Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vor-fa’r—Vorherre 1087
vor-fa’r, no. se fader 3, jfr. Kiick 1 84.
Vorfrue, no. = Jomfru Marie (s. d.).
Vorfrues kjole, no. en plante, blå
munke, jasione montana L. (Bredstrup v.
Fredericia), Sgr. III. 173; se Marie.
Vorfrues sengehalm, no. en plante,
timian, thymus serpyllum L. ;
„mænge
vor Frues sengehalm i al din mad og
drikke, da tor du ikke ræddes, at orme
skal gore dig skade, om du med åben
mund sover i græsset om høsten, J. Saml. IV.
162.146; jfr.soveIII.472.29a,Harpestr.63.8.
Vorfrues særkeærmer, no. flt. en
plante, snerle, convolvulus sepium L.
(Strelluf).
Vorgård, no. i udtr. : „fåwa’l, Wor-
gdrl (Vens.), o: nu er det forbi! siges
f. eks. når man taber ; Worgdr (Tors-
lev s.); Wuwrgdr (Børglum).
Vorherre, no. Wårhæ’r el. Wårhqr
(D. , vestj.); Worhæ’r el. -hær (Vens.);
Wo hh el. -hærø (Søvind s.), = rgsm.
;
i gudfrygtige talemåder: Wårhqr tal o’
dæ, vel snar ha jæn a’ teås, hår van
ve rnæ i nat, hår van mæ guvP9 (D.)
;
Vorherre, betal ham det! Kr. V. 284,
fromt ønske; vimr Vårhær skekar sit
falk ur, skekar han å vær mæ dæm
(N. Slesv.); han sir ud, som Wårhær
håd hjolpdn ham jæn gdti o sku snar te •
9t igæn (Andst), siges om den, der ser
ynkelig ud ; de wå nåk dem gdri, te Wår-
hær wår æn lih dræn (Malt), o: det er
nok grumme længe siden; do æ nåk
koni9n fåhi’ Wårhær o æ væstar sij
(Vejle), om en, der ingen lykke har haft
med sig;
leh Wåhær, klar åp i sk^,
i Skjærluns hi9 er erisnstes ly,
å dær æ så uht få vi smo hjårsr å
vær,
Kr. IX. 138.396; dær ær eri9n, Wåhæ’r
hå miJ9r åpseqt mæ, en ful falk o smp
bon (vestj.); næ Wåhær lær 9t gro, lær
han 9t åw kom i hus (Askov), om kornet;
Wåhqr, han kornar nåk, om han så et
komar te hæst (Bramminge) ; Wohær får-
drar et mijar å an menask en han hå
gian an, Sgr. II. 109.529; „di sæjar nåk,
te Wåhqr §or ålteri gåt, man a ved da
snar et, hwa a ska sæj om at^ dængåri
te Las Pedar d@!^ (vestj.); „det ved den
øverste", sagde Grete Frisens, hun turde
ikke nævne V-, se Kr. Ordspr. 439; ,di
er åll gue, Wohæer skåhver: somm grin
å somm gåhver", J. Saml.^- I. 88; „æ
han et dær, så æ han ftøt!" så æ dræri
om Wåhær, Sgr. II. 108.503; sek9n jæn
Wåhqr hår o fyl hans mjælk o grød i!
(D.), kan spøgende siges; di æ så fd-
kuka (forkuede) å fqnan, de di tor eAc
nown Wårhær (Vens.); „Vorherre gå i
seng med mig;" Kr. Alm. V. 41. 112, er
Harboøreboens bon ; — „se Vorherre"; wel
do sic Wårhær ? (Vens.) ; ve do sea Vo-
hæa ? (Åbenrå), = vise en Vorherres røde
køer, løfte et barn ved hovedet; kaldes
på Bornholm at „kjøge hons" ligeså i
Kbhvn; omkr. Randers siges: „har du
set Vorherre fornylig?" i Sønderj.: „nu
skal du se Vorherres fugle" ; i Sælland
:
„se kongens-" el. „Kjøge hons" ; Hor-
sens og Ringgive: „se Vorherres kyllin-
ger"; Falster: „vise dem lækatten", Sgr.
V. 127.722, jfr. VI. 237.852; se Kr. Borner.
165.5, Sagn VII. 317.23, V-s hone; jfr.
Støylen 78. 9 „vil du sjaa Engellands
hons?", Urquell V. 276 „de Bremer Gose,
Konigsberg, Hamborg wiesen"; „vise en
himmerig", gudfader, Vorherres sandgarde
(Norge) ; „ voir les vignes de son grand
pére", Tr. pop. XII. 610; Schutze 1.152:
„ik will di Bremen seen laten"; fortæll.
om V- og Sankt Peder (s. d.) se Kr. IV.
333, V. 241, VI. 239. 242, VII. 113,
Sagn II. 254 nr. 2 ,
jfr. f. eks. Gav. W.
I. 346; i visen: V- vandrer på jorden,
kommer til den fattige og rige søster,
Kr. II. 31.6, Sgr. IV. 227, VI. 179; V-
skal regere, så længe der er blade på
træerne, Thiele II. 303, jfr. Dåhnh. Naturs.
I. 178; da manden siger: „spring skim-
mel, i Vorherres navn!" kan spøgelset
ej standse den, Kr. IX. 224. 63 ; fortæl-
lingen om manden, der ikke vil have
med V- at gore, fordi han gor så stor
forskel på folk, men kalder Døden en
brav mand, Regist. 122, se Kr. Æv. III.
251, Asbj. II. 240, Luzel, Legendes Ghré-
tiennes I. 335, Carnoy & Nicolaides, Tra-
dit. Pop. de l’Asie Mineure s. 144 flg., anf.
hos Garnett Women I. 185, jfr. Grimm
K. M. nr. 44 med anm., G. Meyer, Essays
u. Studien (1885) s. 242 flg., Magyar T.
s. 358 flg., sign varianten, Eftersl. s. 112:
„Dødens gudson"; V- og Sankt Peder
snor i en lognehistorie simer, Sgr. VII.
203; manden trodser V-, sporger under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
