Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1122 væselpust—vættelys
Als): jfr. htsk weichsel, -kirsche; mnt. I I. 4.12 14, IV. 618.44, Sgr. IV. 131.345. 34^7
wisselbere, Sch. Liibb.
væselpust, no. væs9lpu8t æn (Volle-
rup, Als); sygdom hos kvæg: ojne, næse,
hale svulmer op; jfr. væselblæse.
1. væsen, no. se vessel.
2. væsen, no. væsøn een (D., vestj.)
;
itk. (Søvind s.) ; wæsan ed best.-^ (Heil. h.)
;
tpés9n é best. -t flt. 9r (Vens.). — 1) måde
JK. 42S2.08, jfr. Wigstr. 11. 155 ned., FS.
92.99, Gav. W. I. 273; de opholder sig i
mskers boliger, løber ud under dortræet,
Gr. GI. d. M. I. 84. 91, jfr. W^igstr. I. 108.
137; brudefølge af vætter gennem stue,
Kr. Sagn I. 73. 294; ligskare, Krist. Sagn
I. 4. 10; manden færger vætter over konge-
åen, Gr. GI. d. M. 111. 131.89, jfr. færge-
at være på; tæj æn amn væs9n o’ sop; lo mand; ordet er i Danmark næsten glemt,
(Lindk.) ; han hd9 son 9t dn9l9 væs9n å’
sæ; dær æ now9J i hans væs9n a il ka li
(Søvind s.); „di to o^ bléw konstaAc om
djæt U)æs9n", Grb. 1 1 1 .69, o : kom i for-
ståelse med hinanden ; hon hd sdnt 9 s^
wés9n (Vens.). — 2) skabning; de bet9
wes9n (Vens.), om pattebarnet; et liU
uskyldi væs9n (Søvind), om et lille barn,
dog vist indkommet fra rgsm. — 3) op-
i stedet siges bjærgfolk, underjordiske,
underboer-, jfr. Wigstr. FS. 88 flg., Nordl.
Myth. S. 17 Hg., Troild. 121. 141 flg.,
Gav. 1. 266, Afzel. II. 165, Hammersh.
Anthol. 1. 327,V^einh.Volksk. II. 3 (Færøer):
Arnason I. 570 samt alfesagnene; Faye
XXII. 21, Hofberg s. 178. 185, Oberg,
Herjedal s. 12, Grimm Myth.®- s. 410; i
besværg.: „alle vætter og troldfolk, som
hævelse, besvær; jé wh9n å (Vens.); 20 er i denne by" (utr. Gypr.), jfr. Thiele
dh skal ålti gøJ9r9s så måj væs9n ow
ham (Søvind s.), lægges så meget mærke
til, gores så megen stads af; æ de nåw-
9t o §ør væs9n aw! han håd moj væs9n
ud å 9t, in9n han fæk 9t i ård9n (Lindk.),
o: besvær; dær blytc9r gor æn væs9n å
9t, som om æn kywhri sku slawt9S (vestj.)
;
i særegen betydning: ham ka a ehc ha
no wes9n mæ, o: jeg ynder ham ej;
Overtro s. 31 øv., hvor der findes: „Jæt-
ter«, se Gav. W. 1.424.425; jfr. Aasen
vette, SV. våtte, isl. vættr huk., levende
væsen, beslægtet med vitte (s. d.); se
under-. — 2) et lih væt flt. væ9t (Ager-
skov), et lille insekt; se vatte.
vættegang, no. gang, hvor vætter
færdes, se vættesten.
vættelys, no. wailyis æn (vestj.);
h({j hd jo wis9n mæ 9, o: sat det over- so wat9rlyjs (Vens.); vaplys (Andst); wat9-
styr (Vens.). — 4) i smsætn. om hvad
der angår en vis institution, se arm-,
fattig-, handels-, hus-, kjøbsted-, krigs-,
land-, penge-, skole-, vej- ;
jfr. htsk wesen
;
ligeså mnt., Sch. Liibb. ; se være.
1. væssel, no. uo. se veksel, veksle.
2. væssel (?) , no. dorene hængte i
læder el. væssel, o: de stærkeste hinder,
man får ved slagtning, Kr. Alm. III. 30.79
lyws et (Elsted), en alm. forstening fra
kridtformationen, belemniter; slige stene
samledes og gæmtes i punge og blev
indsalte i „landsiden" i de glds træplove,
hvor de bankedes fast i huller for at
formindske sliddet (Djursl.); „Ellekones
lys«, Kr. Alm.*- VL 321.56; „vatterlys"
brænder på hoje med blåt lys, Kr. Sagn
1. 5. 13, II. 139.44; og varsler en gemt
(Tistrup s. ved Varde); er det vessel =40 skat, Gr. GI. d. M. I. 138.1.59. 141.167,
madpibe ?
væst, to. se værst.
væsten, no. se hvædesten; bio. se
vesten.
væt, no. se vædt, vægt; uo. se
hvæde, vægte.
vætte, no. [wat æn -9r] (vestj.), =
rgsm. ; æ Møq9lhyw-vet nævnes, Kr. Sagn
I. 5. 16; æ væt9r hær tæj9n 9t (Tinglev,
Kr. Sagn I. 151.57.354.56; man lægger
et vætte lys i vuggen til småbdrn, Kr. IV.
349.29, IX. 3.21, Sgr. VII. 37.68. 69, J. K.
408. 46, Kr. Sagn II. 243. 61 ; de værger
mod vætter, Wigstr. FS. 91. 95; i kærne
skaffer de smor, JK. 210. 181; gor usyn-
lig, Fischer s. 60; jfr. Wigstr. 1. 109.
II. 157, 262, Skytts h. s. 161, Gavall.
Wårend I. 270, BGt. 133 encriniter.
M. Slesv.), Kr. Sagn I. 5.17, jfr. nr. 15 6« „bergsljus"; Grimm Myth .2- s. 869 under
(Romø) ; de beskrives som småbitte pus-
linger, Kr. Sagn I. 4.9 (Skelskør); patter
born, hvorimod bruges hvidløg eller et
vættelys (s. d.) lagt i vuggen, Krist. Sagn
navnene på lygtemanden; de kaldes i
England „thunderbolt" eller „-pie", se
Suffolk Folkl. 4; i Frankrig „fuseaux de
la bonne sainte reine" m. m., Tr. pop.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
