Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1118 Ivære—værgeløs
vedgå det; jfr. Aasen, islandsk vera; se
*over-, til-.
2. være, no. vær æn (D., Plougstr.,
Lindk.); tmr {M.ovs); huk. (Vens.), gemme;
dhi ær il i mét vér (Søvind s., Tåning)
;
de ær ene i min wér (Vens.); de æ gåt
o ha pæn i hans vær, måske også: væd
(Andst); han hår 9t i si vær lisom æ
ståd9r9r hår æ lus (Plougstr.); æn hår
jo da gqn nåwør skehtiir i si vær (vestj.);
de ær æn ær o ha noj i si vær (vestj.);
„do ka træng te å fo jen ind mæ lit i
væeren, barre ullent å linnet", Yuelb.
s. 11, D: blive gift med en, der har
noget i gemme ;
jfr. Aasen være, gemme
;
vare uo., vær, pose, sæk.
værels, no. se vædelse.
værelse, no. toærals itk. -ar (Sams)
;
wérsls e best. -t flt. -9r (Vens.); vær9ls
et -9 (Sundev.), = rgsm. ;
jfr. rum, stue.
:
værested, no. værstæj æn (vestj.),
opholdssted; han hår eti9n v- te vint9r;
se værksted.
1. værge, uo.
ver9 -r -t verdt (D., vestj., Agersk.);
veri -9 -9t -9t (Søvind s., Elsted s.;
Bj. h.);
wh::9 -r u}ér9 wer9 (Vens.);
wer9 -r -9d -9d (Lild s.)
;
ver ver -9t -9t (Ang.);
= rgsm,; a ska nåk wer9 dæ (Lild s.);
hqj wér9 få’ sæ (Vens.); ver9 får æ liw
(Andst), værge sit liv; ka do ver9 dæj
får ham? (sts), kan du stå dig for ham;
æn ver9r sæ law æn kan (Ang.); han
ku it veri så (Elsted s.); de ær æn
knyu;, æn ka ver9 si mæj (D.), o: som
ved sammenligning med andre viser sig
at være den bedste; wer9 we’ (Han h.),
genne kreaturer tilbage; jfr. Aasen, isl.
•
verja.
2. værge, no. uier9 (Lild). — 1) vå-
ben at værge sig med; „di hyt9 djæt
wæri åpå botcr9" , Grb. 186.7, de kastede
deres værge (sabler) på bordet. — 2)
forsvarer; den, som skal værge for en;
han æ hans æpn ver9, o : han kan værge
for sig selv; han ær et hans æJ9n ver9
(D.), O: han er ikke rigtig klog; „han
var hans egen gode værge", d: kunde
godt værge for sig; æn vkri el. vhrq9 el.
vær9 (Søvind s.) ; se kirke-, lav-, nat- (?),
nød-. — 3) forsvar ; haj jé de kan wkr9
hqj ka (Vens.); han gor ei^dn ver9, om
di så slor ham fådæ’r9t (Lindk.), o: han
værger sig ikke; „de kam énda sdum-
fo9n, å to m^9r te, te wær9 mé" , Grb.
23. 20, der kom endda sognefogeden og
to mænd til til at forhindre [det]; ^ér
wér9 fdr, skafte tilveje, gore udvej til;
we do gé wér9 fdr æn uwn (vogn) (Lild s.),
ligeså Vens.; se mod-. — 4) rækværk til
værn, brøndkarm; sæt ver9 får æn ?nær-
I
q9lgraw (Lindk.) ; veri æn (vestj.), brønd-
karm; se kilde-.
værgebod, no. ordet har forskellige
former: han æ gåt o æ ver9huw9 no,
han ka hyt sæ sjæl (D.); å æ veiybpr
(Agersk.); ver9bøl (Branderup), om en
syg, der kommer sig, ligeledes om en
som rejser sig af armod eller andet og
er i stand til at værge sig; han ær å
hans ver9hgi, han ver9r sæ nåk (Øst.
Linnet); Kok Ordspr. 169.1971, har veder-
bod, hvilket ikke synes at kunne være
rigtigt; i D. mener skomageren, at ver9-
huu)9r er skomagerens arbejdsbord.
værgejærn, no. vetyjan æn (Verst),
= visejærn.
værgeknur, no. i udtr. som: han
ga æn mqs9 ver9knor (D.), o: fortrædelig
snak, når man ikke er tilfreds med noget.
værgeløs, to. fål el. stowt wærløs
>
el. werløs (Rævs , Thy), styrte pludselig
om, dø pludselig; wkr9sløs (Lild); wer9-
løs (Mors); wér9slés (Vens.); wær9løs el.
wærløs (Agger); verisløs el. ver9løs (S.
Hald h.); verisløs (Hornborg s.); verisløs
(Søvind s., Lisbj.Terp.); verdløs (Hmr.)
;
vær9l9s (Sall.); ver9ldjs (Agersk.); ordet
synes at måtte tydes: værgeløs; betyd-
ningen er: pludselig, hovedkulds; han
fat wer9løs ikdt, han faldt pludselig om-
kuld; dær ær æn w- jæn (Mors), en
rask fyr, der buser lige på; han fat
werløs niJ9r po æ huw9 (Thy), o: han
faldt hovedkulds omkuld; han kam liq
vær9l98 (S3l\].), han kom pludselig farende
;
a jik wéraslés æt9 de (Vens.), o: jeg
gik ene og alene for den sags skyld, el.
måske også: gå i hast; a mat wér9slés
dærhæ’n (sts), straks; dæA tdr9n kam
så wér9sløs, så pludselig; æn w- hast
(Lild s.); han fipl liså værUs el. værløs
få’r øw9r, hovedkulds; verløs gal (Vejr.),
rasende ophidset; no ska do go o de
wær9løs, o: straks; æ mot lij wærløs
ajste’ æt9r ham (Agger); springe v- ud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
