Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48 blod
s8vn, Arnås. I. 196, jfr. Registr. nr. 33;
udgydes forheksede mskers bl-, kommer
deres sande skikkelse frem, jfr. Gering
II. 209 ned., Mhoff 230.316, 232 øv.:
and forvandles, se henv., *and 12.6b;
bjorn, Haukenæs IV. 526; falk, DgF.
II. 160.16 nr. 56; frø, Sgr. IX. 108;
hekse i fugle ham, Wigstr. II. 120;
hare, ham for heks, se I. 556.15 a, Kr.
IV. 225.317; hest, Mhoff 226.309; hind,
DgF. II. 176.34 nr. 58, Gr. Æv. II. 76;
hund, Kr. Æv. III. 39; kat, hekseham,
Sgr. IX. 67; mare, Krist. Anh. 75.169;
menneskeæder, Registr. nr. 33; nat-
tergal, DgF. II. 172.22 nr. 57; ulv, i
vise DgF. II. 158.28 nr. 55, 172.13 nr. 57,
Sgr. I. 214.15; i sagn og æventyr, Gr.
GldM. II. 86, Sgr. III. 200, Haukenæs I.
163, Mhoff 232 øv., Folkl. I. 170, se
varulv; valravn, DgF. II. 184.17 nr. 60;
øgle, Asbj. 11.11 nr. 3; troldlys slukkes
ved bl- af 7 brødre, Arnås. I. 443; —
frimurere (s. d.) tegner billede af deres
medlemmer med deres bl-, JK. 416 øv.,
se voksbillede; går man over sted, hvor
dyrs blod er rundet, får man krampe,
JK. 180.18; hund, som har drukket men-
neskeblod, kan ej dø, Kr. Sagn V. 338.81,
æder sig selv, Gasl. 56 ; kok, se II. 249.23,
bliver mandolm, jfr. Sgr. IV. 158.483;
drikker frugtsom. kvinde mskebl-, bliver
hendes barn drabsmand, Arnås. II. 113;
— bl- fra åreladning må begraves
efter solnedgang, Krist. Sagn IV. 585.36,
Folkev. XI. 452.251, Amins. VIII. 106,
Sm. Medd. II. 53, jtr. Renvall 32 j ned-
graves for ej at bruges mod den, fra
hvem det kommer, Gasl. 56; kommer
bl- i vand, får nøkke magt, Gasl. 51,
Amins. VI. 105, VIII. 109; vorter bort-
kastes med bl- fra dem i rindende vand,
Thiele Overtro nr. 459; — gudebille-
der smores med bl-, Rafn NF. I. 380,
Herv. Heidr. S. kap. 1 ; altre kap. 1 2
jfr. Peters. Isl. F. IV. 139, Eyrb. k. 4,
Munch Snorre s. 12; — piges bl- under-
søges, om hun er med barn, Arnås. II.
395, jfr. Sgr. VIII. 18.6: „min broder han
var både grum og vred, han bød mig
drikke hans [fæstemands] bl-, om jeg
var mø; — mod forgorelse renses bøsse
med ladestok, blødt i skudt dyrs blod,
Kr. VI. 362.87 ; bl- af fugle, af hanekam,
krages, rævs helbreder, Gr. Myth.2-
1125;
bl- af drage hærder, Sigurd s. 654; af
hugorm og spidsmus mod apoplexi, Amins.
IV. 84; tvættes oje med bl- af musvit
[musarbrédur] , kan man se ved nat, Ar-
nas. I. 625; — „stille bl-" sker på mang-
foldige måder, se III. 567.45a, Folkev.
VIII. 341, kan gores i mils afstand; XI.
467 af den, som dræbte et tusindben
med den lille finger, jfr. Ebermann, Blut-
tound Wundsegen (1903); — bl- nævnes,
skal ved slagtning kaldes „sved", se
Thiele Overtro nr. 226, Navnets Magt 123.
129 ned.; „svett" Rååf 1. 37, ved åre-
ladning el. sygdom: „makt"; det „bålda",
GavW. I. 235; ved offer, Munch Snorre
66 „hlaut"; må ej nævnes, Sgr. VII.
47.167; — Fanden vil ej vige, for han
har smagt varmt blod, Thiele II. 80;
han trakteres med menstrualblod, Arnås.
I. 441; — havet bliver rødt af hekses
bl-, Asbj. III. 359; jfr. bl-plet el. bl-stråle
melder havvættes død i hav el. sø, Gr.
Sagen I. 67.60, 347.305.307, 364.319, 366,
Myth.2
463, jfr. WGreg. 67; - bl-sdråber
falder fra himmel, da mand truer mod
Gud, se skyde III. 345.12b; — falder
fra gøgens tunge, når man vrænger ad
i
den, Kr. Sagn II. 222.179; se kukkemand*;
|
— skærer man i heksesmor, kommer bl-,
30 Kr. VII. 265449; se smor III. 413.3a; i
Huldres mad er „blodkross", Sande II.
133; jfr. Gr. Sagen I. 287.241, bl- dryp-
per af uretfærdig bagers brød; — kil-
der vælder frem, hvor helligt bl- er
rundet, se f. eks. Thiele II. 26. 31—33,
Arne 47 ; uskyldigt bl-, udgydt, forandrer
elvs løb, Maurer Isl. 230, Arnås. II. 113,
jfr. Gr. Sagen II. 1 54 af henrettet persons
hals flyder mælk for blod, tegn på uskyld
— spor af bl- kan aldrig udslettes,
JK. 52.3, Thiele I. 199. 224. 302 øv.,
310. 319-22. 325, Krist. IV. 144.207-8,
Alm. II. 108.264, IV. 130.359 øv., V. 179.456,
Sagn III. 277, IV. 267 nr. 11, 418.01,
422. 12, 426. 26-32, DgF. nr. 473 (Søn-
derb.); jfr. Runa I. 29, sten, bl-røde af
en alge, se også Hunt 269, BShr. 429,
sign 114. 540 (Engl.), Hauken. IV. 342
forestillingen er vist alm. europæisk, se
f. eks. Bartsch I. 307.411, 322.430.439,
373.510, 434.609.1.5.8,611.613, Rochh.
Argauer S. I. 54, II. 137. 151, Tr. pop.
XIV. 38, XV. 387; Abels blod kan ej
tvættes af Kains hånd, GarnettW. I. 274
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
