjed-
sted) ; wpn æn best. -9n flt. u}09n (S. Hald h.,
Støvr. h., Helstrup, Mds. h., Vammen, Nor-
lyng h. , i Bjerggrav : van, Sønderl. h.),
se Krist. Ordspr. s. 501 ; måske on æn
(Tunø ; Rougsø h.), se Kr. Alm.^ VI. 268.03
;
wåwn i best. -in flt. wåwn best. -9n (Ålsø)
;
^^wown hak. best. -øn flt. wown (Tved);
w09n el. wu9n i best. -i flt. wq9n el. w%^n
(S. Sams) ; wmn el. U9n i best. -i flt. U9n
el. wu9n (N. Sams); un æn un (Søvind s..
Røgen, Tåning); vun æn vun (N. Slesv.,
Gram, Agersk,, vestslesv.) ; vu9n æn vu9n
(Sundeved, Als, Bradr. , Fjolde, Angel);
= rgsm. ; de æ vd vun (Asserballe, Als)
;
law won9n te Randers, gore vognen i
stand til kørsel; „tredive lassede u’n",
gulve gik så seksturen og otteturen nok4oKr. Il 229.1; „indelukt v-", = lukket v-
så flot til en fiolins og en flojtes toner,
lige til den lyse dag. Alle mødte, men
kun byens folk, ingen fremmed var vel-
set, hvorved festen fik et ejendommeligt
præg af hygge. Nu dans i kroen. Se
Flensborg Avis 22. Juni 1902 (Lysabild s.),
DSt. VL 155, se St. Vitus.
viv, no. måske i en byremse: „di
Ballebo vyww" (Gangsted-Søvind pastorat).
(Himmerl.); uwn9n wa bet9 å smal mæ
halapn fiøl te sæd9r å tow løs fi9l, we
hwær sin sij å hywhn, Tclamd dæm
(Lild s.); „får æ har9 o æ plåw ær 9n
døqt9, får 9n uwn hår 9n åUr sjæt si
liq!" siger prangeren om en hest, der
ej vil lade sig køre; man brugte meget
lange og smalle vogne, gerne blåmalede
med sorte ruder udvendig på de hoje
Kr. IX. 129.341; se isl. vif; mnt. wif, Sch. so bagsmække (gavle) og med to eller tre
Liibb., htskweib, eng. wife ; slegfred-, ægte-.
vivat, no. i udtr. : hdl fifat mæ jæn
(Nordslesv.), o: gore lojer med en, holde
en for nar; jfr. lat. vivat ! han leve; se fiffa.
agestole, ikke bredere end at kun én
person kunde få plads i hver, J. Saml.
I. 309 (Vens.); man regnede 24 skuer
(græstørv) til et læs el. tre personer, se
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
