- Project Runeberg -  Bidrag til en Ordbog over Jyske Almuesmål / 4. Bind. Tillæg /
67

(1886-1914) Author: Henning Frederik Feilberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

brum—bryggers 67
= fanen (Linde ved Randers) ; jfr. Aasen
brum itk., knopper, friske kviste af løv-
træer, måske også kviste med løv; se
humle-.
2. brum, no. jfr. mnt. brum, larm.
brumbasse, no. — 2) skalmeje (s. d.)
(0. Snede).
brumkyssel , no. tudetop; hul top,
som brummer ved omdrejning (*Als).
brumle, uo. brbrml brdmh brbm»lt
(Elsted); jfr. htsk brummeln, se 2. brum.
brumlebi, no. bronwlbi æn (vest-
slesv.), humlebi, dens rede: brom»lbiboi
æn (vestslesv.), humlebo el. i almh. vilde
biers rede.
brummel. to. brdmøl (Elsted), når
kør stimler sammen om et ådsel el. lign.,
siges, at de bliver br-; nok også no.
[i] bromøl (Vens.), mand med dyb røst.
brummeovn, no. se duske, jfr.
1. brum.
brummer-i-dale, no. Sgr. IX. 1 37.432,
forblommet udtryk for tyr; jfr. lort II.
450.48 a, sterris.
brun, to. bruin itk. brunt el. brudht
(Als); i ævent. br- hest og hund, Kr. Æv.
353. 375; overnaturlige væseners farve
på Isl., Arnås. 1. 52, moraudr ; 359, mands-
fylgier; 360, ræv; 368, gfærd i br- pels;
jfr. 375; 380, br- garnnogle, gfærds ham;
402, gfærds hest og hund; farven på
fyrsters og prælaters klædning, Wh. Vlk.
XIII. 150; jfr. htysk braun, mnt. brun,
beslægtet med bjorn; se bronne, brons;
kaffe-, mos-, sod-, sol-, sorte-.
-brunden, tf. se op*.
brune, uo. bron -9 -9t -dt (Elsted),
= rgsm.
brunløs, to. i forbindelsen: b-e nød-
der, o: nødder løse i haserne, modne
(*Als).
1. brus, no. kortspillet stammer sag-
tens fra plt. bruusen, bruusbart, Schulze
l. 170; „ dulle hund", klør otte; „spitz"
eller „spitzkopf", klør knægt, Korrespon-
denzbl. X. 70; jfr. Skemtanir II. 336 m.
henv. til Spillebog for Bom, Kbh. 1853
s. 21 flg. ; Rietz 58 b „brus", bruges af
almuen på Wormso, m. henv. til Russ-
wurm, s. 303.
2. brus, no. „ rende br-", Kr. Borner.
248.43, = enke 3.
1. bruse, no. — 2) jfr. „ hvæsegasse ",
Kr. Borner. 681 (Fyn).
30
40
bry, no. „i et hus gik en afdød til
stort bri for folk*, Kr. Anh. 76.172, for-
træd, besvær.
Bryde, no. skytten Br-, helten i et
ævent., se Registr. nr. 10; jfr. Nyerup,
Morskabsl. 23 1 , Rask , Morskabslæsn. I.
(1839) s. 395, Wigstr. Sagor 55, P. Vlk.
II. 73.3.
2. bryde, uo. — 1) bry bryrø brøø
brat (Als). — 2) å bri hær (N. Sams),
bryde hør. — 5) brydes, brydningskamp,
Arnås. 1.251 ; med „blåmadur", 324. 328;
med bl- og „bjarndyr", 574; med hvalp,
329; med „sending", 341 ; se Skemtanir
II. regist. under glima, GavW. II. 464;
jfr. Aasen isl. brjota; se for-.
-brydende, tf. se revle-.
-bryder, no. se *bænke-, vej-.
-bryderi, no. efter Malt:; se hoved-.
2. bryge, no. — 1) jfr. „briigg, briig-
gentalg", Schutze I. 168 „fett am einge-
weide samt dem netz des hornviehs";
jfr. Krist. Sagn VII. 61.95.96; se gjede-,
kjærne-, smor-. — 2) jfr. Runa VI. 24
„brygd-tuppor", bruges som tilsætning
til øl.
1. brygge, uo. bréq -9 -9t -9t (Elst.)
„non kå bode breg å båg" (Mols); om
arbejdet se Bondeliv I. 76. 372, Dania
V. 28, Kuck 230; brudens bon om lykke,
Bartsch II. 65. 286 ; hvorfor meget vand
bruges ved brygning, GavW. II. XL; for
brygning svinge brand i dor mod trold-
dom, JK. 396.88; jfr. mnt. bruen, bruwen;
se hede 2.
3. brygge, no. ved gilder fik man
„knorres (s. d.) og brygge" (vestslesv.),
sirupsbrændevin med brødbrokker; htsk
briiche?
bryggekar, no. bryqkår æn -kår
(Agger); rejse i br- til Bloksbjærg, Krist.
IV. 207; sige et br- fuldt af sandhed,
Kr. V. 81; lyve det fuldt, Asbj. II. 199;
se havre I. 556. 1 b, Registr. i 8 c, 20 e.
brygger, no. Thomas Bryggersdag,
vintersolhverv (Norge), se FbJ. I. 106;
pigen vil have kongens (II. 264.33 b) br-,
se Krist. V. 171, jfr. Registr. nr. 44; se
eddike-, øl-.
bryggerkjedel , no. bré1cej9l i (S.
Sams, glds); piger rører m. blotte arme i
kogende br-, Gr. Æv. 1. 205, jfr. Regist. 26 h.
bryggers, no. „i breggesdæn" (Mols),
i br-doren.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:36:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordbogjysk/4/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free