Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vældet—vælling 1111
ustandselig, med kraft farende; hqj tvél-
drywør mæ hérsn, o : lader dem ej græsse
i ro, men driver med dem; hé kam wél-
drywi tee awtøntij fi stu sloq (tampe), d
sulcøn wa di, a mat hen å sfce mklma,
jfr. lakke.
vældet, to. veU (Ribeegn); tpihH
(Mors), hvor der er mange væld ; sum-
pet, gyngende ; wihd gron (Mors).
vældgunge, no. wel- el. tcélgoq æn i
best. -9« flt. -9r (Vens.); velgori æn -»r
(vestj.); vélgoti (Røgen), hængesæk, jord-
bund med væld under, „ vældgynge ", Sgr.
IV. 236 ;
jfr. sinke], sinkebor.
vældhul, no. wælhwol h -hwoUr
(Vens.); oilhwdl æn -htcdhr (Vejr., Sall.);
wilhuwdl æn -hwohr (Mors), vandhul med
væld; lavt sted i eng eller mose med
hængedynd.
vældig, to. bio. vældi (Søvind s.) ; i
weldi (Vens.), = rgsm. ;
„dkr bou>9 i wældi
stu cemp", Grb. 133.3; jfr. mnt. weldich,
woldich, Sch. Liibb.
vældkilde, no. relkel æn (s. f. Ribe)
;
vilkel æn (Vejr.); tcillcæl el. -Icæl æn
(Mors); uÆål æn (Lild s.); wélcdl æn
best. -cåUn el. -cål (Vens.); væhkæl æn
-kæhr (Agersk.); væltdkæl æn (Rradr.);
vilkæl (Angel), kilde, lille brønd med
kildevæld. s
vældkoge, uo. vælkåk -9r -kåM
(Rradr.), spilkoge.
vældmoras, no. hængedynd; ,die
rænne han så i nowwe vehlmorasse liigh
ætte hans nawl", Jyd. I. 11.2; dæ wa et
rejti væljnoras, Kr. IX. 201.37 (Vor h.).
væld-ost, no. tcéltcust i (Vens.), når
syret mælk el. ostevalle koges til „knop-
valle" (s. d.), kaldes det som samler sig
ovenpå: v-. <
vældpotte, no. velpåt æn -»r (vestj.),
davregryde, sort potte til davremælken;
i hele Trælund by havde de ikke uden
én veldpotte, Kr. III. 1 19. 174.
vældvand, no. ml wM de (Lild s.);
wiltcdn (Mors); wéltc^i k (Vens.); vælvan
(Støvr.), kildevand.
1. væle, no. væl æn -9r (D., vestj..
Vejr., Andst, vestslesv.); også: væhin æn
-9r (vestj.). — 1) stor dejgrulle, se væle uo. ;
!
smalle dejgstrimler, hvormed fjerkræ stop-
pes (Bj. h,). Mb. — 2) udtrevlet, sammen-
vredet linned til at lægge i et sår (Vens.);
er ordet beslægtet med mnt. welle, Sch.
Liibb. , valse , alt hvad der er cylinder-
formet, runde risknipper? se velle.
2. væle, uo.
væl -9r -9t -9t (vestj.);
ft. væl tf. væl (D.),
et arbejdsudtryk; melet dejgnes om efter-
middagen, næste formiddag „væles det
op", 0: der tages et passelig stort dejg-
stykke ud af den lagte dejg, deri æltes
I
tilstrækkeligt mel , så det bliver til en
dejgrulle, æn væl, hvoraf kan blive 2—3
brød; vælerne „slås op" til brød om
aftenen, de står natten over og bages
tredie dags morgen ;
glds vestj. arbejds-
metode uden surdejg; tilsvarende udtryk
fra pottearbejdet, Kr. Alm.^- V. 7. lo.
vælge, uo.
wel, -9r el. wæhr, wélt welt (Vens.);
tf. wælt (Øland)
;
• væl væl væl væl (D.)
;
væl -9 valt valt (Søvind s.);
væl væl væl væ9l (Valsb., Ang., Rradr.);
vH væl vål vål (Als)
;
= rgsm.; i N. Jyll. ikke meget brugeligt
uden om politiske valg; méj å vhl imH
(Søvind s.); do ma ehc se å tpél paté’-
t9rn å ta di stost! m tvU9 el. wæh
path’tarn får å få di fådæ"r9 frå te
swen (Vens.), o : skiller dem ad ;
jfr.
’
Aasen, isl, velja ; valg.
vælger, no. vælq9 æn -r9 (Søvind s.),
i politisk betydn. (alm.), deraf: vælq9møi
et (sts), låneord.
-vælgning, no. se *af-.
-væling, no. se om-.
vælle, uo. wæl -dr -9d wæl (Thy).
— 1) svejse sammen, om smeden (Thy)
;
jfr. mnt. wellen, Sch. Liibb., det samme.
— 2) d væl æ s69m (Sundeved), vegne
’
det, krumboje dets spids, når det er slået i,
vællevarm, to. [wælwarm] (Thy),
svejsevarm, om jærn.
1. vælling, no. se hvælving.
2. vælling, no. ttéhri flt. best.-»w(Vens.);
tcHi hu. (N. Sams); toéhri el. toiUii (Lild);
vihii flt.( D., vestj., Sall.) ; væhri flt. (Gjørd.,
Andst, M. Slesv., Rradr.); viUii flt. best. -?n
(Søvind s.), = rgsm.; en ret mad, kogt
af mel el. gryn og mælk (alm.); se vælde;
^ sur vihri å sd, ær I sultøn, så kom iA!
(N. Sall), spøgende indbydelse til at kom-
me ind at spise; fortælling om v- og
sild, se Kr. IX. 86.76. 93.116; vilgi} o grød
æ gåt i npd (vestj.); væUti o grød, de æ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
