Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
borge—Brakkersmeden 59
skjule, bringe i sikkerhed; se guld-, Ham-,
*Hore-, *Horn-, Hone-, Inge-, Kokken-.
Kron-, skorstens-, Sulten-, Sønder-, usel-,
Vi-, Vringel-, Å1-.
borge, uo. jfr. htysk borgen, der
smstilles med bergen, berg, burg.
-borger, no. se Branden-, Hylde-.
borggård, no. i en hov-vise:
„vi skal gore djer b- ren,
plukke græs fra hver en sten*,
Kr. IX. 156.il.
1. borken, no. jfr. Kalk. bork, sår-
skorpe, jfr. bark, isl. borkr.
Bork, no. sogn ved Rkb. ; æ Børk-
arpr flt. folk fra B- sogn.
-borkenet, to. se for-.
-bom, no. se bære, børren; Marie-.
-borre, no. se *skov-.
borrik, no. han hæ fi hæst å »n
bore’k (Als).
Borum. no. landsby (Framlev h.),
udledes af: „bo ringe", se Kr. Sagn III.
268.34, se *Hornborg.
2. bos, no. se ko-, kom-.
3. bos. no. vistn. fra Vens.
bosdor, no. jfr. Kr. Sagn I. 269.903
(Thy); se bås.
boskabsstne. no. læs: bosskavssldw
(Søvind).
bosko, no. kælenavn til ko, i hyrde-
rim: „båsku, kom besend te bøj", eller
„kom bos, kom bos, kom bejsend te bøj "
Kr. Alm. 2 I. 18.50 54; se bosseko.
bosle, uo. bos»l nåt sarnøl; bosforij
(vestj.), kluderi; „go o bossel så jænle
mæ ’et" (Sall.), tumle; jfr. Urquell III.
102, trille m. keglekugle på is, m. henv.,
jfr. mnt. bosseln, spille kegler; bossel,
kegle; se bossel.
bossejærn, no. båsijan (vestj.), mands
lem.
bossekrakke, no. [båsdkruk een],
krukke, kongsneglehus, buccinum unda-
tum, der bruges som „bosseko* i boms
lege (Esbj.), se *kovikke, krukke 4.
bossel, no. en stor b-, klodset per-
son (Sall.), se *klampdagger.
bost, no. best. hjulakse, se Kr. Alm.
I. 59. 203 (Åby ved Åbybro, Vens.), jfr.
3. bos, se 2. *bolster.
bostavn, no. bostawn (D.), = rgsm.
botese, no. = potet, kartoffel; æ
bote’sd lek» ym 9 helfak (Als).
botle, uo. botol botlør botøl (vestj.),
kludre med noget, botteh nt. tf.; den s.
tabte i *botlind (s. d.), botlede til det
kort, han havde taget, ved at tage det
øverste kort op; var det klør, sagde man
„klav ham*, hvilket skete med neglene
i ansigtet, osv., se KrAnh. 96.235.
botlearbejde, no. botolarbørde (Lem),
kludderarbejde.
botlekræmmer, no. botølkræmsr mi
(Lem), kludrer.
botlet, tf. se for-.
botlind, no. et kommersspil, Krist.
Anh. 96.35, se penæmen.
botte, no. skrubbe, platessa fiesus,
Kr. (Fanø, Manø), jfr. „buttje in der see*,
Gr. KM. nr. 19; se trind-.
bottel, no. se buttel.
botter, no. bådø de (Oksbøl, Als),
kærnemælk, som vallen er presset fra.
botterost, no. båchost (sts), budewdst
(Lemvig), kærnemælksost.
2. bov, no. se Aasen bog, isl. bogr,
jfr. eng. bowsprit; se *bag-.
bovet, to. se Dania III. 38.2.
bovl, no. bovl de (Jelling egn), fly-
dende gødning.
bovltapper, no. bovltapdr æn (Jel-
ling egn), person, som tapper gødning
ud, stor knægt, røgter.
bovn, to. dejik ham bbum åp (Vens ),
oversteg hans kræfter.
bovne, uo. „det bowner" (Sall.), det
tar sig ud.
bovstikke, uo. jfr. hjærtestikke.
brad, no. se 2. brå; jfr. isl. brad
huk., jagtbytte, Kalk. brad, det samme;
mnt. braden; groffen-, vild-.
brad, to. se 3. brå.
bradse, no. store knapper, kaldte
[brbsar] , FriisVN. 154 a (Vens.), jfr. mnt.
brace, brosche.
brages, uo. se æg III.
bragne, no. braqn æn best. -dti flt. -9r
(Vens.), bregne (s. d.), filix, jfr. 4. brægen.
brajlet, to. „det er brajlet at se til
jorden!" sagde Jens Kornelius i Grove,
han sad på knæ på hans kålgårdsdige
og lagde æ skjærp (s. d.) på hans hus,
Sgr. VII. 235.81 (Hindb. h.).
brak, no. se barakke.
brakke, uo. brak -9 -9i (Elsted), jfr.
mnt. braken.
Brakkersmeden, no. kaldes Nik.
Kjær, Brakker ved Kolding, var digter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
