Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1166 oje
Cours d. Litt. Celtiq. II. 209, Bran II. 178;
— i heksens (I. 581.35 b) hojre oje er
billedet af en hund, Thiele Overtro
nr. 721 ; harekilling, Kr. Sagn VI. 382.09;
tudse, Soldan I. 294; jfr. fanden skærer
et kors i heksens qje, Wigstrom I. 114,
II. 144; mærker det med en tudse, Griram
Myth.2- 1028, sign 1034; ellers er røde,
rindende ojne heksens mærke (alm.), jfr.
do ska aw o te kast ywn hen te æ dætar,
J. K. s. 336, Sgr. VII. l’2, XI. 195, Krist.
Æv. s. 326, Gr. Æv. III. 89, Registr.
nr. 55 d. e. 105 b, Grimm K. M. nr. 32
slutn., Gosquin nr. 36, Tr. pop. XI. 360.
438; — ojne bortgives (for mad), se
Sgr. IX. 127, XI. 181, Krist. V. 367,
Ævent. 150, III. 210, Gr. GI. d. M. III.
118, Registr. nr. 70, Molb. Æv. I. nr. 5,
Jahn Zauber s, 9, Grimm Myth.^- Abergl. lojfr. Asbj. I. 245, Grimm K. M. nr. 107,
I
nr. 787 ; har ojne med to pupiller, Plin.
Hist. nat. VII. 2, jfr. Mélus. IV. 26. 79. 81
;
— ojet står efter folketroen i et særligt
forhold til livet, se Tylor Anfånge 1. 425,
Grimm Myth.^- 1133; menneske kendes i
dyreham på ojnene (Sælland, JKamp utrykt);
det påvirkes ej af trolddom, se Arnås. I.
488 anm.: fugl kendes på ojet, al den
er mske, ligeså Loke, Skalda k. 18, Lax-
Magyar T. s. 36. 322, Glouston Fictions
I. 249 flg. 257. 464, Gosquin nr. 7, Mac
Gulloch, Ghildhood of Fiction 68, se
*blind; ojne stikkes ud på helt, som
jages bort, Krist. Æv, III. 80; udstukne
ojne købes tilbage, Registr, nr, 70, Koh-
ler Kl, Schr. I. 347, 463, jfr. 434. 436,
Gonzenb. II, 130, V^h. Vlk, VI. 73; sign
Rohde, Gr. Rom. 196, Møller Fr, S. 108;
dæla kap. 18, hval, Ketil H’s S. k. III, 20 mand påstår, at Roe har det ene af hans
gråbjorn, Rafn N. Fort, I. 48, Rolf Kr, S,
k. 26; „jeg kan se på dine ojne blå, at
du aldrig har fået kristen dåb", DgF.
nr. 294 A. 12, Kr. I. 194.9; Yrsa har ej
trælleojne, Rolf Krakes S. kap, 9 ; Amlet
siger: „regem servilibus oculis esse".
Muller Saxo 146.5, Wh. Volksk. 11.119,
jfr. Shetl. Fik. 53; se endnu Rittershaus,
Neuisl.Volksmårchen 6. 48. 56, jfr. Maurer
ojne i sit hoved, se Rafn Oldn. S. V. 230,
jfr. Glouston Fictions II. 101. 105; —
nissen, troldmanden siger: ,her er for
mange ojne!" og den, som kigger gen-
nem noglehullet, mister sit oje, Sgr. II.
199.783, J. K. s. 145.4, Møller Bornh. 20,
Kr. Sagn IV. 227.45, VI. 1 6.55. 59. 45.46. 50
;
jfr. Hofberg s. 160, Strackerjan I. 286 z,
290 a; „Peeping Tom" sagnet om Lady
Isl. Vlkssagen 316; — i ævent. har tre 30 Godiva, se Hartl. Science s. 73, Folkl.
kællinger ét oje tilfælles, J. K. s. 4,
tre trolde, J K. Æv. 1. 102, tre tyve, Sgr.
VIII. 193, en flok kæltringer, Sgr. IX. 9,
Gr. Registr. nr, 9 h; jfr. Asbj. II. 154,
Mhoff s. 453, 21, Friis Lapp, Æv. s. 70,
Poestion Lappl. Marchen s, 106, Qvigst,
s, 91; sign det græske sagn om de tre
Græer, der har ét oje og én tand fælles,
se Preller, Griechische Myth.^- II, 63 flg,
;
I, 207; se 3. lutter; man mister oje,
når man ser efter djævelskab, Kr. Sagn
VI. 40, 29, jfr, W^uttke nr. 387, når man
belurer frimurere; — ojet, som er smurt
med de underjordiskes salve (s. d.), slås
ud, se Kr. 111. 43..59, Sagn I. 339-348.33,
Thiele II, 202. IV, jfr. Asbj. III. 17, Sø-
gaard 114, Nordl. Sagor 62, Myth. Sagn
21. 22, Troldd. 144, Runa V. 94, VIII.
kælling med ét løst oje, J. K. Æv, L 19, 40 27, 5, Grimm Irische Elfenm. XXVIIL CVI,
jfr, Asbj, I. 101 ; nattergal og stålorm har
oje fælles, Wh. Vlk. I. 53; — en mand
får istedet for sit eget oje et kat te oje
indsat, Sgr. V. 4, jfr. Grimm K. M.
nr. 118 m, anm., Ons Vikl. IX. 9, Ur-
quell2- II. 196, Tr. pop. XIV. 644, Gesta
Rom. k. 76; se svin III. 676.22 b; —
kongedatteren bringer alle til at sove
ved besværgelsen: såu> jet yw, såw to
GSH, 147, Hartl. Fairy T. s. 94, Science
s. 60, Liebr. Gerv. s. 122 ned., Tr. pop.
X. 420; karlen, som stjæler St. Nielses
sølvojne, kan ikke slippe ud af kirke-
gården, Thiele I. 36; fanden vilde sætte
hesten ojne på benene, Kr. IV. 339.435,
jfr. Storak. Hist. 1, Amins. V. 108; —
trolden rejser ud på havet og sporger,
om hans ojne nu er gronne, Gr. GI. d. M.
ywn, såw ål ywn! J. M. 18, jfr. Grimm so L 198, Kr. Æv. III. nr. 63, Registr. nr. 66,
K. M, nr. 130, Z. f. M. IV, 21, sign den I jfr. Henriks. 48, .Am. Folkl. XL 265; karl,
antikeArgus; Magyar T. s. 183; — helten |
som agerer spøgelse, siger til pigen:
opfordres til at kaste , venlige ojne" „røde ojne!" hun svarer: „røde asthul-
til en person, han kaster så fåreojne; |
ler!", Krist. IV, 144.208; — en mand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
