Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
å—åbeling 1187
tinget tilslutning ; å9Ja, åijow (Mors) ; når
en klager: åja, åja! siges: sæj et åja,
men hurra ! (S. Omme) ; åd ja da ! (D.),
smærte, træthed; å 9n joen! sikken en,
hånligt; å, si te ham! å, så skæq» han
ær! undrende; å, æ slotc mæ! klagende
(Agger); å, næj da! (D.), forundring;
å, vi o wåk! (Malt, glds); å, vi å vok!
(Agersk.). smærte; å viåncejænduts ! {Muh,
de gi.), udråb af overraskelse; måske:
o ve, o nej, jodut ! jfr. javetut; ligeså:
å vi å næj æn sæj da! æ gryd koqdr
6w9r (Malt); 6, sic no snak! d, nej sid
d som hqj bléto gal; o så skont de tvår!
— o, gu be dæ! trowø do’, do ka jé
de’? — d skij! o: pyt; o ja! — „hqj
hd bræk-s hans bin" — „d néj!" dha
jow! (Vens.); å9 Jojsis! Krist. IX. 171.3
(Harboøre); se åha; genganger klager
sig: ,å nej!% Kr. Sagn V. 592.8.5.
3. å, no. [09 et] (Als), et hunfår,
jfr. isl. ær; htsk aue, smstilles med lat.
ovis, gr. ois, se ålam.
4. å, no. d æn best. -9n flt. g9r
(Vens. ; Agger, vestj. , D. , Himmerland,
alm.), = rgsm., navn på et vandløb, der
er storre end en bæk; dær ær an spåt^
øtp9r 09n (Vens.) ;
go omr æ g at9r
wan (D.) ; ordspr. : man9 bæk smo ka
blyw te æn stuuar p (Agger); Hag. an-
fører fra Angel: den gamle isl. form å
findes måske (?) i navne som A v g å r d , ved
åens udløb af Træsø (St. Solt sogn) og
Avbrokjæ’r mellem Estrup og Bistoft;
jfr. str6m;,æ Store Å", Kr. VI. 119, kal-
des Gudenå i Sal sogn; tonløst f. eks. i
Ngr9, Nora (Bramminge s. ved Ribe);
Ryå i Vensyss. dannes ved en kæp, en
mand slæber efter sig, se Kr. Sagn II.
156.37.38, Thiele II. 18. 289, Tr. pop.
IX. 484 (Turkest.); lindorms spor, jfr.
V^igstr. FS. 30. 121, Gav. W. I. 329; den
skyldes Jætte, Runa V. 48; sørå, Nordl.
Sagor 72. 76; djævelens plovfure, Ons
Vlksl. VI. 75; jfr. Polkl. III. 329, floden
Theiss er krum fordi en blind hest har
dannet den, se Tr. pop. VII. 483; Hunt
231, Am. Fik. XXI. 238; sign Denh. Tr.
II. 118: hav følger løbende person; Addy
XVII. 26, Lincolnsh. Fik. 3. 81. 323, vej
lægges; „de hd råbt i 09n å sd: „tij9n
å st^9n é koni9n, mén mqj ér kno’ ene
kom9n!", Grb. 169.4. om denne vidt ud-
bredte forestillling se tid III. 789.33 b;
„Ryjo toel hwat or ha si mqj, ræjtinåk
såm or flir å såm or slet en, mén de
ska liwal pas mk j^ te hwat or" , Grb.
169.1 flg. ; mange åer og søer, såvelsom
havet, kræver årligt mskehv som offer;
åen kan brole eller råbe, Kr. Sagn II.
1 6 1 . 58. 59 ;
— der kan lyde en røst fra
dybet, Thiele II. 19; en syngende lyd fra
havet, Thiele Overtro nr. 652 (Helsingør)
;
klage fra åen, Kr. Sagn V. 595.92; men
når der kaldes på en, kan ingen undgå
sin skæbne; „ekki må skopum renna".
Arnås. I. 427, jfr. Thiele II. 129; den
skriger, Wigstr. II. 314; man hører klap-
pen i hænder, sang, Kuhn M. S. s. 222.207.
236.220; en røst, s. 83. 82, jfr. 81.79.
246.230; se endvidere om åers og floders
offre, Faye 48; Wuttke nr. 42slutn., Busch
Volksgl. s. 73. 77. 88, Mhoff 246; Pers.
III. 81, Pomm. Volksk. II. 69.30. 71.34,
Grimm Myth.*- s. 462, Sagen I. 68.61,
Mélus. II. 252. 453, III. 72, Folkl. III. 72
(Engl.), Harl. Wilkins., Lancash. Folklore
s, 90, Liebr. Gervas. s. 136, Reinsb. Dii-
ringsfelt, Bohm. Festkai. s. 306, Tr. pop.
IX. 303, XIV. 44. 334, Folkl. Rec. IV. 64
(slavonisk); smlign Friis Lapp. Ævent.
s. 1 36 øv., Poestion Lapp. March. s. 2 1 6 øv.,
Liebr. Volksk. s. 338, Gallav^^ay, Zulu Nur-
sery T. s. 340, Folkl. III. 342. 344 (S. Af-
rika), se åmand; men floder beholder ej
den døde, se Wuttke nr. 741, Urquell
VI. 128; smstilles kan: skoven kræver
et liv, Grimm Myth.*-615 anm. ; — åen
brænder i en skæmtehist., Kr. Molbohist.
s. 118.37.5, jfr. Vesterhav; — et hyppigt
træk i ævent. er at et barn sættes i en
kasse ud i en å, se f. eks. Kr. Æv. s. 137,
Gr. GI. d. M. L 169, Gr. Regist. nr. 68;
jfr. Gloust. Fictions II. 458. 461; se kiste
II. 134.24 b, skrin III. 314.43b, tønde
III. 934.51b; — skatte i åer og søer,
se Kr. Sagn III. 442; - , hellig å", se
Gav. W. I. 130, jfr. Helligbæk i Angel;
jfr. Aasen aa huk. , isl. å , henføres til
lat. aqua, vand; ronnel, slrom; seijudenå-.
åbakke, no. åbak een -9r (Agger),
bakke ved åen.
åbbe, no. åb9 (Fjolde), bedstefader,
jfr. oldefader.
åbed(?) no. „åbæj", Krist. Alm. V.
241.22, brink el. sted med fast grund
lige ud til åløb (Løgsted ved Løgstør).
åbeling, no. åv9l9ti æn (Møgeltønder),
75*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
