Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ælm
—
æmte 1149
lev h., Horn. h., Mols); ^foi? i best. -i
flt. -9r (Vens.; Tyrst. -Vrads h., Sønder-
hald, Støvr,, Års h.); eli i best. -i flt. -ar
(Sams); æhri et -9r (M. Slesv., Sundev.,
Åbenrå), = rgsm. ; så grom som æn ihri
(Andst), O: pyntet; „danse som en æl-
ling", Sgr. V. 106. 670 (Brande s.); Lange
Margretes, rakkerkvindens bom kaldtes
, ællinger", Sgr. IX. 19; i en stedremse:
„Taftebjærg ellier«, Sgr. V. 24.50 (Sams);
så bet som i éh^, Krist. Ordspr. s. 500
(Elling s., Vens.); en æ- vil kyse skatte-
gravere, se Kr. Sagn I. 379.37; „snore
ællinger", Krist. Borner. 540, en slags
fangeleg; se andeunge.
ælm, no. alm el. élm æn best. -9n
(Vens.); wi hd plånc9 Hm.
1. ælte, uo. agte, tiltænke, findes
måske Kr. II. 275. 18; ,det havde hun
hendes sonnekone i mælt", hvor sanger-
sken vaklede mellem „i mælt" og „til
mælt", og hvor det mulig skulde været:
ælt tf. af ælte, Aasen etla eller eltla,
isl. ætla.
2. ælte, uo.
ælt -9r -9t ælt (D.); ft. tf. -9d (Thy);
ælt -9r ælt ælt (Agger);
ælc -9r -9 -9 (Vens.);
elt -9, -9t el. elt, -9t el. élt (Søvind s.);
éit -9 élt elt (Elsted);
ælt -9 ælt ælt (Agersk., Bradr.)
;
ælt nt. ft. tf. æld9 (Sundev.). —
1) = rgsm.; alm. om smor, dejg, ler,
dynd, undtagen i Vens., hvor det hedder:
d ælc lir, tdr9; smor9 ær ene gåt ælc9;
men: knæde dejg; élt déj, tår9déi (Sø-
vind s.) ; hår do æ dæj ælt ? (D.) ; fig.
:
go d ælc i snej, i hlar9 (dynd) ; di gor
d ælc9r ic 9 (Vens.), o: får aldrig ende
på arbejdet; Ut (S. Sams), gore dejg
færdig til bagning om morgenen, se
bløde, uo. — 2) sto o ælt (Agger),
vrovle ;
jfr. Aasen, isl. elta, trykke, klemme.
3. ælte, no. ælt de (Agger); ilt et
(Søvind s.), dyndet el. leret sted på en
vej el. hvor man færdes.
æltebænk, no. æltbæ^k æn (Tov-
strup), et slags bord, hvorpå kløserne
af ler slås og æltes, inden de kommer
på pottemagerskiven.
æltekule, no. æltkul æn -kuhr (D.),
kule, hvori ler æltes.
ælter, no. ælt9r æn -9r (Agger);
ælc9r i best. -i flt. -9r (Vens.). — 1)
tørveælter; nhr i ælc9r hår ælc9 fi tuksi
tdr9, ad hdr hqj tjent sæ frie dc^i da
(Vens.); se tørve-. — 2) en vrovler
(Agger).
æltetørv, no. ælctdr9 flt. best. -n
(Vens.), formtørv, til forskel fra gra-
vede tørv.
æltning, no. æn æltn9ti liJ9r te mur-
stiJ9n (Lindk.), o: så meget ler, som der
10 på en gang æltes; skyd æ æltn9ri, æ
blcBV9r fræ (Mors), køre det æltede tørve-
dynd ud; på spredestedet, hvor tørve-
dyndet, æltningen, er kørt hen og væltet
ud, sættes en pige til o jatvn æltn9ri, o:
glatte det ud; derefter „stikkes det af"
i enkelte tørv (Thy).
ælvejr, no. ælvæjr (D.), bygevejr.
ælvejrlag, no. ælvæjh (vestj.), vejr
med byger.
ælyvel, bio. se alligevel.
æm, to. se om; no. se em.
æmle, uo.
em9l el. ærml -ml9r em9l el. æmd (D.,
Malt, Fanø, Rkb., vestslesv.);
øm9l ømhr, ømht el. øm9lt (Andst,
Agersk., Bradr.);
em9l -9r -t em9lt (Vens.). —
1) ymte, udtale som en formodning; for-
merne erml, æmal, øm9l, synes at bruges i
30 flæng (D.); han øtmI ndk om 9t (vestj.);
i
jfr. Aasen umla; ymle. Kalk.; isl. æmta;
se dimle. — 2) tumle med, arbejde med;
hqj æ gu te d em9l mæ jgr9n (Vens.).
æmlet, bio. æml9 (Lindk.); æ stuw9l
stor æ-, således at den vakler.
æmmel, no. æm9l æn (D.); de stor
i æn æ- mæ 9t, de ka blyw te hwa de
skal, når noget står usikkert el. uafgjort;
dær wår æn æm9l i, ænt9n han ku kom
æUr æj (Lindk.), o: der blev snakket
frem og tilbage, om . . . ; a gek i æm9l
om a sku gøj9r 9t (Fanø); de æ dær
ey9n æmsl om (sts, D.), o: tvivl, usikker-
hed om; dæ wa nbj æm9l dm (Agger).
æmmels-ord, no. se ommeise, øm-
mel.
æmmer, no. se emmer.
æmne, no. se evne.
æmpre, uo. æmp9r -9r -9t (Andst),
so tale mumlende og utydeligt; hwa ær 9t
do ætnp9r9r om ? jfr. ymte, æmtre.
æmsel, no. se ommeise.
æmt, no. se ymte; no. se ælm.
æmte, no. æmt een -9r (D.); æmt9r
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
