Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1090 vorte
— 1) dievorte; æ ku hå søh wdtør
(Lindk.); invceA ort9r(!) (vestslesv.), vorter^
som vender indad, hos kvinder, der ej
kan give die, se bryst, patte. — 2) lille
udvækst på legemet, verruca; vil man
af med vorter, kan man råbe efter vej-
farende mand: Jiæj maé, tæj mi umt9r
mæj! (vestj.); midlerne til at slippe dem
er talløse; vonæ’9 æn vel sæt odø væk,
én hest: „to, tag den tredie med!"
Thiele Overtro nr. 469 ; sende dem bort
med grågæssene. Sgr. VIII. 1 25.67 ; gnide
dem bort med hvid el. sort skovsnegl^
Thiele Overtro nr. 470, Sgr. VII. 30. 28,
Kr. IV. 393. 508 ; røre ved dem med en
stub, som torsdag aften lægges under en
fure, der ej vendes, Krist. VI. 280.272;
sætte en ring over dem og dernæst sætte
ska æn tæj æn tråi å slå øn hal knu9 lo ringen ind i sod på skorsten, Krist. IX.
dw9r æ ot; vonæ’9 æn hæ de, ska an
væfi æ tråi om å slå 9n hal knu9 dæn
amn væj owdr æ 09t, sånt te de hlyw9r
0W9 kås; æ tråi skal æn så tæj å hæri
op i æn tvån, vonæ’9 dæn æ vækhlæst,
så ær æ od9 å væk, el. æn ska tæj æn
viør uhn tråi om de stæj, vor æ 09t æ
å tre gari slå an hal knu9 6w9r an;
nær an hæ gø9r de, ska 9n tæj å be-
64.704; lade dem afbide af en græshoppe,
Sgr. VI. 69. 646 ; stryge dem af på hjul-
skinnerne af en møUevogn, Sgr. VIII.
124.58; smore dem bort ved mælk af
akkeleje (vortemælk?), Sgr. VIII. 123.52;
af følfod og løveland, Kr. Sagn IV. 607.37
;
sætte dem bort i et overskåret æble, Sgr.
VIII. 123.55; gnide på dem og sige:
„jeg synes, der er noget, men der er
graw æ tråi i æ morari. Mæn de sÅ;a 20 ikke noget", J. K. 377.86; jfr. Sgr. IV I
natuhvias ålt væ steltian, æjsan nøt9 de
eat, Sgr. VIII. 125.568-69; hovedmidlerne
kan antages inden vort land at være
følgende: stryge dem af på flæsk, helst
stjålet, eller kød, der nedgraves, Thiele
Overtro nr. 458; jfr. Nyland IV. 130, Ons
VIksl. VIII. 224.72, Gh. Notes 164, Pers.
II. 142; skære hakker efter deres antal
i en pilekvist, i hvilke blod af vorterne
134.364, VI. 69.646flg., VII. 29. 26 flg.,
VIII. 123.551 flg. 141.605, Sgr. XI. 122.268,
Krist. Sagn VII. 453. 49 Hg., Wigstr. FS.
421. 96 flg.; — man får vorter ved at jl
vaske sig i vand, hvori æg er kogt, Sgr. V
VIII. 122.548, jfr. Nichols. Yorksh. 46; ^
tidselstikker, som bliver siddende i huden
til Mikkelsdag, danner vorter, Sgr. VIII
122.549; blod af vorter smitter (alm.)
føres, det hele kastes i rindende vand 30 jfr. Kr.Alm.^- III. 67.46, Kr. IV. 392.505 flg.
el. på alfar vej, Th. Overtro nr. 459, Kr.
Sagn IV. 585, VII. 348.18 ; stiltiende vaske
dem bort i regnvand, der står i ligstene,
Thiele Overtro nr. 460; vaske dem bort i
tom skål, hvori månens stråler falder,
Thiele Overtro nr. 461-62, jfr. Nyland
IV. 90, Rivista I. 393; binde knuder på
en ulden tråd efter deres antal, denne
begraves el. kastes bort, Thiele Overtro
VI. 280. 271 flg., IX. 64. 704 flg., J. Saml
IV. 153. 105-6; jfr. Folkev. XI. 462.52
Aldén 107, V^igstr. I. 100, II. 282, Jons
son More s. 25, Renvall Åland s. 33
P. Vlk. IV. 143. 31, VI. 32. 7, VII. 87, Ur
quell III. 248, Ons Vlksl. I. 8. 9, Mhoff
s. 515, Wuttke nr. 513, Black, Hender-
son, W^. Gregor, se under warts i regist.
;
Am. Folkl. III. 238, IV. 124, XI. 129,
nr. 463; jfr. Amins. IV. 100, Gasl. 58,4oMélus. I. 402. 501, II. 549. 574, III. 42.
Nordl. Troldd. 123, P. Vlk. III. 67.6.7; ved
at få en anden til at tælle dem, Kr. VI.
280, 275; tælle sine vorter bort med
ærter, der kastes i brønd eller gloende
ovn, Thiele Overtro nr. 464-65. 467, jfr.
J. K. 376.82, Gh. Notes 249-52; med
bygkorn, J. K. 162.7; med en rugvippe,
J. K. 376.79; stryge dem af på et lig,
Thiele Overtro nr. 466, el. når et døds-
282, jfr. III. 560, Tylor Anf. II. 150; -
v-, som man ej kan se, el. på hagen,
spår, at dens bærer vil blive enke, Thiele
Overtro nr. 341, Kr. IV. 378.352, kaldes
enke- eller enkemandsvorte ; v- på kvin-
des overlæbe varsler, at hun er sin mand
utro, Kr. IV. 378.353; så mange vorter
pige har i ansigtet, så mange gange skal
hun blive enke, Sgr. VIII. 90. 272 ; så
fald høres, sige: „lad ham eller hende 50 mange hun har på hænder, så mange
tage mit utoj, vorter, med !
" Thiele Overtro
nr. 468; sende dem med en mand, der
kører med et par hvide heste, Sgr. VI.
69.648; sige, når to personer i’ider på
køer skal hun få, J.K. 377.87; har hun
V- på hojre hånds ringfinger, bliver hun
snart gift, JK. 377.88. — 3) enden af
kæpstokken (Vens.) ;
jfr. Aasen vorta, isl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
