Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
drage 103
se *drift; dratc (Vens.), krampe, se Kr.
Sagn IV. 598.62; „drawknude", se*krampe-
knude.
1. drage, no. draq?n ser te æførn:
„htoiten skal a ta?" — å di stødr: „ta
Jakobs u
el. han siger: „hær ær dn lu»t!
u
så rofør æn9m: „htcar, hwar?" (Lild);
„dr-n" på rejse med dyrene, Krist. VII.
311.321, Dyrefabler 1 flg., jfr. Sgr. I.
92.410.11, se Gr. KM. nr. 27; sign eng.
drake , and-rik , ændernes hersker ; se
emmedragi, vild-.
2. drage, no. ilddrage bringer fri-
murere penge, farer genn. luft, Kr. Sagn
VI. 13.45; kaste kniv over den og sige:
„del!", Kr. IV. 366.206 ; man kan vænne
flyvende dr- til sig og give den die, nr. 207
gloende, har skindpung ved kæbe, Kr. Sagn
II. 135.130; kaster man stål over den, får
man dens penge, Sgr. VIII. 1 60.741 ; hver
morgen guld penge i aske efter drage,
Kr. VIII. 306.520; jfr. Runa IV. 38.56,
skattevogter, farer som brændende kost;
ligner aks af epilobium, V. 59; vinget
slange, V. 100.21; — flyvende d-r er og
sete her, Wilse, Spydeberg Præstcgield
(1779) s. 36; bor i bjærghuler, flyver
som ildstriber, ildkugle, Nicol. Nordl. III.
22; jfr. Mhoff 206.280 (Lauenb.); „de
drak", P. Vlk. II. 50, IV. 141.59.61.62;
Bartsch I. 256.336, langt opsæt, stjærne-
skud, sign Am. Folkl. I. 152; Kuhn NS.
49.49, „lange feurige Streifen des Nachts
am Himmel"; Gr. Myth. *•
971; smlign
Mélus. VI. 193 flg., VII. 3. 49, VIII. 187
med en række billeder; — naturfænomen
tydes som dr-, Kr. Sagn II. 138.141, hvir-
velstorm ; Sepp. II. 117 om vildbækken
„da ist ein Drache ausgefahren * (Tyrol),
jfr. HaRhyn S. 87.159; Folkl. XI. 332,
vandhoser tilsøs (Korea); alm. herom,
se Natur og Mnske 1894 s. 164 flg.; —
dr- som læssetræ, Kr. Sagn II. 133. 123;
har hoved som and, 137. 139; hugorm
med hoved som kalv, forvandlet til dr-,
Storak. 52.72; når den har hugget mand,
får den forstand, fugl — vinger, hest —
manke, Storak. Hest 19; jfr. ruges af
haneæg, dræber ved blik, ZfM. I. 140
(Schweitz), II. 421.60 (Tyrol), smnlign
basilisk; se Gr. Myth.2 652 flg., dr-, lind-
orm , lyngorm , GavW. I. 329 flg. ; den
ruges af orneæg, om guld lægges i rede,
Arnås. I. 615; skind af krokodille frem-
vises som dr-skind, Folkl. XIX. 73 anm.
— den er skattevogter: Krist. Sagn II.
133.122, ruger guld ud; jfr. Arnason 1.
638, lægges lyngorm på guld, vokser
begge ; sjæl i dr-ham ruger på skat, dr-
bo, -gods, -rør; tyk som mandslår, flyver
som ildkost, spyr edder, GavW. I. 461
Bue Digres sjæl, skattedr-, Rafn Oldn. S.
XI. 138, Jomsv. k. 49; Maurer, Isl. S. 219,
io Gullthores sjæl ; død mands sjæl i dr-
ham, Wigstr. I. 176, Amins. VI. 119;
ligeså Kr. IV. 366.205 mskesjæl; jfr. Gr.
Myth.2-
923. 929; ruger på skat, Muller
Saxo 61.14. 271.18; Thiele I. 355 i
Klonhoj, jfr. Krist. IX. 212.50; Thiele II.
232 i slotsruin; Gr. GldM. III. 95.10;
Sgr. IV. 237 729, flyver bort med skat;
Krist. Sagn I. 368. 04, i Tolshoj, Vester-
bølle; II. 133 flg., III. 454.7; Wigstrom
20 II. 81. 304, den farer på ophængt troje;
|
se Wigstr. I. 90. 147. 160, II. 195.267,
I
Hofberg 104, Aldén 50, Amins. VIII. 124,
I
Runa IV. 38.56, Rååf I. 76, Nyland IV.
j
104, Faye 67, Vang 8, Bergh III. 83,
I
Segner 55; forstenet, Hofb. Skogb. 35;
jfr. Liitolf 314.257 flg., Burne Shropsh.
;
83, Gloust. Fict. I. 126 anm. (Orienten);
j
— dr- bor på søbund, Krist. Sagn II.
137.137.138, jfr. Sepp II. 358. 364. 368.
30 380 (S. Tyskl), TrW. 13, Folkl. Journ.
I VI 232 (Skotl.); smlign skrimsl, Arnås.
II. 138 flg. ; — i sagn: pige i drage-,
slange-, tudseham løses ved kys (349.7),
!
Gr. Myth. 2-921; — kampe med dr-r og
uhyrer, Gylfagin. 48, Thor m. Midgårds-
orm ; Ketil Hængs S. kap. 1 , Rafn N. T.
II. 104; Vols. S. k. 18, Sigurd Fofnes-
bane, Rafn I. 148, Didr. Berns S. k. 383,
Bjovulvs kamp, se Mhoff 255, Ragnar
wLodbr. S. kap. 2. 35, jfr. Liebr. Volksk.
i 66. 70 med henv. ,
jfr. Liitolf 311.256,
j
Winkelried, se Sepp II. 116; II. 112 St.
Magnus, 113 St. Georg; Gr. Sagen I.
183.140, Haymon; Dyer, Church L. 27 flg,
Bar. Gould, Cunous Myths II. 1 flg. St
Georg; Færøiske Kv. I. 171, Thidrik
dr-ham spyr ild på Høgne; —199 dra
gerne brolede, jætter går i haller; —II
94, Ivent og Roland i dr-ham; „Hug
5odreki* bærer mand i mund, Didr. Bern S
k. 44, Rafn N. F. III. 88; se Fritzn.*
jfr. Finngalkn; Arnås. II. 379. 417. 495
stjæler barn i klør; s. 441, pige bliver
om dagen gam, manden fl-; Råaf I. 77,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
