Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1078 vogn
trækker i den, Kr. VI. 382.275, Sagn
VII. 49.08, jfr. Ons Vikl. IV. 194; v- vælter
ved trolddom el. spøgeri, se Kr. Sagn V.
273. 580. 44, VI. 135. 32.33, jfr. Tr. pop.
VI. 5, P. Vlk. V. 164.3; skilles ved spø-
geri, Kr. Sagn V. 245. 84; kører selv ved
trolddom, Kr. Sagn VII. 156.27; — v-
s. kører med lig, kan hestene ej trække,
ligkiste II. 421.36 b, se Kr. IV. 114.56,
Sagn V. 571, VI. 40.28. 29.32. 133. 227.64, lo
Thiele I. 261, Wigstr. FS. 166.19, Rochh.
Arg. S. II. 171, Denh. Tr. II. 171, Arner.
Folkl. IX. 229; v- med kirkeklokke står
stille, P. Vlk. X. 79.8; v- som ikke er
til at trække, fordi vætte el. gfærd sidder
på den, Kr. IV. 160 ned., VIII. 238. 17,
Sagn 1. 279. 935-38, III. 96. 506-7, V. 92.
82.83. 214. 556.54, Thiele I. 362, II. 166,
jfr. Arnås. II. 383, Afzel. Sagoh. II. 191,
Sm. Medd. VI. 132, Amins. VI. 122, P.Vlk.
X. 74, Mélus. V. 299, se hest I. 599.10 b;
v- stanses ved trolddom, Wh. Vlk. XI.
69.7.8, Meyer Bad. 427; — når vogne
uden heste krydser hinanden, er det mod
verdens ende, Kr. VIII. 384. 695 ;
„bulder-
vogn", Kr. Sagn V. 67.02; „ dumpervogn "
,
sts 113.43; „pestvogn", 67.03; v-, be-
læsset med sølv og guld i hoj, Kr. Sagn
IV. 137.05; — smorer man v-, skal man
altid begynde med det hojre forhjul, ellers
vælter man på turen, Krist. IX. 40. 426,
Sagn VI. 130.13, Alm.^- 1. 88.47. 158.76,
Wuttke nr. 628, Bartsch II. 133.573; der
skal begyndes med venstre framhjul, der-
efter går man bagom og smorer, og man
må ikke træde over stjærten (D.); skydes
V- i port, må altid en ting først bort-
tages [af den], Krist. Sagn VI. 145.99;
man må stige op på rette [hojre?] side,
J. Saml.^- 111. 145; køres med lig, skal v-
skydes tilbage, inden det tages af, Krist.
Sagn V. 262.36; — når ko føres fra tyr,
øg fra hest, trækkes dyret, for at man
kan være sikker på, at den bliver med
kalv, mell. to halve vogne, der sam-
les efter den, se Kr. IV. 219. 308, Alm.^-
I. 93.75. 102. 63, Sgr. IV. 53. 44. 62. 124,
Thiele Overtro nr. 255, jfr. V\^igstr. I. 188,
II. 133, 1. hægte I. 726. 37 a, Bartsch II.
145.648, P.Vlk. X. 8.4, Gr. Myth. III.*- so
468.929; so fra orne, Jahn, Zauber s. 14;
den samme kunst bruges, når utugtige
piger går fra karlekammeret, for at de
skal blive frugtsommelige, se Thiele Overtro
nr. 738, Sgr. IV. 70. 166, jfr. Kr. Sagn
VII. 255. 62, W^igstr. I. 188, Liebr. Volksk.
349.15. 322.73, Wuttke nr. 695, Grimm
Myth.i- Abergl. nr. 929, Myth.^- 1097, se
knude II. 228.20 a, lås II. 523. 17 b, Amins.
I. 1 04 ; — V- kan ej vælte , når man
kører efter jordemoder (Elsted s., vist
alm.); er et drægtigt øg spændt for v-,
må man ej stå af el. sidde op til fra-
hånds side, Krist. IX. 12.105; stanset v-
viser grav el. byggeplads ud, se kirke
II. 125.23a, ko II. 241.2a, kvie; selv-
morder, Meyer Gerberts. 125; en spø-
gelse V-, Kr. Sagn I. 402. 11, V. 65. 93.
281.92, jfr. Z. f. M. IV, 25, VS^olf N. S.
527,442 flg., se karet, kjørende; larm af
en kørende el. udtrukket v- dødsvarsel,
Kr. Sagn II. 429 nr. 17; nissen bruger
bondens v- som våben, Kr. Sagn II. 59.77;
et hestehoved ser ved Qjenforblændelse
ud som en v-, Krist. Sagn I. 340 ned.;
sættet af en v- vil til skovs at stjæle
brænde, Gr. GI. d. M. I. 185, se bagvendt
vise (s. d.); „så spænd a wonen få hæsten ",
Krist. Borner. 426.79 i vrovleremse; —
gåde: hwa kormr føst te bys å æn uwn ?
svar: æ skromdl (vestj.), larmen; fir åp-
stånirsr el. åpstroyksrsr el. åpdoi^kdrør
el. „ opstrumper " (vognkjæppe), fir nijsr-
})0ijk9r9r eller jordompsrsr (heste), fir
majusar (vognaksler), tåtc kahusdr eller
hrun9hatdr el. trompetarar, el. fårlævørør
el. to vis vcej (heste), „en feddernik" el.
„tulibut", el. æn pin imcel æn par låjan
lov (stjært) ; æn kavalijdr el. æn fisagefi
(kusk), å æn smækfijar (pisk); jfr. Sgr.
II. 77.97, VI. 60.567, Fb. Fr. H. s. 147..36;
„fire opstrunkere, fire trillibunker, to hel-
misser eller kassivinser og én fisbælg ",
Sgr. IX. 172.510. 110.349; el to rå
rotter og en fiskebøtte, Sgr. XI. 1 59.520
;
el. . . . en hurrenomhej (pisk) og en flæske-
bider (kusk), Sgr. VI. 57, 536, el. to ka-
hytler, én kabyttel (kusk) og en flyvespån
(pisk), Sgr. VI. 55.516; el, otte stenstøvere
(hestehove), fire rundløbere, to vipvap (strop-
per bagpå), én kvipkvap (kuskesæde), Sgr,
IX. 137.435, — en karet; fire hultrunder,
to flæskekunder, en hurrumhej og en
grødhøg, Sgr. IX, 108,333; fire lemme-
slattinger, to grå grattinger, en melsæk,
en snorepind (pisk), hej su sa! Sgr, IX.
93. 290; denne gåde er meget udbredt,
løses ofte : plov med forspænd, jfr, Z, f. M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
