Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1196 årbar—Århus
Volksk. I. 19.11, Rochholz, Kinderlied
s. 242.419, Vernaleken Spiele s. 134.40,
Rolland Devinettes s. 1 . l ; ital., spanske
varianter Pitré Archivio II. 431, Briz Ende-
vinall. nr. 203, Mélus. 1. 200 (Serbien),
KraussVolksgl. s. 17, Schleicher Litauische
Marchen s. 201 ned., Urquell IV. 22 (tyr-
kisk), Baring Gould, Str. Surviv. s. 225
(persisk); ældre former se Grimm Myth.
s. 699, ZingerleeKinderspiel s. 64,Wh.Vlk.
XIV. 89. 104, Schack Firdusi I. 214 flg.,
jfr. Das Ratsel vom Jahr in der Welt-
litteratur, Dr. M. Koch, Zs. f. vergl. Lit-
teraturgesch. IX. (1896) 425; vittigheden
om de atheniensiske ynglinge, der gik
ind i det 19de år, når de havde fyldt
deres 18de, jfr. P. Arch. IX. 505 om
hunde, fyldt 3 år; kongen kræver, at
Disa skal komme: ,ej inom år el. må-
nad", hun kommer 3die dag for juledag,
Afzel. Sagoh. I. 16, se nøgen II. 723. 9 a;
jfr. Arch. f. Rw. X. 7 8 ; Aasen aar, is), år itk.
;
htsk jahr, eng. year; dag, måned, uge; se
-års; boghvede-, borne-, drenge-, efter-,
fjerding-, for-, godt-, grøde-, lømmel-, ny-,
skjels-, skud-, tadder-.
årbar, to. nær æ mon leqdr o æ
røk o æ så årbar, så for vi låtitcårøA
tqrver (vestj.) ; betydning?
årbørring, no. orhørdri æn (D.),
årsafgrøde; æn guw9 o-.
år(d), no. år (Sall.); gi øn æ år i
æ nak, te »n ka ajt at! stor kniv, slagter-
kniv, også hakkelse- og brødkniv.
1. åre, no. og smstn. se arne.
2. åre, no. or æn -9r (D.) ; or æn
hest. -9n flt. -9r (Vens. ; Lild s. , Thy,
Mors, Heil., Hjelmsl. h.. Brande, Åle);
huk. (Sams); or æn -9 (Søvind s.); år9r
æn åtyr (Sem); flt. årørar (Agerskov);
oJ9r æn -ør (Egbæk; Sundeved, Angel);
åd9r æn 9r (Fjolde), blodåre; vandåre;
farvede hnier i genstande (alm.) ; i sidste
betygn. o«r i Egbæk; jfr. isl. ædr; jfr.
mælke-, puls-, vand-.
3. åre, no. or æn hest. -9n flt. -9r
(Vens., Heil., Mors, vestj.); huk. (Sams);
dr æn -ø (Søvind s.); dø æn årø (Sunde-
ved), åre til at ro rned ; a ska row hiåør
orør (vestj.), o: jeg skal læse hende
teksten , tumle hende , også Vens. ; det
var for 30 år siden (c. 1850) alm. brug,
at hver mand efter at båden var roet
ud over revlerne, bad en bon, og blev
80
der under denne „holdt på årerne", o
båden lå stille, se J. Saml.*- 1. 50 (Vens.
vist alm.); jfr. Aasen aar, isl. år huk.
eng. oar, se Århus ; bjælke-, dænd-,*flerde-
guld-, halse-, hyvvimands-, klokker-, kob
bel-, løs-, midtskibs-, puls-, stavn-, sten
mands-, tillie-, tredie-.
4. åre, uo.
or -ør -øt (D.);
or -ør -0 -9 (Vens.). —
1) ro med årer; han or9t owør æ g (D.).
— 2) forsyne med årer, farvede striber
(Vens.).
åreblad, no. brhlaj et (Søvind s.),
= rgsm.
årekast, no. årkåst (Sall.), åreslag
på vandet.
åreknude, no. drknui æn -knuJ9
(Søvind s.), = rgsm.
årelade, uo.
drlåi [-laj9r] -lait ft. (Vor.)
;
Mad -lad9r -lad9t (S. Hald)
;
= rgsm., se 3. lade, slå op; lader man
sig å- 2. juledag, behøver man ikke at
årelades mere det år, Krist. IX. 32. 336,
Alm. IV. 112. 10; smede, dyrlæger og
mange andre praktiserede på landet åre-
ladning, som tidligere var overmåde al-
mindelig og brugtes som middel hartad
mod hver sygdom hos msker som hos
dyr, jfr. Kr. Alm. V. 5.5, Wigstr. Folkseder
s. 92, Modin 6, Urquell III. 82; i gi. dage,
når tjenestefolk fæstedes, forlangte de 4
fridage, 2 til at gå til alters, 2 til at
årelades (Lygomkloster); i middelalderen
alm. brugt mindst én gang om året, i
foråret, Hertz Trist. 542.
åremål, no. drmpl æn (Andst); itk.
(Himmerl.), et mål af år; ka do no
dæ’h o- ? (Andst).
året, to. dr9 (Vens.), forsynet med
årer, striber.
åretol, no. ortål æn -tål (Agger);
ortål æn -tål (Søvind s.), = rgsm. ; orør
å ortdl (Lild s.).
årevis, bio. grwics (Vens.), = rgsm.
;
hoij ha wb wuwn (vogn) i ormes.
årfro, to. morgenfro, årvågen (Slet
herred), Mb.
årfugl, no. se urfugl.
Århus, no. oøs (Århus), en by i
Østj. ; han ræjs te oøs ætør øn dos (Ran-
ders), jfr. Kr. Borner. 397.75, skal betyde:
han snorker, se Fredericia; i et rim: ,før
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
