Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Davids salmer—degnekone 95
dig, hvor D- købte øllet", trusel, se Kr.
Ordspr. 202, Dania V. 41; tysk: „einem
zeigen, wo Bartel den most holt", Birl.
I. 359, RhA. I. 337, se Hjelmquist, Bibi.
Pers. Namn 96, *Bertel; kong D- og
Solfager, DSt. V. 1 flg., jfr. DgF. nr. 468;
legender om D- se Hanauer 44 flg.
Davids salmer, no. flt. lagt på ryg
af malkekvæg værger mod „ mælkehare tt
,
Arnås. I. 432; tvinger djævel, I. 494. 501,
II. 6; værger græsmark mod ham, II. 18;
vrænges af Galdre Lopt I. 584 til trold-
dom.
davre, no. dbw9 (Tunø), middags-
mad; dbw9 (Ørby, Sams), måltid formid-
dag efter frokost; dåun (Egen, Als); i
Vens. nu: kogt mælk og smorrebrød;
tidligere: kogte kartofler i meldyppelse
med smeltet fedt i, derefter kogt mælk
og tort brød; i ældre tid skal sild have
været kosten; mht. udtr. „davre er dags-
mad" (s. d.), jfr. Djurkl. Unnarbo 9: det
fattige folk havde lært af sine fædre:
„frukost år ån oda, davar år dagsens
foda; middag år landsens sed, får jag
ej natt-or , blir det dervid " ; se Aasen
dagverd, isl. dagver^r hak., sv. dagvard;
jfr. melder; St. Steffens-.
davresovn, no. ddwrsøum æn (Lild),
sovn midt på formiddagen (s. d.).
davretilmad, no. Mardn vil te å ta
å hend flæsk te dåwdrtelmar (Sall.), Sgr.
XI. 64.
davreøl, no. dåmrøl (Gjern h.),
tyndt, som bruges til øllebrød.
de, keo. steo. se den.
Debel, no. jfr. Depelhede, Peters.
Litteraturh. I 108, DSt. II. 158; se Aas.
depel, isl. depill; Aas. Ldm. 65 „vasdipil";
Postadressebogen har en række bynavne.
December, no. ddsæmdr (Vens.).
dedding (?), no. dfoq i best. -i flt. -ar
(Vens.); a hor henc månø gu dldrpr we’
hær, gaver, ladninger, gode sager.
degn, no. „non kom te dinins" (Mols);
„læ de’ no vær gåt!
a
så han Jårøp dæjn,
da slåw di Lærskåw dræq ham, Sgr. I.
154.595 (Lejrskov v. Kolding); „vi blæfwr
9t !" så Måltbæk dæjn, han håd æ bgq
i æ hån o æ flask i æ lom, nr. 596, han
skulde læse i korsdoren; alm. om d-ens
stilling, Kjær, Stavnsb. 412, Krist. Alm.2-
VI. 154. 17; forbydes at være skaffer,
Bang, Præstegdsl. 1 66 ; er handelsmand,
kromand, ellers meget ordentlig mand,
Kr. Alm. VI. 256. 41 ;
»du kan blive d-
på Dyrefod", Sgr. I. 149.25 (en holm v.
Falster), til en, der intet duer til; „no
gir vi. æ dæjn faføn o kyl æ bøq»r ofør
æ bumr (vestj.), siger konfirmander; —
særkende for d-e, Kr. SkV. 239.4, synger
i kirke; præst gor lojer med ham, Kr.
VIII. 92.177; tamper bom, får prygl,
iu Sgr. IX. 70.248; jfr. Fb. Bondel. 312,
sign s. 186; den, som forsommer at offre
til d-, går igen efter død, Gr. Æv. III. 96
— i krig med folket om salmetoner, Kr.
Alm. VI. 196.22 flg.; gaber mund af led
under salmesang, Sgr. XI. 118.238; —
klog mand, Krist. Alm.2-
VI. 105 øv.; „de
kloq dejn i Wrénsts", Grb. 70.89, se *Dietz
er klogere end præsten og hjælper ham
ved maning, Kr. III.2 1 3.299. 315. 320. 329. 333,
20 IV. 153.217.224.234, VI. 140, VIII. 238.417,
j
Sgr. V. 207.43, Thiele II. 167, JK. 30; se
|
student, ufødt; d- vil mane, magter det
ikke, Sgr. IX. 69.46; præste- og degne-
historier, Krist. IX. 273, Sagn IV. 373,
SkS. 188, KT. 66, jfr. Dyer, GhL. 251 ;
— ræven siger:
„d-en giver jeg mit lange ben,
for han skal så tit i sognet tren",
Sgr. II. 193.8;
el. „d-en skal ha min tung’,
for han skal så tit i kirken sjung’",
Kr. II. 324.10; —
i en skæmtevise:
„vor d- fik et blakket hestføl,
det red han på",
Kr. IX. 151, jfr. Sgr. I. 125.9; -
degnegenfærd, Kr. Sagn V. 212.44; —
præst og d- stjæler stud sammen, Gr.
io Æv. III. 53 ; degnens moster i kiste skal
lure, Krist. VII. 361, Regist. nr. 110; for-
søger at skræmme den modige svend,
Gr. GldM. II. 14, Æv. III. 2, Regist. nr. 1 1
— person i optoget med ploven, GldM.
III. 166 (Als); se løbe-.
degnegilde, no. afholdtes årlig lor-
dag aften for 1ste sondag i advent eller
3die juledag, degnen fik korn og penge
og gjorde gilde: han modtog nannest
so (s. d.), se JSaml. 2-
III. 136, Jyll. I. 47,
Sgr. X. 74.
degnekone, no. „dinkone", KrAnh.
107.252; denktcon æn (Børgl., Vens.);
navn til en blomst: cineraria.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
